Indikator i kortlægningen for skovnaturtyper

Hvorfor kortlægges underskov?

En høj diversitet af vedplanter skaber levesteder for mange flere planter, dyr og svampe end ensartede skovbevoksninger. Indikatorer, der afspejler vedplantediversiteten er derfor vigtige indikator for skovnaturtypernes tilstand og udvikling. Ved intensiv forstlig drift fjernes mange af de kommercielt uinteressante buske og små træer, hvoraf mange er insektbestøvede og dermed vigtige pollen og nektarkilder for insekter. Blomstrende træer og buske i skovene såsom røn, skov-æble, spids-løn, småbladet lind, gedeblad, tørst, hyld, vedbend, kristtorn, fugle-kirsebær, benved, hæg og kvalkved udgør et vigtigt fødegrundlag for den store blomstersøgende insektfauna.

Hvordan kortlægges underskov?

Underskov kortlægges som en del af registreringerne af de strukturelle indikatorer. I den afgrænsede polygon registreres en skønnet arealandel med tydelig forekomst af en artsrig underskov af buske og træer i én af fem kategorier:

• 1) 0-20 %
• 2) 20-50 %
• 3) 50-75 %
• 4) 75-90 %
• 5) 90-100 %

Underskoven er defineret som alle træer, buske og slyngplanter under 10 meters højde, der ikke er en af hovedtræarterne for skovtypen. Der registreres kun underskov med tydelig forekomst af en artsrig vedplantesammensætning med mere end 5 arter af træer, buske og slyngplanter pr ha. Underskoven angives for den del af skovforekomsten hvor der også er en overskov af træer. Således lades lysninger altså ude af betragtning, selvom de også kan have artsrig buskvegetation.

Metoderne til kortlægning af underskov er ændret gennem de to kortlægninger, der er gennemført inden for habitatområderne (se de tekniske anvisninger her). I den første kortlægningsrunde (2005-2012) blev registreret arealandelen med etagering, defineret som skovpartier med mere end 2 etager, uden at dette var præciseret i den tekniske anvisning.