Kongeørn yngler i høje, gamle træer i uforstyrrede områder. Arten kræver åbne områder og omkringliggende skove med et rigeligt udbud af større pattedyr og fugle. De gamle fugle er standfugle, mens ungfuglene strejfer en del omkring.

Kongeørn etablerede sig som dansk ynglefugl 1997-1999, hvor det det sidste år lykkedes et par at få to unger på vingerne. Efterfølgende har der ynglet op til fem par i Nordjylland.

Kongeørn er truet af ulovlig jagt. Så sent som i 2016 blev en af de danske ynglefugle fundet dræbt af skud. Desuden er arten følsom overfor menneskelige forstyrrelser i yngleperioden. Kongeørn er også truet af fragmentering, afvanding og opdyrkning af større sammenhængende naturområder med skove, moser og enge.  

Kongeørn blev i 2012 og 2015 overvåget landsdækkende efter Intensiv 2-metoden, hvor Miljøstyrelsen undersøgte sikre og mulige yngleforekomster, som blev indrapporteret i DOFbasen (Pihl m.fl 2012). Fra 2017 er denne overvågning blevet årlig og begrænset til de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Holm & Søgaard 2017). I NOVANA er kongeørn blevet overvåget siden 2012.

Overvågning af kongeørn kan også ske ved kontakt til observatøren af mulige ynglefund suppleret med besøg på lokaliteten i fornødent omfang. Feltarbejde foregår i perioden 1.-30. juni (Pihl m.fl. 2012,  Holm & Søgaard 2017).

Kongeørn blev i 2012 og 2015 eftersøgt og registreret som ynglefugl på tre lokaliteter. Et par i Tofte Skov, et par i Høstemark Skov og et par i Hals Nørreskov. Siden 2017 er arten blevet eftersøgt i udpegede fuglebeskyttelsesområder ved Lille Vildmose samt ved Mariager Fjord.

Til beregning af bestandsestimater og bestandsudviklinger (Figur 2) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.  

I 2020 og 2021 blev der registreret henholdsvis 3 og 2 par kongeørne i fuglebeskyttelsesområder udpeget for arten (Figur 1a og 1b). Ved at supplere NOVANA-data med andre datakilder (Clausen & Christophersen 2021, Christophersen 2022), lander det samlede antal ynglepar i Danmark på sammenlagt 5 i begge år (Figur 2), hvilket betyder, at 40 % af bestanden yngler inden for de udpegede områder.

Udvikling i antal og udbredelse

Kongeørn er en ny ynglefugl i Danmark. Det første par fik unger på vingerne i 1999, og mellem 2008 og 2015 lå bestanden på 2-3 par. I 2017 blev der registreret fire ynglepar, og i både 2018 og 2019 5 par (Lange m.fl. 2018, Clausen 2020). De danske kongeørne fik mellem 1999 og 2012 i alt 23 unger på vingerne (Nyegaard m.fl. 2014), hvilket dog ikke har resulteret i en spredning af bestanden fra det nordjyske kerneområde. Bestanden har været stigende i NOVANA-perioden fra 2 til 5 par (P<0,001) og fra 0 til 5 par siden 1980 (P<0,001).

• Christophersen, H.  (2021). Kongeørn Aquila chrysaetos. Fugleåret 2021. Dansk Ornitologisk Forening.
• Clausen, T. & Christophersen, H.  (2021). Kongeørnen i Danmark 2020. - Fugleåret 2020 s. 248-249. Dansk Ornitologisk Forening.
• Holm, T.E. & Søgaard, B. (2017).  Intensiv 2-overvågning af ynglefugle. Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A179, version 1.1, 7 s.
• Lange, P., Christophersen, H. & Christensen, J.S. (2018). Fugle i Danmark 2017. Årsrapport fra Rapportgruppen. - Fugleåret 2017 s. 33-128. Dansk Ornitologisk Forening.
• Nygaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.
• Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Ekstensiv overvågning af ynglefugle. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A199, version 1. 4 s.