Skestork yngler i kolonier på småøer i fjorde og ved kyster samt i kystnære søer. Skestorkene vælger så vidt muligt at yngle på øer, hvortil ræve ikke har adgang. Fuglene søger føde i lavvandede kystområder såsom fjorde og laguner samt i søer og på våde enge. Skestorken er en trækfugl, der overvintrer i Vestafrika. De fleste ankommer til Danmark i marts og april og forlader landet igen i løbet af august og september.

I Danmark yngler skestork indtil videre kun i Jylland, hvor den har etableret faste bestande flere steder ved Limfjorden samt i Ringkøbing Fjord. I en årrække ynglede arten også på øen Langli i Vadehavet. I Østjylland er der kun gjort enkelte ynglefund, bl.a. i Mariager Fjord og på øer i det sydvestlige Kattegat.

Trusler for skestork er prædation på ynglepladserne, især fra ræv og mårhund, og forstyrrelser fra mennesker. Desuden er arten sårbar over for oversvømmelse af rederne i forbindelse med ekstreme højvandshændelser samt kulde og regn, mens ungerne er små.

Skestork bliver under NOVANA-programmet overvåget efter Intensiv 1-metoden. Arten bliver hvert andet år talt op i de fuglebeskyttelsesområder, hvor den er på udpegningsgrundlaget. Der skal som udgangspunkt gennemføres én optælling i perioden 1.-30. juni (Bregnballe & Holm 2017).

Overvågningen foregår så vidt muligt ved at fotografere områderne med reder fra en drone. Herefter optælles rederne på fotos. I mindre kolonier og på lokaliteter, hvor landgang er nødvendig for at registrere andre arter, tælles antallet af reder på afstand fra et observationspunkt med godt overblik eller ved at gennemgå kolonien til fods. 

Skestork blev overvåget i 2021, men alene i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Skestork er som ynglefugl på udpegningsgrundlaget for tre fuglebeskyttelsesområder, der alle ligger i Jylland (Ulvedybet & Nibe Bredning, Ringkøbing Fjord og Skallingen & Langli). Arten blev i 2021 eftersøgt på otte lokaliteter inden for ovennævnte fuglebeskyttelsesområder (Figur 1).

Arten blev første gang overvåget i NOVANA-programmet i 2011 og er også talt i 2014, 2017 og 2019. Disse optællinger var alle landsdækkende.

Til beregning af bestandsestimater og bestandsudviklinger (Figur 2) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.    

I hvert af de to fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, var der i 2021 en ynglekoloni. På Vårholm/Kyøholm i Nibe Bredning blev der registreret 192 reder, og på Høje Sande i Ringkøbing Fjord var der 377 reder. Kolonien på Høje Sande er den største koloni, der hidtil er registreret i Danmark. 

Uden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, blev der to steder i Limfjorden registreret ynglefund: 16 reder på Venø og mindst 5 reder på Ejerslev Røn. 

I forbindelse med NOVANA-overvågningen i 2019 blev skestork fundet ynglende på 10 lokaliteter med i alt 460 par. Også dengang fandtes den største koloni med 213 reder på Høje Sande. 

Udvikling i antal og udbredelse

Skestork har tidligere ynglet på Klægbanken i 1900 og 1919 (Olsen 1992), og i Vejlerne har arten ynglet i flere perioder, både i 1920'erne, 1940'erne og sidst i årene 1962-1969 (Kjeldsen 2008). Arten genindvandrede som dansk ynglefugl i 1996, hvor enlige par ynglede to steder ved Limfjorden (Grell 1998). Siden har arten ynglet hvert år, og bestanden er stort set vokset år for år (Nyegaard m.fl. 2014, Bregnballe m.fl. 2022). Den danske bestand nåede over 100 par i 2011, over 200 par i 2014 og over 450 par i 2019 (Tabel 1). Den samlede danske bestand i 2021 kan på baggrund af resultaterne fra NOVANA-overvågningen kombineret med oplysninger fra områder, som ikke blev overvåget under NOVANA i 2019, opgøres til i alt 592 par fordelt på 5 lokaliteter (Bregnballe m.fl. 2022). Stigningen i bestanden er statistisk signifikant (P<0,001) både på kort sigt (2004-2021) og langt sigt (1980-2021).

Artens første danske ynglepladser lå ved Limfjorden, men siden er der etableret en fast bestand i Ringkøbing Fjord (fra 2002), og i en årrække var arten også fast ynglende i Vadehavet (fra 2007) (Nyegaard m.fl. 2014). I Østjylland har der været spredte yngleforekomster, bl.a. i Mariager Fjord, ud for Hou samt i mundingen af Horsens Fjord. Arten har også gjort yngleforsøg ved Sønderjyllands østkyst, nærmere bestemt i Slivsø syd for Haderslev i 2014. I 2020 havde et enkelt ynglepar etableret rede og lagt æg på en lille ø i Odense Fjord, men derudover har der frem til og med 2021 ikke været gjort ynglefund øst for Lillebælt.

• Bregnballe, T. & Holm, T.E. (2017). Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A106, version 2. 8 s.
• Bregnballe, T., Sterup, J., Bundgaard, P. & Lund, S.S. (2022). Skestork Platalea leucorodia. I Lange, P. (Red.). Fugleåret 2021, s. 49-50. Dansk Ornitologisk Forening.
• Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
• Kjeldsen, J.P. (2008). Ynglefugle i Vejlerne efter inddæmningen, med særlig vægt på feltstationsårene 1978-2003. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 102: 1-238.
• Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.
• Olsen, K.M. (1992). Danmarks fugle - en oversigt. Dansk Ornitologisk Forening.