Aarhus Universitets segl

Vedplanter

Indikator i kortlægningen af lysåbne naturtyper

Hvorfor kortlægges dækningen af vedplanter?

En stor del af de lysåbne terrestriske habitatnaturtyper er levesteder for nøjsomhedsplanter med lav konkurrenceevne samt lys- og varmekrævende arter. I optimal tilstand er vegetationen derfor relativt lav og åben. Der må dog også gerne være variation i tilgroningsgraden, idet forskellige organismegrupper har forskellige levestedskrav, og pletter med krat kan være betydningsfulde for biodiversiteten.

Tilgroningsgraden udtrykt ved dækningen af træer og buske er en vidt udbredt indikator for naturtypernes successionsstadium og forstyrrelsesgrad, og vedplantedækningen er let at registrere i felten. Vedplantedækningen afhænger af tilgængeligheden af næringsstof og vand samt af intensiteten af forstyrrelser som græsning, høslæt, rydning, brand, erosion, hydrologisk dynamik og sandpålejring, der fjerner biomasse og holder vegetationen lysåben. Modsat vil næringsstofpåvirkning og dræning kunne øge plantevæksten og dermed også dækningen af vedplanter.

Vedplantedækningen er relativt stabil over året, men vil ændre sig brat ved naturgenopretning med rydninger eller mere gradvist ved iværksættelse eller ophør af drift i form af høslæt eller græsning.

Dækningen af vedplanter i lysåbne naturtyper anvendes som indikator for tilgroningsgraden og intensiteten af de dynamiske processer, der holder vegetationen lav og åben (Timmerman m.fl. 2015).

Hvordan kortlægges dækningen af vedplanter?

Dækningsgraden af vedplanter (kronedækningen) i det afgrænsede polygon vurderes ud fra luftfoto suppleret med en vurdering i felten. Kronedækket af invasive vedplanter indgår i det samlede kronedække. Vedplantedækningen registreres i de fem kategorier, hvor kategori 1 vælges, hvis vedplanter ikke forekommer, og kategori 2, hvis vedplanter forekommer med en samlet dækning under 10 %:

  • 1) 0 %
  • 2) 1-10 %
  • 3) 10-25 %
  • 4) 20-50 %
  • 5) 50-100 %

Vedplanter er defineret som planter med livsformen fanerofyt, der har de overvintrende knopper mere end 25 cm over jorden. Vedplanter omfatter således lave og krybende vedplanter såsom mose-pors, gråris og krybende pil, men ikke dværgbuske og forveddede planter med de overvintrende knopper ved jordskorpen (fx brombær og hindbær).

Dækningen af vedplanter indgår i beregningen af de lysåbne terrestriske naturtypers strukturtilstand. Metoderne til kortlægning af vedplanter er uændret gennem de tre kortlægninger, der er gennemført inden for habitatområderne (se de tekniske anvisninger her).

Referencer

Timmermann, A, Damgaard, C, Strandberg, M, Svenning, J (2014) Pervasive early 21st-century vegetation changes across Danish semi-natural ecosystems: more losers than winners and a shift towards competitive, tall-growing species. Journal of Applied Ecology Volume 52, Issue 1, pages 21–30, February 2015