Klyde yngler spredt over store dele af Europa. I Danmark yngler arten især i umiddelbar nærhed af lavvandede områder med slikvade. Kolonien anlægges ofte på mindre øer og holme eller på kortgræssede strandenge, helst på steder som er vanskeligt tilgængelige for ræve, ind imellem i tilknytning til havternekolonier. Få indlandskolonier ligger også ved lavvandede søbredder med sparsom vegetation eller i kunstigt gravede søer som klæggrave og slambassiner. Uden for yngletiden opsøger arten lavvandede tidevandsområder med slikrige vadeflader, som delvis tørlægges ved lavvande. Arten er trækfugl, som overvintrer i Sydvesteuropa og Vestafrika.

Klyde yngler i alle landsdele på nær Bornholm, dog ikke på eksponerede kyster (Bregnballe m.fl. 2015).

De største trusler mod klyde er tilsyneladende tab af egnede ynglesteder (fx pga. tilgroning og/eller øget optræden af landrovdyr på tidligere rovdyrsikre ynglesteder), prædation, sommerhøjvander og forstyrrelser i yngleområdet (Thorup & Bregnballe 2015).

Klyde bliver under NOVANA-programmet overvåget efter Intensiv 1-metoden. Arten bliver hvert andet år talt op i de fuglebeskyttelsesområder, hvor den er på udpegningsgrundlaget, mens overvågningen hvert sjette år omfatter 'alle' kendte og potentielle ynglelokaliteter i hele landet. Der skal som udgangspunkt aflægges to besøg på hver lokalitet med mindst ti dages mellemrum; første besøg i perioden 15.-31. maj og andet besøg i perioden 1.-30. juni (Bregnballe & Holm 2017).

Overvågningen foregår ved enten at tælle antallet af reder eller rugende fugle, eller ved at tælle antallet af voksne fugle. I tilfælde hvor antallet af ynglepar estimeres ud fra antallet af tilstedeværende fugle, gøres dette (som for andre arter af kolonirugende kystfugle) ved at multiplicere antallet med standardfaktoren 0,7, som korrigerer for, at ikke alle fuglene kan forventes at være samlet i kolonien på et og samme tidspunkt (Hälterlein m.fl. 1995). Da arten registreres ved to tidsmæssigt adskilte besøg vil besøgene oftest sikre, at optælleren er tilstede i både en tidlig og senere fase af ynglecyklus.

Klyde blev overvåget i hele landet i 2019. Arten blev første gang overvåget i NOVANA-programmet i 2009 og er også talt i 2014 og 2017. Overvågningen i 2017 omfattede kun de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten var på udpegningsgrundlaget, mens de øvrige optællinger var landsdækkende.

Arten blev i 2019 eftersøgt på 316 relevante lokaliteter fordelt over hele landet (Figur 1). Mange af lokaliteterne var beliggende inden for de 34 fuglebeskyttelsesområder, hvor klyde er på udpegningsgrundlaget.

Under NOVANA-overvågningen i 2019 blev der registreret ynglende klyde på 145 lokaliteter med i alt 2.128-2.151 par. Fordelingen af disse yngleforekomster (i UTM-kvadrater) er vist i Figur 1. Da det i overvågningen blev tilstræbt at få dækket alle relevante ynglelokaliteter i landet og ikke kun de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, kan resultatet ikke umiddelbart sammenlignes med resultaterne fra den tidligere overvågning i 2017.

Med undtagelse af Bornholm blev der registreret ynglende klyde i næsten alle dele af landet. De største yngleforekomster i 2019 blev fundet i Margrethe Kog i Vadehavet (195 par), på Agger Tange (187 par) og på Harboøre Tange (120 par).

Under NOVANA-overvågningen i 2017 blev klyde primært eftersøgt inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget som ynglefugl. Da blev der registreret ynglende klyde på 97 lokaliteter med i alt 1.699-1.871 par. Heraf blev de 1.655-1.810 ynglepar fundet inden for de omtalte fuglebeskyttelsesområder. I 2014, hvor overvågningen omfattede et større antal lokaliteter beliggende uden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, blev der registreret i alt 1.461 par fordelt på 121 lokaliteter.

