Indikator i kortlægningen af lysåbne naturtyper

Hvorfor kortlægges dækningen af dværgbuske?

Dværgbuske er udbredte eller dominerende i en række sure og næringsfattige habitatnaturtyper. Dækningen er især høj i klitheder (2140), indlandsheder (4030 og 4010), indlandsklitter (især 2310 og 2320) og højmoser (7110 og 7120).

Dækningen af dværgbuske afhænger primært af pH og tilgængeligheden af næringsstoffer samt af intensiteten af forstyrrelser som græsning, høslæt, rydning, brand, erosion og sandpålejring, der hæmmer tilgroningen af vedplanter og sikrer foryngelse af især hedelyng. Modsat vil næringsstofpåvirkning og dræning øge vedplantetilgroningen og konkurrenceevnen af græsser såsom blåtop og bølget bunke på bekostning af de nøjsomme og langsomt voksende dværgbuske.

Hvordan kortlægges dækningen af dværgbuske?

I det afgrænsede polygon registreres en skønnet dækningsgrad af dværgbuske ud fra luftfoto suppleret med en vurdering i felten. Dækningsgraden vurderes i én af fem kategorier:

• 1) 0 %
• 2) 1-10 %
• 3) 10-25 %
• 4) 20-50 %
• 5) 50-100 %

Dækningen af dværgbuske indgår i beregningen af de lysåbne terrestriske naturtypers strukturtilstand. Metoderne til kortlægning af dværgbuske er uændret gennem de tre kortlægninger, der er gennemført inden for habitatområderne (se de tekniske anvisninger her).

Tabel C2. Liste over arter af dværgbuske, der registreres i NOVANA programmet. Dværgbuske er defineret som arter med livsformen chamaefyt (efter Raunkiær).