Hvidbrystet præstekrave yngler som regel første gang, når den er 1 år gammel. Arten har et fleksibelt ynglesystem, og i Europa er seriel polygami, og især polyandri, hyppigt forekommende. Det ene køn (typisk hunnen) kan forlade ungefamilien og yngle med en ny mage. Arten lægger normalt 3 æg, og fuglene kan lægge om, hvis det første kuld går tabt. Efter en rugetid på 24-27 dage går de voksne med ungerne i op til en måned (ungeføringsperioden). Hvidbrystet præstekrave lever fortrinsvis af små insekter, krebsdyr, orme og snegle, som især findes i fugtige områder på stranden.

Artens yngleområder udgøres af strandene på vadehavsøerne Rømø og Fanø (Thorup & Bregnballe 2021). Her yngler fuglene i løse kolonier eller solitært gerne i kanten af nyopståede klitter eller på kortgræssede engarealer nær stranden. Arten er trækfugl og overvintrer i Vesteuropa og Vestafrika.

Hvidbrystet præstekrave var tidligere mere vidt udbredt og ynglede pletvis langs flere af de danske kyster (Thorup & Bregnballe 2021). Arten er gået stærkt tilbage efter 1950 og forekommer nu, som nævnt, alene i Vadehavsområdet (Thorup & Bregnballe 2021). 

De største trusler mod hvidbrystet præstekrave er tab af æg og unger på grund af prædation, forstyrrelser i yngleområdet samt oversvømmelser der skyller æg eller små unger væk.

Seneste overvågning i NOVANA var i 2020, hvor hvidbrystet præstekrave blev eftersøgt på 16 lokaliteter i Vadehavsområdet (Figur 1). Arten blev desuden overvåget i 2021 i det trilaterale vadehavsprogram (TMAP). 

Hvidbrystet præstekrave blev i NOVANA 2004-2016 overvåget årligt efter Intensiv 1-metoden ved en fuldstændig eftersøgning og optælling af ynglekolonier på potentielle lokaliteter inden for perioden 20. maj - 10. juni (Pihl m.fl. 2012). Eftersøgningen var på papiret landsdækkende, men reelt foregik den kun i fuglebeskyttelsesområder i Vadehavet, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, da den er forsvundet fra resten af landet.

Efter 2016 overvåges arten i NOVANA hvert andet år. Overvågningen er formelt kun i fuglebeskyttelsesområder, men dækker reelt alle eksisterende yngleområder for arten. Overvågningen foretages i perioden 20. maj til 15. juni ved to grundige gennemgange af artens ynglehabitat (Bregnballe 2018). Arten er vanskelig at optælle præcist på strandene på Rømø og Fanø, hvor næsten alle landets ynglepar forekommer (Bregnballe & Thorup 2021).

På øerne i Vadehavet er hvidbrystet præstekrave blevet overvåget årligt under det trilaterale vadehavsprogram (TMAP).    

Der blev I NOVANA-overvågningen registreret 84 par hvidbrystet præstekrave i 2020, hvilket på det tidspunkt var det næsthøjeste i NOVANA-perioden, kun overgået af 94 par året før. I 2021 var antallet af registrerede ynglepar steget til 112 (Tabel 1), hvilket er det højeste antal nogensinde i Vadehavet og det højeste på landsplan siden 1969 (Grell 1998). 

Udvikling i antal og udbredelse

Der er i NOVANA-perioden alene registreret hvidbrystet præstekrave i Sydjylland (Figur 2). Antallene har varieret en del igennem perioden, men trenden er stigende. Arten har øjensynligt aldrig været talrig og faldt i antal fra ca. 136 par til ca. 119 par mellem 1969 og 1974 og videre til 30-40 par i 1991; tallet fra 1991 vurderes dog til at være et underestimat (Sørensen 1995, Grell 1998, Thorup & Bregnballe 2021). Den senest registrerede yngleforekomst af hvidbrystet præstekrave på en lokalitet i Danmark uden for Vadehavet er fra 1995 (Thorup & Bregnballe 2021). Antallet af hvidbrystet præstekrave har været overordnet stabilt siden 1980, men har i de seneste år vist højere antal end tidligere, så den samlede trend må betegnes som stigende.

• Bregnballe, T. 2018.  Overvågning af hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A132, version 3. 7 s.
• Bregnballe, T. & Thorup, O. 2021. Optælling af ynglende Hvidbrystet Præstekrave Charadrius alexandrinus: Betydning af metodevalg og observatørerfaring, – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 115: 301-312.
• Grell, M.B. 1998. Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
• Nyegaard, T. & Grell, M.B. 2005. Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2004. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 99: 88-106.
• Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. 2012. Overvågning af hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A132, version 1. 7 s.
• Sørensen, U.G. 1995. Truede og sjældne danske ynglefugle 1976-1991. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 89: 1-48.
• Thorup, O. & Bregnballe, T. 2021. Bestandsudvikling hos Hvidbrystet Præstekrave i Danmark og nabolandene, – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 115: 285-300.