Aarhus Universitets segl

Ederfugl

Somateria mollissima

Sammenfatning

Status

Fuglebeskyttelsesdirektiv

Rødliste

Bestand

Bestandsudvikling

Ynglefugl

Bilag I

Næsten truet (NT)

18.383 par (2018)

2004-2018: stabil-faldende
1980-2018: stabil

Overvågning af ynglende ederfugle i NOVANA-programmet blev foretaget for første gang i 2018. Overvågningen foregik på Saltholm og Peberholm, som er det eneste fuglebeskyttelsesområde, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. I alt blev der her registreret 1848 hunner på rede, hvilket er mere end en halvering i forhold til en tidligere optælling på øen i 2010, hvor der blev registreret 4351 med en lignende metode.

Om arten

Ederfugle yngler i kolonier på øer og holme, særligt i de indre danske farvande. Fuglene lægger æg fra starten af april og reden fyldes med ederfugledun, som hunnen plukker af sig selv. Når æggene er klækket, vandrer hunnen med ungerne til nærmeste kyst, hvor den søger sammen med andre hunner og unger i flokke, der giver større beskyttelse mod fjender.  

Om vinteren søger hanner og hunner sammen i store flokke til havs (under 20 m dybde), hvor der er tilstrækkelig med føde i form af bløddyr og krebsdyr. Især blåmuslinger og snegle står øverst på menukortet. 

Af trusler mod bestanden kan nævnes bifangst i fiskeredskaber samt muslingefiskeri og andre forstyrrelser på fourageringsarealerne. Bestanden er flere gange gået ned pga. sygdomme, hvor hunnerne er døde på reden.

Bevarende tiltag kan være forstyrrelsesfrie zoner eller reservater på havet, hvor fuglene uforstyrret kan søge føde.

Overvågningsmetoder

Ederfugl overvåges kun i de områder, hvor den er på udpegningsgrundlaget som ynglefugl, dvs. på Saltholm og på Peberholm. Seneste og eneste overvågning i NOVANA var i 2018, hvor ederfugl blev eftersøgt efter Intensiv 1-metoden. På grund af Saltholms størrelse, optaltes antallet af reder i 300 m brede transekter, og ud fra de indsamlede data blev øens samlede antal reder estimeret. På Peberholm blev alle reder optalt (Holm 2017).

Til beregning af bestandsestimater og bestandsudvikling er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.  

Resultater

På Saltholm og Peberholm blev kolonierne i 2018 overvåget for første gang i NOVANA-programmet. På Saltholm blev der optalt 587 ynglepar på i alt otte transekter. Det samlede estimat for øen er herefter udregnet til 1.847 ynglepar (Holm 2017). På Peberholm blev der optalt 1 ynglepar. I alt blev der ved Intensiv 1-metoden således registreret 1.848 ynglepar på de to øer (Tabel 1).  

Udvikling i antal og udbredelse

Antallet af ynglepar ved Saltholm er mere end halveret siden 2010, hvor der blev registreret 4.351 par med en lignende metode (Christensen og Bregnballe 2011).

Den danske bestand blev i 2010 optalt ved en landsdækkende optælling, hvor der blev registreret 18.598 reder. I områder, hvor der ikke blev optalt ynglende hunner, blev der estimeret yderligere 3.596 reder ud fra optællinger af hanner. Ved at korrigere med en faktor 1,15 for oversete reder, blev den samlede danske ynglebestand vurderet til mellem 24.500 og 25.500 rugende hunner (Christensen og Bregnballe 2011). I den forbindelse blev bestanden vurderet stabil mellem 1990 og 2010.

I NOVANA-perioden 2004-2018 og i perioden efter 1980 vurderes bestanden dog faldende i Fredshavn m.fl. (2019). I rapporten benyttes beregninger fra Dansk Ornitologisk Forening, som i forbindelse med Artikel 12-rapportering til EU anslog bestanden til 18838 par. Dette tal er beregnet ved at benytte et ældre bestandsestimat og ekstrapolere dette ved hjælp af foreningens punkttællingsdata (Eskildsen m.fl. 2020). Der er således tale om to meget forskellige metoder i 2010 og 2018 (optælling vs. ekstrapolering), hvor der især ved beregningen ud fra punkttællinger er meget stor usikkerhed. Såfremt denne usikkerhed tages i betragtning, bør udviklingen betegnes som stabil-faldende.

Langtidsudviklingen er stabil sammenlignet med de tidligere landsdækkende tællinger, hvor der blev registreret 19.000-20.000 i 1980, 23.000-25.000 i 1990,  23.000-25.000 i 2000 og 24.500-25.500 i 2010 (Christensen og Bregnballe 2011).

Referencer

  • Christensen, T.K. & Bregnballe, T. 2011. Status of the Danish breeding population of Eiders Somateria mollissima 2010. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 105 (2011): 195-205
  • D.P. Eskildsen, T. Vikstrøm, M.F. Jørgensen & C.M. Moshøj 2020: Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2019. Årsrapport for Punkttællingsprogrammet. Dansk Ornitologisk Forening.   
  • Fredshavn, J.R., Holm, T.E., Sterup, J., Pedersen, C.L., Nielsen, R.D., Clausen, P., Eskildsen, D.P. & Flensted, K.N. 2019. Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark – 2019. Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 46 s. – Videnskabelig rapport nr. 363 http://dce2.au.dk/pub/SR363.pdf
  • Holm, T.E. 2017. Overvågning af bramgås Branta leucopsis og Edderfugl (Somateria mollissima) som ynglefugl.  – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A108, version 3. 7 s. 

Somateria mollissima Eiderente 2.jpg
Ederfugl. Foto: Wikimedia Commons (BS Thurner Hof)

ÅrDækningAntal
2018Fuglebeskyttelsesomr.1848 hunner

Tabel 1. NOVANA-overvågning af ederfugl 2004-2018.