Indikator i kortlægningen af lysåbne naturtyper

Hvorfor kortlægges dækningen af bladmosser?

I flere naturtyper er vegetationen kendetegnet ved en rig kryptogamflora, herunder en høj dækning og diversitet af mosser. Det gælder både tørre klitter, heder og overdrev, våde moser og skove. Dækningen af mosser er især høj i hængesæk (7140) og højmose (7110 og 7120), indlandsklitter (2310, 2320 og 2330), skovbevokset tørvemose (91D0), indlandsheder (4030 og 4010) og tørvelavning (7150), men også i en lang række kystklitter, overdrev, kalkrige moser, krat og skove. I de sure moser (7110, 7120, 7140 og 7150) og skovbevokset tørvemose (91D0) udgøres mosdækket primært af tørvemosser.

I de fugtige og våde naturtyper (moser, enge, våde heder) er et højt mosdække en meget vigtig indikator for en kombination af høj fugtighed og lav næringsstatus. I nogle af typerne er mosserne ligefrem med til at definere typerne og deres særlige struktur og funktion – eksempelvis kildevæld (7220), rigkær (7230), højmose (7110) og skovbevokset tørvemose (91E0).

Hos en række klitnaturtyper kan en øget mosdækning være en indikator for ændring i næringsstoffer. I Holland har man således observeret en fremgang i mosdækket på bekostning af laver, som var positivt korreleret til kvælstofdepositionen (DeSmidt and van Ree 1991, Greven 1992, Ketner-Oostra and Sykora 2004). Generelt kræver laver mere lys end mos (og græsser), og generelt har alle dominerende arter i klitter øget deres dækning og dermed forårsaget en reduceret lystilgang til jordoverfladen (Nielsen m. fl. 2011). Mange mosarter trives fint under et vegetationsdække i modsætning til lav.

Hvordan kortlægges dækningen af bladmosser?

I den afgrænsede polygon registreres en skønnet dækningsgrad af levende bladmosser i én af fem kategorier:

• 1) 0 %
• 2) 1-10 %
• 3) 10-25 %
• 4) 20-50 %
• 5) 50-100 %

Bladmosser på træstammer o. lign. tæller ikke med.

Dækningen af bladmosser blev ikke registreret i den første kortlægningsrunde og indgår ikke i beregningen af de lysåbne terrestriske naturtypers strukturtilstand. Metoderne til kortlægning af bladmosser er uændret gennem de to seneste kortlægningsrunder (se de tekniske anvisninger her).