Skestork yngler i kolonier på småøer i nærheden af lavvandede søer, fjorde eller kystområder, hvor fuglene kan finde føde. Skestorkene vælger så vidt muligt at yngle på øer, hvortil ræve ikke har adgang. Skestorken er en trækfugl, der overvintrer i Vestafrika. De fleste ankommer til Danmark i marts og april og forlader landet igen i løbet af august og september.

I Danmark yngler skestork indtil videre kun i Jylland, hvor den har etableret faste bestande flere steder ved Limfjorden samt i Ringkøbing Fjord. I de fleste år yngler arten også på øen Langli i Vadehavet. I Østjylland er der kun gjort enkelte ynglefund, bl.a. i Mariager Fjord og i det sydvestlige Kattegat.

Trusler for skestork er dels prædation på ynglepladserne, især fra ræv og mårhund, og dels forstyrrelser fra mennesker. Desuden er arten sårbar over for oversvømmelse af rederne i forbindelse med ekstreme højvandshændelser samt kulde og regn, mens ungerne er små.

Skestork bliver under NOVANA-programmet overvåget efter Intensiv 1-metoden. Arten bliver hvert andet år talt op i de fuglebeskyttelsesområder, hvor den er på udpegningsgrundlaget, mens overvågningen hvert sjette år omfatter 'alle' kendte og potentielle ynglelokaliteter i hele landet. Der skal som udgangspunkt gennemføres én optælling i perioden 1.-30. juni (Bregnballe & Holm 2017).

Overvågningen foregår ved at tælle antallet af reder, enten på afstand fra et observationspunkt med godt overblik eller ved gennemgang af kolonien til fods. I de seneste år er det erfaret, at arten på visse ynglepladser med fordel kan registreres og tælles ved brug af drone.

Skestork blev overvåget i 2019, men alene i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Skestork er som ynglefugl på udpegningsgrundlaget for tre fuglebeskyttelsesområder, der alle ligger i Jylland (Ulvedybet & Nibe Bredning, Ringkøbing Fjord og Skallingen & Langli). Arten blev i 2019 eftersøgt på otte lokaliteter inden for ovennævnte fuglebeskyttelsesområder (Figur 1).

Arten blev første gang overvåget i NOVANA-programmet i 2011 og er også talt i 2014 og 2017. Disse optællinger var alle landsdækkende.

Frem til 2016 blev skestork overvåget hvert tredje år efter Intensiv 2-metoden, hvor Miljøstyrelsen undersøgte sikre og mulige yngleforekomster, som blev indrapporteret i DOFbasen. Overvågningen blev udført ved at tage kontakt til observatøren af mulige ynglefund suppleret med besøg på lokaliteten i fornødent omfang. Feltarbejde skulle foregå i perioden 1.-15. juni (Pihl m.fl. 2014).

Til beregning af bestandsestimater og bestandsudviklinger (Figur 2) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.    

I forbindelse med NOVANA-overvågningen blev skestork i 2019 fundet ynglende på syv lokaliteter med i alt 393 par (optalt som besatte reder). 

Inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, var der i 2019 ynglefund tre steder i Nibe Bredning, to steder i Ringkøbing Fjord samt på Langli. I Nibe Bredning blev arten fundet ynglende på Vårholm/Kyøholm (73 reder), Troldholmene (55 reder) samt på Fruens Holm (22 reder). På Hornsgård Holm (også beliggende i Nibe Bredning) blev der i 2019 fundet 21 forladte reder, og det blev vurderet sandsynligt, at fuglene fra Hornsgård Holm var flyttet til Vårholm/Kyøholm, inden tællingen på Vårholm/Kyøholm blev gennemført, så de tomme reder registreret på Hornsgård Holm er ikke medregnet i totalen for 2019. I Ringkøbing Fjord var der i 2019 kolonier på Høje Sande (213 reder) og på Klægbanken (4 reder). På Langli i Vadehavet blev der fundet 23 reder.

Uden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, blev der i forbindelse med NOVANA-overvågningen registreret ynglefund på Melsig i Vejlerne (3 reder). 

I forbindelse med NOVANA-overvågningen i 2017 blev skestork fundet ynglende på 10 lokaliteter med i alt 320-335 par. Da fandtes den største koloni også på Høje Sande, men med omkring halvt så mange par (118 par) som i 2019. Der blev i 2014 registreret i alt 213 ynglepar i seks kolonier i Jylland, mens der i 2011 blev talt 102 ynglepar i fem kolonier.

Udvikling i antal og udbredelse

Skestork har tidligere ynglet på Klægbanken i 1900 og 1919 (Olsen 1992), og i Vejlerne har arten ynglet i flere perioder, både i 1920'erne, 1940'erne og sidst i årene 1962-1969 (Kjeldsen 2008). Arten genindvandrede som dansk ynglefugl i 1996, hvor enlige par ynglede to steder ved Limfjorden (Grell 1998). Siden har arten ynglet hvert år, og bestanden er stort set vokset år for år (Nyegaard m.fl. 2014, Bregnballe m.fl. 2020). Den danske bestand nåede over 100 par i 2011 og over 200 par i 2014 (Tabel 1). Den samlede danske bestand i 2019 kan på baggrund af resultaterne fra NOVANA-overvågningen kombineret med oplysninger fra områder, som ikke blev overvåget under NOVANA i 2019, opgøres til i alt 460 par fordelt på 10 lokaliteter (Bregnballe m.fl. 2020). Stigningen i bestanden er statistisk signifikant (P<0,001) både på kort sigt (2004-2019) og langt sigt (1980-2019).

Artens første danske ynglepladser lå ved Limfjorden, men siden er der etableret faste bestande i Ringkøbing Fjord (fra 2002) og Vadehavet (fra 2007) (Nyegaard m.fl. 2014). I Østjylland har der været spredte yngleforekomster, bl.a. i Mariager Fjord i årene 2011-17. Arten har også gjort yngleforsøg ved Sønderjyllands østkyst, nærmere bestemt i Slivsø syd for Haderslev i 2014. Frem til og med 2019 har der ikke været gjort ynglefund øst for Lillebælt.

• Bregnballe, T. & Holm, T.E. (2017). Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A106, version 2. 8 s.
• Bregnballe, T., Skriver, J. & Sterup, J. (2020). Skestork Platalea leucorodia. I Lange, P. (Red.). Fugleåret 2019, s. 61. DOF.
• Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
• Kjeldsen, J.P. (2008). Ynglefugle i Vejlerne efter inddæmningen, med særlig vægt på feltstationsårene 1978-2003. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 102: 1-238.
• Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.
• Olsen, K.M. (1992). Danmarks fugle - en oversigt. Dansk Ornitologisk Forening.
• Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2014). Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A106, version 1. 8 s.