Aarhus Universitets segl

Fjordterne

Sterna hirundo

Sammenfatning

Status

Fuglebeskyttelsesdirektiv

Rødliste

Bestand

Bestandsudvikling

Ynglefugl

Bilag I

Næsten truet (NT)

1.222-1.273 par (2019)

2004-2019: Stabil/stigende
1980-2019: Stabil

Overvågning af ynglende fjordterne i NOVANA-programmet blev senest foretaget i 2019, hvor der blev registreret 1222-1273 ynglepar. Dette ligger over både det registrerede og estimerede antal for årene siden 1988. Den mest betydelige fremgang har fundet sted inden for de allerseneste år.

Overvågningen af bestanden af fjordterner har vist, at arten gik tilbage efter slutningen af 1980'erne, men efter et lavpunkt i 2006 sås en fremgang, og stigningen i de seneste år svarer til en fordobling i antallet af ynglepar. Selvom der i nogle egne af landet er langt mellem ynglelokaliteterne, er arten stadig vidt udbredt i Danmark. Fremgangen i bestanden skyldes i væsentlig grad en stigning i artens benyttelse af ferskvandslokaliteter.

Om arten

Fjordterne yngler i Danmark i kolonier på småøer og holme beliggende i fjorde og ved kyster, men arten yngler også i søer inde i landet. Fjordterner slår sig gerne ned i havterne- eller hættemågekolonier. Arten er trækfugl og overvintrer langs Afrikas vestkyst.

Fjordternen forekommer i relativt små kolonier spredt over hele landet på nær Bornholm. De største bestande har i perioder kunnet findes i Roskilde Fjord, Vadehavet, Limfjorden, det nordlige Kattegat samt omkring Lolland-Falster (Bregnballe & Jørgensen 2013).

De største trusler mod fjordterne i Danmark er formentlig tab af ynglehabitat i form af uforstyrrede småøer, hvortil landrovdyr ikke har adgang, samt nedgang i udbuddet af fødeemner nær kystområdernes potentielle ynglelokaliteter. 

Overvågningsmetoder

Fjordterne bliver under NOVANA-programmet overvåget efter Intensiv 1-metoden. I lighed med de fleste andre arter af terner bliver arten hvert andet år talt op i de fuglebeskyttelsesområder, hvor den er på udpegningsgrundlaget, mens overvågningen hvert sjette år omfatter 'alle' kendte og potentielle ynglelokaliteter i hele landet. Der skal som udgangspunkt aflægges to besøg på hver lokalitet med mindst ti dages mellemrum; første besøg i perioden 15.-31. maj og andet besøg i perioden 1.-30. juni (Bregnballe & Holm 2017).

Overvågningen foregår ved enten at tælle antallet af reder eller rugende fugle, eller ved at tælle antallet af voksne fugle. I tilfælde hvor antallet af ynglepar estimeres ud fra antallet af tilstedeværende fugle, gøres dette (som for andre arter af kolonirugende kystfugle) ved at multiplicere antallet med standardfaktoren 0,7, som korrigerer for, at ikke alle fuglene kan forventes at være samlet i kolonien på et og samme tidspunkt (Hälterlein m.fl. 1995). Da arten registreres ved to tidsmæssigt adskilte besøg vil besøgene oftest sikre, at optælleren er tilstede i både en tidlig og senere fase af ynglecyklus.

Fjordterne blev overvåget i hele landet i 2019, og dækningen var god. Arten blev første gang overvåget i NOVANA-programmet i 2006, men blev også talt i 2012, 2015 og 2017. Overvågningen i 2017 omfattede kun de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten var på udpegningsgrundlaget, mens de øvrige optællinger var landsdækkende

Fjordterne er på udpegningsgrundlaget for en række fuglebeskyttelsesområder, der er fordelt i hele landet undtagen Bornholm. Arten blev i 2019 eftersøgt på 233 lokaliteter, hvoraf mange ligger inden for disse fuglebeskyttelsesområder.

Resultater

Under NOVANA-programmet blev der i 2019 registreret ynglende fjordterner på 86 lokaliteter med i alt 1.222-1.273 par. Fordelingen af disse ynglepar er vist i Figur 1 og 3.

I 2019 blev mere end halvdelen af alle ynglepar registreret ynglende inden for blot 9 af de overvågede lokaliteter. De vigtigste yngleområder fandtes på Anholt (120-130 par), på kunstige øer i Tissø (119 par i tilknytning til en hættemågekoloni) og i Maribo Søndersø (130 par fordelt på 4 ynglesteder). De øvrige seks betydningsfulde lokaliteter udgjordes af Mandø Låningsvej (50 par), taget af en industribygning i Esbjerg Havn (53 par), Agger Tange (48 par), Selbjerg Vejle i Thy (41 par), Tystrup Sø (49 par) og Saltholm (67 par fordelt på to kolonier).

