Indikator i kortlægningen af skovnaturtyper

Hvorfor kortlægges skovbryn?

Skovbryn er overgangszoner mellem skoven og de omgivende åbne arealer, eller de lysåbne arealer inde i skoven (indre skovbryn). Skovbryn kan være værdifulde levesteder for arter, der er knyttet til solrige og varme levesteder og ikke trives i træernes skygge. Skovbrynenes særpræg opstår i kombinationen af varme, læ, lys, træer og blomster. Herved opstår der nogle specielle levevilkår, som er sjældne andre steder i naturen, og som tilgodeser mange arter af insekter, laver og mosser.

En række insekter, herunder sommerfugle, lever i solbeskinnede strækninger langs skovbryn og skovveje og skovengene og skovlysningerne, hvor der er egnede værtsplanter til larverne, og de voksne individer søger deres nektar i blomstrende urter og buske. Men også varmekrævende biller kan have glæde af skovbryn, hvor larverne lever i gamle solbeskinnede hule træer, og mange arter søger nektar som voksne. De epifytiske laver og mosser, der vokser på stammer og grene af gamle træer, trives også i skovbryn, særligt de indre skovbryn med en høj luftfugtighed. Dertil kommer en række jordboende planter, mosser og svampe, som også kan lide lys i skoven.

Hvordan kortlægges skovbryn?

Skovbryn kortlægges som en del af registreringerne af de strukturelle indikatorer. I den afgrænsede polygon registreres typen af bryn en af følgende kategorier:

• 0) Skovbryn mangler
• 1) Smalt skovbryn (under 5 m bredt) med kun skovtypens hovedtræart
• 2) Smalt (under 5 m bredt) og artsfattigt skovbryn
• 3) Bredt (over 5 m bredt) og artsfattigt skovbryn
• 4) Artsrigt skovbryn
• 5) Bredt (over 5 m bredt) og artsrigt skovbryn med træer og buske i forskellige højder.

Et skovbryn defineres som spontan vegetation som afspejler de lysåbne forhold i udkanten af den tætte skov. Der foretages en samlet vurdering af bredden og artsrigdommen af ydre og indre skovbryn. Ydre skovbryn afgrænser skovarealet med de åbne omgivelser og indre skovbryn danner overgang mellem skov og lysåbne områder i skoven. Et skovbryn behøver ikke være skarpt afgrænset fra skoven indadtil eller det tilgrænsende areal (mark, lysåben natur eller vandområde). I visse smalle forekomster af skov på fx varme skrænter, kan hele forekomsten i realiteten have skovbrynskarakter.

Et smalt bryn er under 5 m bredt og et bredt skovbryn er over 5 m bredt. Et artsrigt bryn indeholder mere end tre arter af vedplanter foruden eventuelt skovtypens hovedtræart. Et bredt og artsrigt skovbryn (kategori 5) er helt naturlige skovbryn, som er vanskelig at afgrænse præcis indadtil og udadtil. Kategorien 0 gives til arealer, der er helt omgivet af øvrig skov eller med helt brat overgang til lysåbne arealer, og derfor mangler skovbryn.

Metoderne til kortlægning af skovbryn er ændret gennem de to kortlægninger, der er gennemført inden for habitatområderne (se de tekniske anvisninger her). I den første kortlægningsrunde (2005-2012) blev kun registreret ydre skovbryn og de 5 kategorier efter bredde og artsrigdom, uden at dette var præciseret i den tekniske anvisning.