Ciconia ciconia
Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste | Bestand | Bestandsudvikling |
---|---|---|---|---|
Ynglefugl | Bilag I | 7 par (2021) | 2004-2021: stigende |
Bestandsudviklingen for hvid stork har været stærkt aftagende, og selv om antallet af ynglepar er steget fra 3 til 7 de seneste år, er arten stadig en meget sjælden ynglefugl i Danmark. Arten kræver udstrakte vådområder til fouragering i nærheden af reden, men afvanding af vådområder og modernisering af landbruget har gjort det danske landbrugsland mindre egnet for hvid stork. Hertil kommer, at Danmark ligger på nordgrænsen for artens udbredelse.
Hvid stork yngler uregelmæssigt i Danmark. Arten yngler typisk på opsatte redeplatforme tæt ved udstrakte våde enge med gode fødemuligheder. Arten er trækfugl, som uden for yngleperioden trækker til det sydlige Afrika eller Sydeuropa.
Hvid stork var tidligere en almindelig ynglefugl i Danmark, og bestanden er blevet anslået til ca. 4.000 par omkring år 1900 (Thellesen 2020). Efterfølgende er arten gået markant tilbage, og den oprindelige bestand blev erklæret uddød i 2008 af Dansk Ornitologisk Forening. Efterfølgende begyndte arten at yngle på Sjælland som følge af et svensk udsætningsprojekt, som i 2019 havde resulteret i 74 storkepar i Skåne (Nyegård m.fl. 2014; Lange 2020). I 2020 og 2021 blev der begge år registreret 7 storkepar, hvilket er det største antal i 25 år (Grell 1998, Lange 2021, Lange 2022).
De største trusler for hvid stork er afvanding og opdyrkning af moser og enge, da arten er afhængig af våde områder til fouragering i nærheden af reden. Hertil kommer at storke kolliderer med højspændingsledninger og er udsatte for jagt og tørke på overvintringspladserne i Afrika.
Hvid stork overvåges i NOVANA årligt efter Intensiv 2-metoden, hvor Miljøstyrelsen verificerer sikre og mulige yngleforekomster udtrukket fra DOFbasen. I NOVANA er hvid stork blevet overvåget siden 2012.
Overvågning af hvid stork kan også ske ved kontakt til observatøren af mulige ynglefund suppleret med besøg på lokaliteten i fornødent omfang. Feltarbejde skal i så fald foregå i perioden 1.-30. juni (Pihl m.fl. 2012).
I perioden 2012-2016 var overvågningen landsdækkende (Pihl m.fl. 2012), men fra 2017 er hvid stork kun blevet overvåget i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Holm & Søgaard 2017).
Til beregning af bestandsestimater og bestandsudviklinger (Figur 2) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.
I perioden 2012-2019 blev der i NOVANA-overvågningen årligt registreret 2-3 par hvid stork (Tabel 1). De fleste år ynglede et par ved Smedager i Sydjylland og et par ved Gundsølille på Sjælland (se fx Holm m.fl. 2015, Holm m.fl. 2016, Holm m.fl. 2021).
I 2020 og 2021, hvor hvid stork i NOVANA alene blev overvåget i udpegede fuglebeskyttelsesområder, blev der ikke registreret ynglepar i NOVANA-overvågningen. Ved at supplere NOVANA-data med andre datakilder blev der i begge år registreret 7 par i Danmark (Lange 2021, Lange 2022). Der yngler dermed hvid stork i Danmark, men ikke inden for de beskyttelsesområder, der er udpeget for arten.
Udviklingen i antal i NOVANA-perioden har været signifikant stigende fra 1-2 par i 2004-2006 til 7 par de seneste år (P<0,05) (Figur 2). Siden 1980 er bestanden faldet signifikant fra 25 par til 7 par (P<0,001). Ved atlasundersøgelsen i 1971-1974 blev hvid stork fundet i det meste af Sønderjylland og hist og her i Nordjylland, hvorimod arten nu kun yngler enkelte steder, primært i Sønderjylland og på Sjælland.
År | Dækning | Antal |
---|---|---|
2012 | Hele landet | 2 |
2013 | Hele landet | 3 |
2014 | Hele landet | 2 |
2015 | Hele landet | 2 |
2016 | Hele landet | 2 |
2017 | Fuglebeskyttelsesomr. | 0 |
2018 | Fuglebeskyttelsesomr. | 0 |
2019 | Fuglebeskyttelsesomr. | 0 |
2020 | Fuglebeskyttelsesomr. | 0 |
2021 | Fuglebeskyttelsesomr. | 0 |
Tabel 1. NOVANA-overvågning af hvid stork 2012-2021.