Haliaetus albicilla
Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste | Bestand | Bestandsudvikling |
---|---|---|---|---|
Ynglefugl | Bilag I | 103 par (2019) | 2004-2019: stigende |
Bestanden af havørn er vokset markant, siden de første ynglepar etablerede sig i midten af 1990'erne, og arten er nu udbredt i hele landet, med de største tætheder i Østdanmark.
Havørn yngler i høje, gamle træer i uforstyrrede områder. Arten kræver nærliggende søer og kyster med rigelige mængder af fisk og vandfugle. De gamle fugle er overvejende standfugle, mens ungfuglene strejfer en del omkring.
Havørn genindvandrede i 1995 efter næsten 100 års fravær som regelmæssig dansk ynglefugl. Hurtigt tog retableringen fart, og arten er nu udbredt i Østjylland og på Øerne med spredte par i det øvrige Jylland (Nyegaard m.fl. 2014, Vikstrøm & Moshøj 2020).
Den største trussel for havørn er menneskelige forstyrrelser i yngleperioden. Fuglene opgiver ofte deres yngleforsøg ved selv lidt meget lidt forstyrrelse.
Havørn blev i 2013 overvåget i hele landet efter Intensiv 2-metoden. Her undersøgte Miljøstyrelsen sikre og mulige yngleforekomster, som var indrapporteret i DOFbasen. Overvågning af havørn kunne desuden ske ved kontakt til observatøren af et muligt ynglefund suppleret med besøg på lokaliteten i fornødent omfang. Feltarbejde foregik i så fald i perioden 1.-30. juni (Pihl m.fl. 2012).
I 2017 blev overvågningsprogrammet revideret, og havørn er som følge heraf siden overvåget årligt inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Holm & Søgaard 2017).
Til beregning af bestandsestimater og bestandsudvikling (Figur 2) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.
Ved de to seneste overvågninger i 2018 og 2019 blev der registreret henholdsvis 13 og 22 havørne i de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Ifølge Projekt Ørn var det samlede antal ynglepar for hele landet 103 i 2019 (Skelmose & Larsen 2020).
Udviklingen i antal i NOVANA-perioden 2004-2019 har være markant voksende (P<0,001), fra 13 par i 2004 til 103 par i 2019 (Nyegaard m.fl. 2014, Lange m.fl. 2019, Skelmose & Larsen 2020 ). Tendensen i udviklingen siden 1980 har ligeledes været stærkt tiltagende (P< 0,001), idet de første ynglepar etablerede sig i midten af 1990'erne, og bestanden sidenhen er vokset til 103 par (Skelmose & Larsen 2020).
År | Dækning | Antal |
---|---|---|
2012 | Ikke overvåget | |
2013 | Hele landet | 38 par |
2014 | Ikke overvåget | |
2015 | Ikke overvåget | |
2016 | Ikke overvåget | |
2017 | Fuglebeskyttelsesomr. | 11 par |
2018 | Fuglebeskyttelsesomr. | 13 par |
2019 | Fuglebeskyttelsesomr. | 22 par |
Tabel 1. NOVANA-overvågning af havørn 2012-2019.