Bramgås yngler talstærkt på Saltholm, men er en uregelmæssig ynglefugl i det øvrige Danmark - oftest på småøer. Arten er trækfugl og overvintrer i Nordeuropa.

Bramgås etablerede sig som ynglefugl på Saltholm i 1992 (formentlig fugle fra parker i Malmø), og siden er denne koloni steget markant i antal og har bredt sig til Peberholm. Enkelte ynglepar er sidenhen registreret spredt rundt i landet, især i den sydlige del (Nyegaard m.fl. 2014, Vikstrøm & Moshøj 2020, Bregnballe & Sterup 2022). 

Væksten i bestanden af ynglende bramgås i Danmark indikerer, at arten ikke er udsat for trusler i et særligt omfang.

Overvågningen af bramgås i NOVANA blev påbegyndt i 2012. I årene 2013-2016 blev arten overvåget årligt efter Intensiv 2-metoden, hvor Miljøstyrelsen undersøgte sikre og mulige yngleforekomster, som blev indberettet i DOFbasen (Holm m.fl. 2016).  Overvågningen medtog ikke data fra Saltholm og Peberholm.  

I 2015 blev bramgås overvåget som Intensiv 2 uden for Saltholm og Peberholm, og efter Intensiv 1-metoden på Saltholm og Peberholm. På grund af øens størrelse, optaltes antallet af reder i 300 m brede transekter, og ud fra de indsamlede data blev øens samlede antal reder estimeret efter en metode beskrevet i den tekniske anvisning for overvågning af arten. På Peberholm blev alle reder optalt (Holm m.fl. 2016).

Siden 2017 er bramgås kun blevet overvåget i de områder, hvor den er på udpegningsgrundlaget, dvs på Saltholm og på Peberholm (Holm 2017).

Til beregning af bestandsestimater og bestandsudviklinger (Figur 2) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.  

På Saltholm og Peberholm blev kolonierne i 2021 overvåget for tredje gang under NOVANA. På Saltholm blev der optalt 870 ynglepar på i otte transekter. Det var en nedgang sammenlignet med 2018, hvor der blev talt 1.441 ynglepar på transekterne. Det samlede estimat for øen blev udregnet til 2.568 ynglepar i 2021, hvilket svarer til en nedgang på 1.777 par i forhold til 2018. På Peberholm blev der i 2021 fundet 225 par. Tilsammen ynglede der 2.729 par Bramgæs i 2021 (Tabel 1).   

Uden for NOVANA-overvågningen blev der i resten af landet registreret 36-41 ynglepar (Bregnballe & Sterup 2022), så det samlede antal par for hele landet i 2021 estimeres til 2.765 - 2.770 par; fra enkelte lokaliter, som tidligere har haft ynglende bramgås, forelå der ikke oplysninger for 2021. Antallet i 2021 var det laveste antal siden 2010.

Udvikling i antal og udbredelse

I årene fra de første par blev registreret på Saltholm i 1992 og frem til 2018, steg antallet på Saltholm betydeligt (Mortensen 2011). I 2008 blev bestanden på Saltholm opgjort til 1.317 par, og på de ti år frem til 2018 blev yngleantallet på Saltholm mere end tredoblet (P<0,001). Fra 2018 til 2021 faldt bestanden på Saltholm med 41 %. På Peberholm blev arten registreret som ynglende første gang i 2007. I 2015 var bestanden vokset til 130 par, og i hhv. 2018 og 2021 optaltes der 222 og 225 par. 

Det vides ikke med sikkerhed hvorfor der er en så stor tilbagegang i antallet af ynglepar på Saltholm, men en mulig forklaring kan være, at øerne er blevet tilholdssted for et større antal havørne. Der er i den forbindelse fundet kadavere, der tyder på, at bramgæs præderes af ørnene, og det kan også tænkes, at de rugende bramgæs forstyrres, når ørnene jager.

Med i alt ca. 40 par i den øvrige del af landet i 2021, må bestanden i resten af landet betegnes som lille og fluktuerende.  

• Bregnballe, T. & Sterup, J. (2022). Bramgås Branta leucopsis (ynglefugl). I Lange, P. (Red.). Fugleåret 2021 s. 23. Dansk Ornitologisk Forening.    
• DOF (2018). Atlas III - Dansk Ornitologisk Forenings fugleatlas 2014-17. dofbasen.dk/atlas/
• Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
• Holm, T.E. (2017). Overvågning af bramgås Branta leucopsis og Edderfugl (Somateria mollissima) som ynglefugl.  – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A108, version 3. 7 s.
• Holm, T.E., Christensen, T. K., Pihl, S., Kahlert, J., Søgaard, B. (2015). Overvågning af bramgås Branta leucopsis som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A108, version 2. 11 s.
• Mortensen, C.E. (2011). Etablering og udvikling af ynglebestanden af bramgås på Saltholm, 1992-2010. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 105: 159-166.
• Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.
• Vikstrøm, T. & Moshøj, C.M. (2020). Fugleatlas. De danske ynglefugles udbredelse 2014-2017. Dansk Ornitologisk Forening. Lindhardt og Ringhof. 840 s.