Der var flere ferskvandslokaliteter blandt de lokaliteter, der husede 7-32 ynglepar. I Roskilde Fjord, som tidligere udgjorde landets vigtigste yngleområde for arten, blev der fundet 39-45 par fordelt på 3 kolonier, men i Selsø Sø, hvor arten i forudgående år har ynglet med op til 25 par, var der ikke ynglende fjordterner i 2019.

Udvikling i antal og udbredelse

I perioden, hvor fjordterne er blevet overvåget i NOVANA-programmet, har bestanden været i fremgang (Tabel 1, T. Bregnballe upubl. data). Stigningen fra 2015 til 2017 var større end afspejlet i tallene i Tabel 1. I 2017 var dækningen således begrænset til optællinger i de Fuglebeskyttelsesområder, hvor arten var på udpegningsgrundlaget. I Vadehavsområdet blev der eksempelvis registreret i alt 158 ynglepar i 2017 (Thorup & Bregnballe 2018), hvoraf ca. 100 par ynglede på Esbjerg Havn og i klæggrave på fastlandet, der ikke var omfattet af overvågningen. Fra andre egne af landet blev der desuden registreret mere end 100 ynglepar på ikke-overvågede lokaliteter, bl.a. 63-71 par på Anholt. Når tallene fra disse øvrige lokaliteter lægges til, når det samlede antal registrerede ynglepar af fjordterner i Danmark op på mindst 750-800 par for 2017. Overvågningen i 2019 var som omtalt landsdækkende, og det vurderes, at langt de fleste af de potentielle ynglelokaliteter blev dækket i 2019. Stigningen i yngleantallet fra 2017 til 2019 har således formentlig været på omkring 400 par, hvilket formentlig afspejler at mange yngledygtige fjordterner opfostret i andre lande valgte at slå sig ned på danske ynglelokaliteter i 2018-2019.

Udviklingen i ynglebestanden af fjordterne i Danmark gennem årene 1970-2012 blev opgjort af Bregnballe & Jørgensen (2013). Ifølge den opgørelse var der i 1970’erne og omkring 1980 cirka 900-1.000 ynglepar af fjordterner i Danmark. I slutningen af 1980’erne blev der registreret næsten 1.500 par, hvorefter ynglebestanden gradvist gik tilbage. I 2006 var bestanden nået ned på ca. 530 par, og for 2010 blev bestanden opgjort til 670 par (Bregnballe & Jørgensen 2013). Efter 2010 er ynglebestanden af fjordterne i Danmark tydeligvis gået markant frem, og fremgangen er især sket mellem 2015 og 2019.

I lighed med flere andre arter af kolonirugende kystfugle vil der forekomme naturlige år til år-udsving i antallet af fugle, der forsøger at yngle, og sådanne udsving vil indvirke på det antal ynglepar, der registreres i det enkelte år.

Fjordternens udbredelse i Danmark har primært ændret sig ved, 1) at en større del af bestanden end tidligere nu yngler ved søer frem for på øer langs kysterne, og 2) at arten er gået markant tilbage i Roskilde Fjord som ellers i en længere årrække var det absolut vigtigste yngleområde for arten i Danmark (jf. Bregnballe & Jørgensen 2013). 

Referencer

  • Bregnballe, T. & Holm, T.E. (2017). Overvågning af kystnære ternearter. – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A181, version 1. 10 s.
  • Bregnballe, T. & Jørgensen, H.E. (2013). Udvikling i ynglebestanden af fjordterner i Danmark 1970-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 107: 261-280.
  • Hälterlein, B., Fleet, D.M., Henneberg, H.R., Mennebäck, T., Rasmussen, L.M., Südbeck, P., Thorup, O. & Vogel, R. (1995). Vejledning i optælling af ynglefugle i Vadehavet. Oversat og bearbejdet af O. Thorup. – Wadden Sea Ecosystem No. 3, CWSS, TMAG, Joint Monitoring Group for Breeding Birds in the Wadden Sea, Wilhelmshaven.
  • Thorup, O. & Bregnballe, T. (2018). Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2017.  – Fugleåret 2017 s. 244-252. DOF.

Fjordterne/Foto: Peter Bundgaard
Fjordterne
Foto: Peter Bundgaard

 

ÅrDækningAntal
2006Hele landet 422 par
2012 Hele landet463 par
2015 Hele landet535 par
2017Fuglebeskyttelsesomr.539-566 par
2019 Hele landet1.222-1.273 par

Tabel 1. Overvågning af fjordterne i Danmark, NOVANA 2006-2019. Arten har ikke været overvåget i de år, der ikke fremgår af tabellenFor 2017 er der kun inkluderet ynglefund inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget som ynglefugl.