Rørdrum yngler i Danmark i større, vanddækkede rørskove ved søer, fjorde eller brede vandløb. Arten er formentlig overvejende standfugl, som kan trække mod sydvest i forbindelse med strenge vintre.

Rørdrum har, siden et lavpunkt på 10-20 par blev nået i begyndelsen af 1970’erne, været stigende i antal, bl.a. begunstiget af mange milde vintre. Arten har en meget stor bestand i Vejlerne i Nordjylland, men yngler i øvrigt spredt over hele landet og har nu også spredt sig til Bornholm (Vikstrøm & Moshøj 2020).

Rørdrum kræver ganske store, vanddækkede rørskovsområder. Forsvinder vanddækket, forøges risikoen for prædation af æg og unger. Den danske bestand har i store dele af 1900-tallet været i tilbagegang på grund af ødelæggelse af flere vigtige levesteder for arten.

Rørdrum blev i NOVANA-programmet overvåget første gang i 2013 efter Intensiv 1-metoden. Territoriehævdende (paukende) hanner blev her kortlagt tidlig morgen eller sen aften i perioden 1.-30. april. Hver paukende han blev omregnet til et ynglepar (Holm m.fl. 2013).

I 2017 blev overvågningsprogrammet revideret, og rørdrum blev som følge heraf kun overvåget inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Samtidig blev overvågningsvinduet flyttet til 5. april - 5. maj (Holm & Søgaard 2017).

Overvågning af rørdrum efter metoden i NOVANA sker ved et enkelt besøg på lokaliteten. Ynglepar der observeres i forbindelse med overvågning af andre arter, primært plettet rørvagtel og rørhøg, uden for det fastsatte overvågningsvindue (5. april – 5. maj), kan medtages, såfremt forekomsten kan henføres til sikre eller sandsynlige ynglepar.

Rørdrum blev i 2019 eftersøgt på 134 lokaliteter inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget.

Til beregning af bestandsestimater og bestandsudvikling (Figur 2) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.

I 2019 blev der i NOVANA registreret 258 ynglepar af rørdrum indenfor de fuglebeskyttelsesområder hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Tabel 1). 

Udvikling i antal og udbredelse

Ved at supplere NOVANA-data med andre datakilder lander den samlede bestand for hele landet i 2019 på 325 par (Figur 2, Lange 2020). I Atlas III er bestanden for perioden 2014-2017 dog vurderet langt højere til 450-653 par (Vikstrøm & Moshøj 2020).   

Udviklingen i antal i NOVANA-perioden 2004-2019 har være stabilt, dog med fluktuationer pga. isvintre (P>0.05) (Figur 2). Langtidsudviklingen har være stigende fra 25 par i 1980 til 325 i 2019 (P<0,001).

Den geografiske udbredelse er mellem 1996 og 2017 steget med 130% (Vikstrøm & Moshøj 2020, Grell 1998). Langtidsudviklingen i udbredelse målt fra 1974 -2017 viser ligeledes en markant forøgelse på 421% (Vikstrøm & Moshøj 2020, Dybbro 1976). Ved atlasundersøgelsen i 1971-1974 blev rørdrum fundet i Vejlerne, den allersydligste del af Jylland og enkelte andre steder, hvorimod arten i 1993-1996 og igen i 2008 og 2013 var udbredt over størstedelen af Danmark.

• Dybbro, T. (1976). De danske ynglefugles udbredelse: Resultaterne af Atlas-projektet, kortlægningen af Danmarks ynglefugle 1971-1974. - Dansk Ornitologisk Forening, København.
• Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
• Holm, T.E., Pihl, S., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2013).  Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A103, version 1. 7 s.
• Holm, T.E. & Søgaard, B. (2017). Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A103, version 2. 7 s. 
• Lange P. (red.) (2020): Fugleåret 2019, Dansk Ornitologisk Forening (in prep.).    
• Pihl, S., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T., Holm, T.E. & Søgaard, S. (2013). Fugle 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 188 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 49.
• Pihl, S., Holm, T.E., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T. & Søgaard, B. (2015). Fugle 2012-2013. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 170 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 125.     
• Sørensen, U.G. (1995). Truede og sjældne danske ynglefugle 1976-1991. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 89: 1-48.
• Vikstrøm, T. & Moshøj, C.M. (2020). Fugleatlas. De danske ynglefugles udbredelse 2014-2017. Dansk Ornitologisk Forening. Lindhardt og Ringhof. 840 s.