Dværgternen yngler i Danmark på sandstrande, sandrevler, småøer samt på strandenge med kort vegetation (og som regel med sandede områder). Bortset fra strandene langs den jyske vestkyst yngler arten ofte på ubeboede øer og holme. Arten yngler enkelte steder ved søer i indlandet, bl.a. ved Tissø og Tystrup Sø på Vestsjælland. Dværgterne yngler som regel i mindre kolonier, i visse tilfælde sammen med havterner. I få tilfælde ses kolonier med op til 50-100 par. Dværgterne er en trækfugl, der overvintrer langs Vestafrikas kyster.

Dværgterne er udbredt langs kysterne over hele landet på nær Bornholm.

De største trusler mod dværgterne i Danmark er prædation fra landrovdyr (især ræv), sommerhøjvander og menneskelig færdsel/forstyrrelser. En række tidligere egnede ynglelokaliteter er ikke længere egnet, i visse tilfælde pga. tilgroning, hyppigere forstyrrelser og/eller stigende forekomst af landrovdyr. I nogle områder (bl.a. på vadehavsøerne) er der indikationer på, at dværgternerne i stigende omfang forsøger at minimere risikoen for prædation fra ræv ved at flytte ud på de yderste dele af strandene, hvorved risikoen for oversvømmelser forøges.   

Dværgterne bliver under NOVANA-programmet overvåget efter Intensiv 1-metoden. I lighed med de andre arter af terner, der yngler kystnært, bliver arten hvert andet år talt op i de fuglebeskyttelsesområder, hvor den er på udpegningsgrundlaget, mens overvågningen hvert sjette år omfatter 'alle' kendte og potentielle ynglelokaliteter i hele landet. Der skal som udgangspunkt aflægges to besøg på hver lokalitet med mindst ti dages mellemrum; første besøg i perioden 15.-31. maj og andet besøg i perioden 1.-30. juni (Bregnballe & Holm 2017).

Overvågningen foregår ved enten at tælle antallet af reder eller rugende fugle, og/eller ved at tælle antallet af voksne fugle på ynglelokaliteten. I tilfælde hvor antallet af ynglepar estimeres ud fra antallet af tilstedeværende fugle, gøres dette (som for andre arter af kolonirugende kystfugle) ved at multiplicere antallet med standardfaktoren 0,7, som korrigerer for, at ikke alle fuglene kan forventes at være samlet i kolonien på et og samme tidspunkt (Hälterlein m.fl. 1995). For dværgterne er det imidlertid ikke usædvanligt, at næsten alle fugle er tilstede i eller i umiddelbar nærhed af kolonien. Da arten registreres ved to tidsmæssigt adskilte besøg vil besøgene oftest sikre, at optælleren er tilstede i både en tidlig og senere fase af ynglecyklus.

Dværgterne blev overvåget i hele landet i 2019, og der blev opnået en særdeles god dækning af landets potentielle ynglelokaliteter. Arten blev første gang overvåget i NOVANA-programmet i 2006 og er også talt i 2009, 2012, 2015 samt 2017. Overvågningen i 2017 omfattede kun de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten var på udpegningsgrundlaget, mens de øvrige optællinger var landsdækkende.

Dværgterne er på udpegningsgrundlaget i en række fuglebeskyttelsesområder, der er fordelt i hele landet undtagen Bornholm. Arten blev i 2019 eftersøgt på 200 lokaliteter (Figur 1), hvoraf størsteparten ligger inden for disse fuglebeskyttelsesområder.

I forbindelse med NOVANA overvågningen blev der i 2019 registreret ynglende dværgterner på 62 lokaliteter med i alt 506-518 par (Figur 1). De væsentligste ynglefund blev gjort inden for fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. 

De største kolonier blev registreret i Vadehavet og i Østdanmark. I Vadehavet blev der i alt registreret 145 par, heraf 90 på Rømø og 41 på Fanø. De største kolonier fandtes på Langejord syd for Fanø (29 par), Juvre Sand på Rømø (34 par) og på Rømø Sønderstrand (27 par). I Østdanmark (omkring Sjælland og Lolland-Falster) blev de største yngleforekomster fundet på Saltholm (73 par fordelt på flere delkolonier), Sækkesand ved Møn (35 par), Sevedø Fed og Glænø Stenrev (16-20 hhv. 27-30 par), Rødsand ved Gedser (33 par) og Lejsø/Lejodde på Vestsjælland (13 par). 

