Hvidbrystet præstekrave yngler som regel første gang, når den er 1 år gammel. Arten har et fleksibelt ynglesystem, og i Europa er seriel polygami især polyandri hyppigt forekommende. Det ene køn (typisk hunnen) forlader ungefamilien, ofte mens ungerne stadig er små, og yngler med en ny mage. Arten lægger normalt 3 æg, og fuglene kan lægge om, hvis det første kuld går tabt. Efter en rugetid på 24-27 dage går de voksne med ungerne i op til en måned (ungeføringsperioden). Hvidbrystet præstekrave lever fortrinsvis af små insekter, krebsdyr, orme og snegle, som især findes i fugtige områder på stranden.

Artens yngleområder udgøres af strandene på vadehavsøerne Rømø og Fanø. Her yngler fuglene i løse kolonier eller solitært gerne i kanten af nyopståede klitter eller på kortgræssede engarealer nær stranden. Arten er trækfugl og overvintrer i Vesteuropa og Vestafrika.

Hvidbrystet præstekrave var tidligere mere vidt udbredt og ynglede pletvis langs flere af de danske kyster. Arten er gået stærkt tilbage efter 1950 og forekommer nu, som nævnt, alene i Vadehavsområdet (Nyegaard m.fl. 2014). 

De største trusler mod hvidbrystet præstekrave er tab af æg og unger på grund af prædation, forstyrrelser i yngleområdet samt oversvømmelser der skyller æg eller små unger væk.

Seneste overvågning i NOVANA var i 2018, hvor hvidbrystet præstekrave blev eftersøgt på 16 lokaliteter i Vadehavsområdet (Figur 1). Arten blev desuden overvåget i 2019 i det trilaterale vadehavsprogram (TMAP). 

Hvidbrystet præstekrave blev i NOVANA 2004-2016 overvåget årligt efter Intensiv 1-metoden ved en fuldstændig eftersøgning og optælling af ynglekolonier på potentielle lokaliteter inden for perioden 20. maj - 10. juni (Pihl m.fl. 2012). Eftersøgningen var på papiret landsdækkende, men reelt foregik den kun i fuglebeskyttelsesområder i Vadehavet, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, da den er forsvundet fra resten af landet.

Efter 2016 overvåges arten i NOVANA hvert andet år. Overvågningen er formelt kun i fuglebeskyttelsesområder, men dækker reelt alle eksisterende yngleområder for arten. Overvågningen foretages i perioden 20. maj til 15. juni ved to grundige gennemgange af artens ynglehabitat (Bregnballe 2018).

På øerne i Vadehavet er hvidbrystet præstekrave blevet overvåget årligt under det trilaterale vadehavsprogram (TMAP).    

Der blev registreret 89 par hvidbrystet præstekrave i 2018, hvilket er det højeste antal i NOVANA-overvågningen siden 2004 (Tabel 1). Det er dog ikke det højeste antal ynglepar i perioden, da der i 2017 blev registreret 94 ynglepar i den årlige TMAP-overvågning af hvidbrystet præstekrave i Vadehavet, som blev påbegyndt i 1996 (Thorup & Bregnballe 2019).

Udvikling i antal og udbredelse

Der er i NOVANA-perioden alene registreret hvidbrystet præstekrave i Sydjylland (Figur 2). Antallene har varieret en del igennem perioden, men trenden har været stabil (P>0,05). Bortset fra 2017 og 2018, har antallet af ynglepar i hele NOVANA-perioden  været væsentlig mindre end omkring år 2000, hvor der blev registreret 88-105 ynglepar efter samme metode (Nyegaard & Grell 2005).

Arten har øjensynligt aldrig været talrig og faldt i antal fra 136 par til 75 par mellem 1969 og 1974 og videre til 30-40 par i 1991 (Sørensen 1995, Grell 1998). Antallet af hvidbrystet præstekrave har været overordnet stabilt siden 1980, omend med store årlige udsving (P>0,05).

• Bregnballe, T. 2018.  Overvågning af hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A132, version 3. 7 s.
• Grell, M.B. 1998. Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
• Nyegaard, T. & Grell, M.B. 2005. Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2004. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 99: 88-106.
• Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144. 
• Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. 2012. Overvågning af hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A132, version 1. 7 s.
• Sørensen, U.G. 1995. Truede og sjældne danske ynglefugle 1976-1991. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 89: 1-48.
• Thorup, O. & Bregnballe, T. 2019. Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2019. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. 12 s.