Stor kobbersneppe Limosa limosa er en markant vadefugl med lange sorte ben og et langt, lige næb. Den yngler i Danmark på våde, kortgræssede strandenge og marskområder. Den kan også yngle på ferske enge i indlandet. De danske fugle er trækfugle som trækker via Vesteuropa til overvintringspladser i Sahelzonen syd for Sahara  (Bønløkke m.fl. 2006).

Stor kobbersneppe har aldrig været en særlig talrig ynglefugl i Danmark og bestanden toppede sandsynligvis for ca. 100 år siden (Thorup 2018). I løbet af 1900-tallet er såvel antallet af ynglepar som artens geografiske udbredelse gået tilbage og stor kobbersneppe findes nu hovedsageligt på enkelte store strandengsområder i Vestdanmark samt i små isolerede forekomster i den øvrige del af landet.

De største trusler mod stor kobbersneppe er tilgroning, opdyrkning og dræning af levesteder og dermed tab af ynglehabitat i form af kortgræssede strandenge (Fredshavn m.fl. 2019)

Stor kobbersneppe overvåges i NOVANA hvert andet år, første gang i 2020 (Holm & Thorup 2020). Overvågningen gennemføres ved to gennemgange af ynglelokaliteterne med optællinger af ynglepar. Både første og anden gennemgang foregår i perioden 11. april – 20. maj med minimum 7 dage mellem tællingerne.

Stor kobbersneppe var i 2020 ikke på nogle udpegningsgrundlag, men blev overvåget i fire fuglebeskyttelsesområder med væsentlige ynglebestande: Østlige Vejler (F13), Ringkøbing Fjord (F43), Mandø (F52) og Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen (F60).

Til beregning af bestandsudvikling er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.  

Antallet af ynglende stor kobbersneppe var i 2020 på 226 par i fuglebeskyttelsesområder med væsentlige ynglebestande (Tabel 1). Overvågningen i 2020 var den første i NOVANA-sammenhæng, og der blev registreret 51 par i Østlige Vejler (F13), 11 par på Tipperne (F43), 10 par på Værnengene (F43), 54 par på Mandø (F52) og 100 par i Tøndermarsken (F60).

Udvikling i antal og udbredelse

Bestanden af stor kobbersneppe har være fluktuerende men faldende i både NOVANA-perioden siden 2004 og i perioden siden 1980. Arten har aldrig været talrig i Danmark og havde sandsynligvis sin største udbredelse for ca. 100 år siden (Thorup 2018). Herefter aftog bestanden i takt med at vigtige ynglepladser blev drænet og opdyrket (fx Skjern Enge), og omkring 1970 var bestanden nede på ca. 350 ynglepar (Grell 1998). I 1980-1992 toppede antallet med 900 ynglepar og har siden da været dalende til 440 par i 2015 (Thorup 2018).

• Bønløkke, J., Madsen J.J., Thorup, K., Bjerrum, M. & Rahbek, C. (2006). Dansk trækfugleatlas. - Rhodos, Humlebæk. 870 s.
• Fredshavn, J.R., Holm, T.E., Sterup, J., Pedersen, C.L., Nielsen, R.D., Clausen, P., Eskildsen, D.P. & Flensted, K.N. (2019). Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark – 2019. Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 46 s. – Videnskabelig rapport nr. 363
• Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
• Holm, T.E. & Thorup, O. (2020).  Overvågning af stor kobbersneppe Limosa limosa som ynglefugl .  – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A140, version 1. 7 s.
• Thorup, O. (2018). Population sizes and trends of breeding meadow birds in Denmark. - Wader Study 125: 175–189.