En lav og åben græslandsvegetation med mulighed for opretholdelse af en artsrig flora forudsætter en begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning på overdrev forekommer enten i form af direkte gødskning, via atmosfærisk deposition eller afdrift fra omkringliggende dyrkede marker. Gødskning finder sted for at favorisere hurtigt voksende kulturgræsser og kløver, hvilket fortrænger mere nøjsomme plantearter. Derved mister hvirvelløse dyr med særlige værtsplanter også deres levesteder. Det samme problem kan opstå i områder med meget luftbåret kvælstof samt i områder, der modtager næringsstoffer fra markerne. Forsuring som følge af atmosfærisk deposition af svovl- og kvælstofforbindelser medfører forøget ammoniumkoncentration i jordvæsken, hvilket er giftigt for mange af de nøjsomme arter i sure overdrev.
Næringsstatus på surt overdrev er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH og mængden af plantetilgængeligt fosfat i jordbunden (fosfortallet), kvælstof- og fosforindholdet i løvet, N/P ratio i løvet samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. En høj koncentration af plantetilgængeligt fosfor indikerer en tidligere eller nuværende gødningspåvirkning, som vil kunne påvirke overdrevsvegetationens sammensætning af arter. Kvælstofindholdet i bladpladerne hos udvalgte græsarter afspejler den aktuelle kvælstofstatus i økosystemet, som er under påvirkning fra den løbende deposition af kvælstof. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren er beregnet ud fra pinpoint-data, og abundante arter tillægges derved relativt større vægt. Indikatoren kan bruges som tegn på tidligere eller igangværende eutrofiering.
Tilstand
Overdrevenes pH ligger i gennemsnit på 4,2, og godt 10 % af prøvefelterne har en pH-værdi under 3,5, og så lav en pH vil typisk medføre tab af arter, som er følsomme over for forsuring og ammoniumtoxicitet. Mindre end en tiendedel af prøvefelterne har en pH-værdi over 5, der vurderes at være grænseområdet mellem sure og kalkrige overdrev.
I modsætning til kalkoverdrevene er der på de sure overdrev registreret relativt høje mængder af plantetilgængeligt fosfor i jordbunden. Lidt mindre end halvdelen af målingerne ligger over 1,5 mg P pr. 100 g jord, og her har vegetationen med stor sandsynlighed været gødsket, typisk i forbindelse med tidligere opdyrkning og/eller omlægning. I blot en tredjedel af målingerne er fosfortallet under 1, hvilket indikerer, at overdrevene med stor sandsynlighed ikke har været opdyrket, gødsket eller intensivt udnyttet.
Der er målt et gennemsnitligt kvælstofindhold i bladpladerne på udvalgte græsser på 2 %, hvilket tyder på, at de sure overdrev er noget påvirkede af kvælstof. Planteprøverne er primært udtaget for almindelig hundegræs, bølget bunke, almindelig hvene og rød svingel. Det gennemsnitlige fosforindhold i bladpladerne af græsser ligger på 0,23 %, og ratioen mellem kvælstof og fosfor ligger på 10,5 med en relativt stor spredning af målingerne fra 5 til 20. Det tyder således på, at tilgængeligheden af fosfor er høj sammenlignet med kvælstof, og at de sure overdrev generelt er kvælstofbegrænsede. En tiendedel af målingerne ligger over 16, hvilket tyder på, at en del af de sure overdrev er fosforbegrænsede, mens fem ud af seks målinger har en N/P ratio under 14, hvilket indikerer, at kvælstof er begrænsende for planternes vækst (Güsewell m.fl. 2003).
Den gennemsnitlige næringsratio, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 0,82, og godt en tredjedel af prøvefelterne har en næringsratio over 0,9. Typisk ligger de gode sure overdrev, som aldrig har været under plov eller gødsket, mellem 0,7 og 0,8 i næringsratio. Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 3,8, hvilket er kendetegnende for næringsfattige til moderat næringsrige levesteder. Der er en meget stor variation i den gennemsnitlige næringsværdi i de overvågede overdrev, og hovedparten af prøvefelterne har en indikatorværdi mellem 3 og 4,5. De spænder fra næringsfattig vegetation med en indikatorværdi under 4, hvilket typisk vil være ugødskede overdrev med arter såsom almindelig kongepen, håret høgeurt, mark-frytle og vellugtende gulaks, til næringsrig vegetation med en indikatorværdi over 5, som eksempelvis lukkede krat med stor nælde eller gødskede overdrev med indslag af hvid-kløver, almindelig rajgræs, lav ranunkel, almindelig kvik, vild kørvel og agertidsel.
Udvikling
Der er en signifikant stigning i jordbundens pH på 0,01 pr. år og en stigning i den gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdi for næringsstof, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, på 0,02 enheder om året i perioden 2004-2015. Det har ikke været muligt at beregne, om der er en signifikant udvikling i fosfortallet, samt indholdet af næringsstoffer i løvet i perioden.
Geografiske mønstre
Der er et signifikant lavere kvælstofindhold i løvet og en lavere gennemsnitlig Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof på surt overdrev inden for - end udenfor habitatområderne, mens der ikke er signifikant forskel på fordelingen af de øvrige indikatorer for næringsstatus.
De sure overdrev er generelt næringsfattige, men en del viser tydelige tegn på tidligere opdyrkning – både høje fosfortal, Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio. Det er umiddelbart et positivt tegn, at pH er stigende, eftersom de sure og sandede naturtyper har været negativt påvirket af forsuring i store dele af Europa, men det er til gengæld negativt, at Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof også er stigende. Det vil kræve ekstra analyser af udviklingen for specifikke arter at vurdere, om nettoeffekten er positiv eller negativ.
De sure overdrev er generelt næringsfattige, men der er tydelige tegn på tidligere opdyrkning af en del af de sure overdrev. Gødsket surt overdrev i Kastbjerg Ådal ved Falslev Åmølle.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
