Klyde yngler spredt over store dele af Europa. I Danmark yngler arten især i umiddelbar nærhed af lavvandede områder med slikvade. Kolonien anlægges ofte på mindre øer og holme eller på kortgræssede strandenge, helst på steder som er vanskeligt tilgængelige for ræve, ind imellem i tilknytning til havternekolonier. Få indlandskolonier ligger også ved lavvandede søbredder med sparsom vegetation eller i kunstigt gravede søer som klæggrave og slambassiner. Uden for yngletiden opsøger arten lavvandede tidevandsområder med slikrige vadeflader, som delvis tørlægges ved lavvande. Arten er trækfugl, som overvintrer i Sydvesteuropa og Vestafrika.

Klyde yngler i alle landsdele på nær Bornholm, dog ikke på eksponerede kyster (Bregnballe m.fl. 2015).

De største trusler mod klyde er tilsyneladende tab af egnede ynglesteder (fx pga. tilgroning og/eller øget optræden af landrovdyr på tidligere rovdyrsikre ynglesteder), prædation, sommerhøjvander og forstyrrelser i yngleområdet (Thorup & Bregnballe 2015).

Klyde bliver under NOVANA-programmet overvåget efter Intensiv 1-metoden. I perioden 2017-2021 blev arten talt op hvert andet år i de fuglebeskyttelsesområder, hvor den var på udpegningsgrundlaget, mens overvågningen ét år (2019) var landsdækkende og også omfattede kendte og potentielle ynglelokaliteter uden for fuglebeskyttelsesområderne. Der skal som udgangspunkt aflægges to besøg på hver lokalitet med mindst ti dages mellemrum; første besøg i perioden 15.-31. maj og andet besøg i perioden 1.-30. juni (Bregnballe & Holm 2017).

Overvågningen foregår ved enten at tælle antallet af reder eller rugende fugle, eller ved at tælle antallet af voksne fugle. I tilfælde hvor antallet af ynglepar estimeres ud fra antallet af tilstedeværende fugle, gøres dette (som for andre arter af kolonirugende kystfugle) ved at multiplicere antallet med standardfaktoren 0,7, som korrigerer for, at ikke alle fuglene kan forventes at være samlet i kolonien på et og samme tidspunkt (Hälterlein m.fl. 1995). Da arten registreres ved to tidsmæssigt adskilte besøg vil besøgene oftest sikre, at yngleforsøg også registreres i tilfælde, hvor fuglene kommer sent igang.

Arten blev første gang overvåget i NOVANA-programmet i 2009 og er siden talt i 2014, 2017, 2019 og 2021. Overvågningen i 2017 og 2021 omfattede kun de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten var på udpegningsgrundlaget, mens de øvrige optællinger var landsdækkende.

Under NOVANA-overvågningen i 2021 blev der inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, registreret 2.002-2.099 par ynglende klyder fordelt på 121 lokaliteter. Fordelingen af disse yngleforekomster (i UTM-kvadrater) er vist i Figur 1. De største yngleforekomster i 2021 blev fundet på Agger Tange (160 par), på Sækkesand ved Møn (115-120 par), i Margrethe Kog i Vadehavet (103 par) og på Nyord ved Møn (101 par). 

Inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget som ynglefugl, blev der under NOVANA-overvågningen i 2021 registreret 14-17 % flere ynglepar end i 2017, hvor der blev fundet 1.655-1.810 ynglepar. I 2014 og 2019, hvor overvågningen omfattede et større antal lokaliteter beliggende uden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, blev der registreret i alt 1.461 par hhv. 2.128-2.151 par fordelt på 121 hhv. 145 lokaliteter. 

Udvikling i antal og udbredelse

På baggrund af de få gange, arten er blevet overvåget i NOVANA-programmet, har det været vanskeligt at få et klart billede af udviklingen i bestanden. Men resultaterne fra tællingerne i 2017 og 2019 kunne tyde på, at nedgangen fra 2009 til 2014, delvist var forårsaget af ugunstige ynglebetingelser for arten i 2014. De nye tal tyder på, at ynglebestanden atter er gået frem og begynder at nærme sig det niveau, som blev registreret i 2009. I lighed med flere andre arter af kolonirugende kystfugle, såsom terner, vil der forekomme naturlige år til år-udsving i antallet af fugle, der forsøger at yngle, og sådanne udsving vil indvirke på det antal ynglepar, der registreres. 

Efter at klyde blev totalfredet i 1922 skete der en markant bestandstilvækst. Bestanden fortsatte med at vokse efter 1970 og nåede en kulmination omkring 1990 (Bregnballe m.fl. 2015). Herefter gik ynglebestanden tilbage. De seneste opgørelser tyder på, at det totale antal i Danmark nåede mindst 2.500 par i 2019 (heri indgår resultater foretaget uden for regi af NOVANA). Klyde yngler vidt udbredt i Danmark og kan optræde på mange forskellige lokaliteter, og selvom der under NOVANA-overvågningen i visse år er gjort forsøgt på også at dække relevante lokaliteter udenfor fuglebeskyttelsesområderne, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, har det vist sig, at klyder har ynglet på  lokaliteter, som ikke blev dækket via NOVANA-programmet. 

Den danske bestand af klyde er gået statistisk signifikant tilbage i perioden 1980-2021 (P<0,05), mens der ikke kan påvises signifikante ændringer for perioden 2004-2021.

Der er ikke sket væsentlige ændringer i artens yngleudbredelse i Danmark over de seneste årtier. Dog har arten udvist markant tilbagegang i Nord- og Vestjylland samt i Sydjylland, især i Vadehavet, primært siden 1990 (Bregnballe m.fl. 2015). Med de forholdsvis store kolonier i 2019 ved tangerne ved Limfjordens vestlige munding er der dog konstateret fremgang i denne del af landet. Her har etablering af nye kunstige yngleøer bidraget til at bedre yngleforholdene for arten. 

• Bregnballe, T. & Holm, T.E. (2017). Overvågning af klyde som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A131, version 2. 8 s.
• Bregnballe, T., Thorup, O., Jacobsen, L.B., Kjeldsen, J.P. & Hansen, M. (2015). Udviklingen i ynglebestanden af Klyder i Danmark 1970-2014. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 109: 121-133.
• Holm, T.E, Pihl, S., Kahlert, J., Søgaard, B. & Bregnballe, T. (2013). Overvågning af klyde Recurvirostra avosetta som ynglefugl.  – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A131, version 1. 8 s.
• Hälterlein, B., Fleet, D.M., Henneberg, H.R., Mennebäck, T., Rasmussen, L.M., Südbeck, P., Thorup, O. & Vogel, R. (1995). Vejledning i optælling af ynglefugle i Vadehavet. Oversat og bearbejdet af O. Thorup. – Wadden Sea Ecosystem No. 3, CWSS, TMAG, Joint Monitoring Group for Breeding Birds in the Wadden Sea, Wilhelmshaven.
• Thorup, O. & Bregnballe, T. (2015). Pied Avocet conservation in Denmark – breeding conditions  and proposed conservation measures.  – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 109: 134-144.