Indikator i kortlægningen af lysåbne naturtyper

Hvorfor kortlægges vegetationens højde?

En stor del af de lysåbne terrestriske habitatnaturtyper er levesteder for nøjsomhedsplanter med lav konkurrenceevne samt lys- og varmekrævende dyr og planter. I optimal tilstand er vegetationen derfor relativt lav og åben. Der må dog også gerne være variation i vegetationshøjden, idet forskellige organismegrupper har forskellige levestedskrav, og højere partier med blomsterrig vegetation kan være betydningsfulde for biodiversiteten.

Vegetationens højde er en vidt udbredt indikator for naturtypernes vækstpotentiale og forstyrrelsesgrad, og vegetationshøjde er let at registrere i felten. Vegetationens højde afhænger primært af tilgængeligheden af næringsstoffer og vand samt af intensiteten af forstyrrelser som græsning, høslæt, rydning, brand, erosion, hydrologisk dynamik og sandpålejring, der fjerner biomasse. Modsat vil næringsstofpåvirkning og dræning kunne øge plantevæksten og dermed også vegetationens højde. Vegetationens højde varierer over året (topper i juli-august) og kan også variere mellem tørre og våde år, desuden vil vegetationshøjden kunne ændre sig brat ved iværksættelse - eller ophør af drift i form af høslæt eller græsning.

Vegetationens højde anvendes som indikator for tilgroningsgraden og intensiteten af de dynamiske processer, der holder vegetationen lav og åben (Timmerman m.fl. 2015). 

Hvordan kortlægges vegetationens højde?

Græs- og urtevegetationens højde kortlægges som tre adskilte indikatorer: græs- og urtevegetation under 15 cm, mellem 15 og 50 cm og over 50 cm. For hver højdeklasse foretages separate skøn over græs- og urtevegetationens dækning i det afgrænsede polygon. Dækningsgraden af de tre højdeklasser registreres i én af fem kategorier:  

• 1) 0 %
• 2) 1-10 %
• 3) 10-25 %
• 4) 20-50 %
• 5) 50-100 %

Til vurdering af vegetationshøjden tages der udgangspunkt i ”plademetoden”, hvor en plade med en horisontal streg på 0,5 m`s længde føres ned i vegetationen. Den højde, hvor kun 50 pct. af stregen kan anes er vegetationshøjden. I praksis vil vegetation op til 15 cm kun akkurat kunne dække almindelige sko, vegetation mellem 15-50 cm kunne dække halvt op på støvleskaftet og høj vegetation vil skjule støvlerne helt. Høj vegetation, der ligger ned som et kompakt tæppe vurderes ud fra vegetationens højde i opret tilstand.

Dækningen af græs- og urtevegetation i de tre højdeklasser indgår i beregningen af de lysåbne terrestriske naturtypers strukturtilstand. Metoderne til kortlægning af  græs- og urtevegetationen er uændret gennem de tre kortlægninger, der er gennemført inden for habitatområderne (se de tekniske anvisninger her).