Hedehøg yngler i Danmark dels i vinterafgrøder og dels i træfattige hedemoser og marskområder med indslag af rørsump. De danske hedehøge tilhører den nordvesteuropæiske bestand, som overvintrer i Afrika.

Hedehøg ynglede tidligere i nyplantede nåletræskulturer og var udbredt i flere områder i Vest- og Nordjylland. Fra midten af 1900-tallet gik hedehøg stærkt tilbage og blev samtidigt koncentreret i Vadehavsområdet med enkelte forekomster i det øvrige Jylland.

Hedehøg yngler nu i dyrkede marker, formentlig som resultat af omfattende opdyrkning af heder og overdrev, hvor de tidligere ynglede (Hagemeijer & Blair 1997). Arten kræver store engområder som fourageringsareal. De største trusler synes at være ødelæggelse af reder med æg eller unger under høstarbejde, fødemangel og forstyrrelser. Det er ukendt, hvilke vilkår og trusler der møder arten under trækket til og fra samt i vinterkvarteret i Afrika.

Hedehøg blev inden for perioden 2012-2016 overvåget i hele landet efter Intensiv 1-metoden, senest i 2014. De potentielle yngleområder blev gennemkørt i bil, og ynglepar blev kortlagt inden for perioden 1. juni-15. juli (Pihl m.fl. 2012).   

I 2017 blev overvågningsprogrammet revideret, og hedehøg bliver nu overvåget som Intensiv 2. Det betyder, at overvågningen af bestandsstørrelse og udbredelse sker på baggrund af oplysninger i DOFbasen om ynglepar. Endvidere overvåges hedehøg nu kun inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. I Sønderjylland dækkes overvågningen af hedehøg af ”Projekt Hedehøg” som er et samarbejde mellem Miljøministeriet, de berørte kommuner og DOF. Det er kun i de fuglebeskyttelsesområder, hvor overvågningen af hedehøg ikke dækkes af ”Projekt Hedehøg”, at arten overvåges i Intensiv 2-programmet (Holm & Søgaard 2017). I 2019 er de indberettede Intensiv 2-data dog overlappende med  ”Projekt Hedehøg”.

Til beregning af bestandsestimater og bestandsudvikling (Figur 2) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.  

I 2019 blev der registreret seks ynglepar inden for de udpegede områder, som også dækkes af ”Projekt Hedehøg” (Figur 1). I 2019 blev der i ”Projekt Hedehøg” registreret 25-26 sikre og sandsynlige par (Lange 2020), hvilket også er landstotalen. 

Udvikling i antal og udbredelse

Udviklingen i antal i NOVANA-perioden 2004-2019 (korttidsudviklingen) har været fluktuerende-stabil med 23-27 par i 2005, 21-25 i 2008, 22 par i 2011, 32 i 2014 og 31 i 2017 (P>0,05) (Rasmussen m.fl. 2020, Pihl. M.fl. 2013, Holm m.fl. 2015).

Forud for ”Projekt Hedehøg” er arten bl.a. blevet kortlagt ved en undersøgelse i 1968-1972, hvor bestanden blev anslået til 30-40 par ((Dybbro 1976, Jørgensen 1989). I 1980 registreredes 45 par (Sørensen 1995), i 1998 35-50 par (Grell 1998) og i 2004 til 35-45 par (Grell m.fl. 2004). Langtidsudviklingen i antallet af ynglepar siden 1980 har været stabil (P>0,05).

Udbredelsen af hedehøg har imellem DOFs seneste atlasprojekter 1996-2017 været faldende med 18% (Grell 1998, Vikstrøm & Moshøj 2020). I perioden 1974-2017 er udbredelsen faldet med 14% (Dybbro 1976, Vikstrøm & Moshøj 2020). Siden 1980 er der sket et fald i udbredelsen, da hedehøg er forsvundet fra Bornholm, Nordjylland og Midtjylland (Grell 1998).

• Dybbro, T. (1976). De danske ynglefugles udbredelse: Resultaterne af Atlas-projektet, kortlægningen af Danmarks ynglefugle 1971-1974. - Dansk Ornitologisk Forening, København.
• Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
• Grell, M.B., H. Heldbjerg, Rasmussen, B., Stabell, M., Tofft, J. & Vikstrøm, T. (2004). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2003. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 98: 45-100.
• Hagemeijer, W.J.M. & Blair, M.J. (red.) (1997). The EBCC Atlas of European Breeding Birds: Their distribution and abundance. - T. & A.D. Poyser, London.
• Holm, T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Petersen, I.K., Laursen, K., Bregnballe, T., Mikkelsen, P., Bladt, J., Kotzerka, J. & Søgaard, B. (2015). Fugle 2014. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 106 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 169.  https://dce2.au.dk/pub/SR169.pdf
• Holm, T.E. & Søgaard, B. (2017). Intensiv 2-overvågning af ynglefugle. Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A179, version 1.1, 7 s.
• Jørgensen, H.E. (1989). Danmarks rovfugle – en statusoversigt. - Frederikshus, Øster Ulslev.
• Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Ekstensiv overvågning af ynglefugle. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A199, version 1. 4 s.
• Pihl, S., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T., Holm, T.E. & Søgaard, B. (2013). Fugle 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 188 s. – Videnskabelig rapport fra DCE nr. 49. https://www2.dmu.dk/Pub/SR49.pdf
• Rasmussen, L.M. & Clausen. M.B. (2011). Hedehøg i Danmark ynglesæsonen 2011. – Arbejdsrapport fra Projekt Hedehøg. Dansk Ornitologisk Forening.
• Rasmussen, L.M., Sørensen, I.H., Mathiesen, Aa., Leegaard, J., Schwebs, S.A. & Nyegaard, T. (2020). Hedehøg i Danmark 2019. - Fugleåret 2019 s. 271-279. Dansk Ornitologisk Forening.
• Sørensen, U.G. (1995). Truede og sjældne ynglefugle 1976-1991. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 89: 1-48.