Hjejlen yngler i Danmark i åbne, uforstyrrede tørre og træløse heder med sparsom lyngvegetation. Arten er trækfugl, som overvintrer i Vesteuropa.

Hjejle var i 1800-tallet en ret almindelig ynglefugl på de jyske heder, men ynglede også enkelte steder på Sjælland og Bornholm. Arten gik stærkt tilbage allerede i starten af 1900-tallet pga. hedernes opdyrkning og tilgroning, og der er nu kun ganske få egnede ynglepladser tilbage i Nordvest- og Vestjylland mod syd til Blåvandshuk (Grell 1998).

De største trusler mod hjejle er tab af ynglehabitat i form af heder, både hvad angår størrelse og kvalitet af hederne. Jagt i vinterkvarteret i Sydvesteuropa kan dog også være en væsentlig trussel på den lille bestand af lavlandshjejler (Heldbjerg & Grell 2002).

Hjejle blev i 2012-2016 overvåget i hele landet efter Intensiv 2-metoden, hvor Miljøstyrelsen verificerede sikre og mulige yngleforekomster udtrukket fra DOFbasen (Pihl m.fl. 2012). I 2017 blev overvågningsprogrammet revideret, og fra og med dette år bliver arten overvåget som Intensiv 1 i de fuglebeskyttelsesområder, hvor den er på udpegningsgrundlaget (Holm & Søgaard 2017). I NOVANA er hjejle blevet overvåget siden 2005.

Hjejle blev i 2012-2016 overvåget på alle potentielle levesteder. Fra og med 2017 er arten kun blevet overvåget i udpegede fuglebeskyttelsesområder (Figur 1).

Til beregning af bestandsestimater og og bestandsudviklinger er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.  

Der blev ikke gjort ynglefund af hjejle i forbindelse med NOVANA-overvågningen i 2021.

Udvikling i antal og udbredelse

Hjejle er i NOVANA-overvågningen 2012-2021 kun registreret ynglende i 2013, hvor der blev registreret ét par på Agger Tange (Tabel 1, Pihl m.fl. 2015). I Atlas III blev der desuden registreret et sandsynligt ynglefund på Anholt i 2014 (Vikstrøm & Moshøj 2020).

I NOVANA-perioden er antallet af ynglende hjejler i Danmark faldet fra 2 par i både 2005 og 2007 til 0 par i alle årene 2015-2021 (P<0,05).

Hjejle var i 1800-tallet en udbredt ynglefugl i Danmark, men i takt med hedernes opdyrkning og tilgroning  forsvandt arten gradvist op gennem 1900-tallet. I 1930'erne blev bestanden estimeret til 45-78 par, i 1960'erne 20 par og i 1984 var tallet faldet til 5-12 par (Grell 1998). Der er således sket et signifikant fald siden 1980 (P<0,001).

• Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
• Heldbjerg, H. & Grell, M.B. (2002). Forslag til forvaltningsplan for den danske ynglebestand af Hjejle Pluvialis apricaria. Dansk Ornitologisk Forening.
• Holm, T.E. & Søgaard, B. (2017). Intensiv 2-overvågning af ynglefugle. Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A179, version 1.1, 7 s.
• Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Overvågning hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A133, version 1. 8 s.
• Vikstrøm, T. & Moshøj, C.M. (2020). Fugleatlas. De danske ynglefugles udbredelse 2014-2017. – Dansk Ornitologisk Forening. Lindhardt og Ringhof. 840 s.