I det nordlige Kattegat blev der fundet 34 par ved Als Odde nær mundingen af Mariager Fjord, 21 par ved Hou Strand og 14 par på Stokken på Læsø. I den vestlige del af Limfjorden var der 9 par på den nyetablerede ø 'Krik Sandø' ved Agger Tange. og ved vestkysten af Jylland var der 14 par ved Bækbygård Strand.

Der blev i 2019 ikke fundet ynglende dværgterner omkring den sydvestlige del af Kattegat, i Lillebælt eller i Roskilde Fjord.

Udvikling i antal og udbredelse

Ved de fire NOVANA-overvågninger mellem 2006 og 2015 blev der registreret mellem 340 og 412 ynglepar (Tabel 1). Det var ikke samtlige lokaliteter med yngleforekomst af arten, der blev dækket i disse år. I 2019 var dækningen særdeles god og bedre end i tidligere år. Det vurderes, at de 506-518 ynglepar, der blev registreret under NOVANA-programmet i 2019 afspejler, at der har været fremgang i ynglebestanden i Danmark.

I lighed med flere andre arter af kolonirugende kystfugle vil der forekomme naturlige år til år-udsving i antallet af fugle, der forsøger at yngle, og sådanne udsving vil indvirke på det antal ynglepar, der registreres i det enkelte år.

Berthelsen & Bregnballe (2020) opgjorde det samlede antal registrerede ynglepar i Danmark i 2019 til 529-538 par; den opgørelse blev i langt overvejende grad baseret på registreringerne foretaget under NOVANA-programmet. Arten er vanskelig at optælle, da fuglene flytter meget rundt. Desuden findes der et stort antal potentielle ynglelokaliteter i Danmark, og ind i mellem dukker arten op på 'nye' ynglelokaliteter.

Ud over indikationerne på, at der i de seneste år har været fremgang, lader der ikke til at være sket store ændringer i dværgternens yngleudbredelse i Danmark. 

Set over en længere årrække er dværgternen gået tilbage i udbredelse (T. Bregnballe upubl. data). Under Dansk Ornitologisk Forenings atlasprojekt i 1993-1996 (Grell 1998) var der endnu mange ynglelokaliteter omkring det sydvestlige Kattegat og i Roskilde Fjord, men dværgternen er nu forsvundet fra disse områder (Figur 1, Vikstrøm & Moshøj 2020). Antallet af kvadrater med ynglende dværgterner i hele landet var dog stort set det samme i 1993-1996 som i 2014-2017 (Vikstrøm & Moshøj 2020).

• Berthelsen, U.M. & Bregnballe, T.  (2020). Dværgterne Sternula albifrons (yngleforekomst). S. 84-86 i    Lange, P. (red.) Fugleåret 2019. Dansk Ornitologisk Forening.
• Bregnballe, T. & Holm, T.E. (2017). Overvågning af kystnære ternearter. – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A181, version 1. 10 s.
• Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
• Holm, T.E, Pihl, S., Kahlert, J., Søgaard, B. & Bregnballe, T. (2015). Overvågning af dværgterne som ynglefugl.  – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A153, version 2. 9 s.
• Hälterlein, B., Fleet, D.M., Henneberg, H.R., Mennebäck, T., Rasmussen, L.M., Südbeck, P., Thorup, O. & Vogel, R. (1995). Vejledning i optælling af ynglefugle i Vadehavet. Oversat og bearbejdet af O. Thorup. – Wadden Sea Ecosystem No. 3, CWSS, TMAG, Joint Monitoring Group for Breeding Birds in the Wadden Sea, Wilhelmshaven.
• Vikstrøm, T. & Moshøj, C.M. (2020). Fugleatlas. De danske ynglefugles udbredelse 2014-2017. Dansk Ornitologisk Forening. Lindhardt og Ringhof. 840 s.