Udvikling i antal og udbredelse

På baggrund af de få gange, arten er blevet overvåget i NOVANA-programmet, har det været vanskeligt at få et klart billede af udviklingen i bestanden. Men resultaterne fra tællingerne i 2017 og 2019 kunne tyde på, at den nedgang, som sås fra 2009 til 2014, delvist var forårsaget af ugunstige ynglebetingelser for arten i 2014. De nye tal tyder på, at ynglebestanden igen er nær det niveau, som blev registreret i 2009. I lighed med flere andre arter af kolonirugende kystfugle, såsom terner, vil der forekomme naturlige år til år udsving i antallet af fugle, der forsøger at yngle, og sådanne udsving vil indvirke på det antal ynglepar, der registreres. 

Efter at klyde blev totalfredet i 1922 skete der en markant bestandstilvækst. Baseret på optællingerne i en række udvalgte år mellem 1970 og 2014, hvor der var god dækning og hvor der blev korrigeret for manglende dækning, nåede Bregnballe m.fl. (2015) frem til, at ynglebestanden i Danmark voksede fra ca. 3.650 par i 1970 til ca. 4.500 par i 1980, og væksten fortsatte til en kulmination på ca. 5.000 par omkring 1990. Herefter gik ynglebestanden tilbage og var i 2009 faldet til ca. 3.600 par (i dette tal for 2009 indgår der også forsøg på korrektion for manglende dækning af en række lokaliteter). Efter korrektion for manglende dækning blev antallet af ynglepar for 2014 estimeret til ca. 2.500 par (Bregnballe m.fl. 2015). Da en stor del af bestanden fra år til år kan flytte mellem lokaliteter er sådanne korrektioner imidlertid forbundet med usikkerhed, og 2.500 par i 2014 kan være en overestimering, også set på baggrund af, at kun 1.461 par blev fundet i forbindelse med den landsdækkende NOVANA-overvågning dette år.

NOVANA-overvågningen i 2017 tydede på, at 2014 var et 'dårligt' år for klyde. Overvågningen i 2019 har bidraget til at bekræfte, at 2014 var et 'dårligt' år for denne art, og at de tidligere års tilbagegang frem til 2014 syntes at være vendt til fremgang.

Den danske bestand af klyde er gået statistisk signifikant tilbage i perioden 1980-2019 (P<0,5), mens der ikke kan påvises signifikante ændringer for perioden 2004-2019.

Der er ikke sket væsentlige ændringer i artens yngleudbredelse i Danmark over de seneste årtier. Dog har arten udvist markant tilbagegang i Nord- og Vestjylland samt i Sydjylland, især i Vadehavet, primært siden 1990 (Bregnballe m.fl. 2015). Med de forholdsvis store kolonier i 2019 ved tangerne ved Limfjordens vestlige munding er der dog konstateret fremgang i denne del af landet (Fig. 2). Blandt andet i denne del af landet har etablering af kunstige yngleøer bidraget til bedre yngleforhold for arten. 

• Bregnballe, T. & Holm, T.E. (2017). Overvågning af klyde som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A131, version 2. 8 s.
• Bregnballe, T., Thorup, O., Jacobsen, L.B., Kjeldsen, J.P. & Hansen, M. (2015). Udviklingen i ynglebestanden af Klyder i Danmark 1970-2014. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 109: 121-133.
• Holm, T.E, Pihl, S., Kahlert, J., Søgaard, B. & Bregnballe, T. (2013). Overvågning af klyde Recurvirostra avosetta som ynglefugl.  – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A131, version 1. 8 s.
• Hälterlein, B., Fleet, D.M., Henneberg, H.R., Mennebäck, T., Rasmussen, L.M., Südbeck, P., Thorup, O. & Vogel, R. (1995). Vejledning i optælling af ynglefugle i Vadehavet. Oversat og bearbejdet af O. Thorup. – Wadden Sea Ecosystem No. 3, CWSS, TMAG, Joint Monitoring Group for Breeding Birds in the Wadden Sea, Wilhelmshaven.
• Thorup, O. & Bregnballe, T. (2015). Pied Avocet conservation in Denmark – breeding conditions  and proposed conservation measures.  – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 109: 134-144.