Aarhus Universitets segl

Sortterne

Chlidonias niger

Sammenfatning

Status

Fuglebeskyttelsesdirektiv

Rødliste

Bestand

Bestandsudvikling

Ynglefugl

Bilag I

Truet (EN)

71-75 par (2021)

2004-2021: stabil
1980-2021: faldende

Sortterne har i NOVANA-perioden 2004-2021 været en fåtallig men stabil ynglefugl i Danmark. Arten er forsvundet fra de sidste ynglelokaliteter på Øerne, hvor seneste ynglefund var i 2009 i Ramsøådalen.

Om arten

Sortterne yngler i Danmark i kolonier ved ferskvand ved åbne, våde enge med siv- og startuer samt grøfter og andre åbentvandsområder, i overgangszonen mellem kreaturafgræssede enge og moser samt i søer og moser med rigelig flydebladsvegetation. Arten er trækfugl, som overvintrer i Vestafrika.

Sortternen var tidligere mere almindelig og udbredt over det meste af landet, men er gået stærkt tilbage i 1900-tallet og forekommer i dag i ganske få områder i Nord-, Vest- og Sydjylland.

De største trusler mod sortterne er tab af ynglehabitat i forbindelse med tilgroning eller dræning af søer, men også sprøjtning og forurening nævnes som trusler. Hele den europæiske bestand samles i august i IJsselmeer i Holland og senere i overvintringskvarteret i Vestafrika, hvilket i sig selv gør arten sårbar i disse områder (Hagemeijer & Blair 1997). Et problem for fuglene kan være mangel på flydebladsvegetation, og for at hjælpe arten, udlægges der derfor redeflåder i yngleområderne, hvor på fuglene kan etablere deres reder (Tofft 2021).

Overvågningsmetoder

Sortterne bliver overvåget årligt efter Intensiv 1-metoden. I 2012-2016 var overvågningen landsdækkende og potentielle yngleområder blev besøgt inden for perioden 25. maj - 10. juni. Eventuelle sortterner blev optalt fra et observationspunkt og ynglekolonierne optalt tre gange i løbet af 20 min. Det maksimale antal blev så noteret som antallet af ynglefugle (Pihl m.fl. 2012).

Overvågningsprogrammet er sidenhen blevet revideret og fuglene er fra 2017 kun blevet overvåget i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Overvågningen dækker dog reelt alle eksisterende yngleområder for arten. 

Overvågning af arten gennemføres nu ved to optællinger af ynglefugle, idet første tælling skal finde sted inden for perioden 20. maj - 10. juni (etableringsperiode) og anden tælling inden for perioden 10. juni – 30. juni (rugeperiode). Der kan vælges mellem fire forskellige metoder, hvilke er beskrevet i den tekniske anvisning til overvågning af sortterne (Bregnballe & Holm 2017)

Sortterne blev i 2012-2016 eftersøgt på potentielle ynglelokaliteter i hele landet. Efter 2017 eftersøges arten kun i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, hvilket også dækker de kendte bestande (Figur 1).

Resultater

Sortternen har i 2012-2021 ynglet i tre fuglebeskyttelsesområder i Jylland, som alle er udpeget for sortterne. I 2021 blev der registreret 71-75 par og udviklingen i perioden er stabil men fluktuerende (Figur 1) (Lange 2022).

Udvikling i antal og udbredelse

Sortternen har i perioden 2004-2021 ynglet i tre områder. I Vejlerne i Nordjylland har antallet af ynglepar været vigende igennem perioden. I Vestjylland er arten registreret i Husby Sø og Vest Stadil Fjord, men også her har antallet været for nedadgående. I Sydjylland har sortterne ynglet i Hasbjerg Sø og Magisterkogen. Her har antallet af ynglepar fluktueret, hvilket mest skyldes, at lokaliteterne ligger tæt på den tyske grænse, og at arten i nogle år overvejende yngler syd for grænsen. Samlet set har bestanden været stabil men fluktuerende i perioden 2004-2021 (P>0.05).

I 1980 blev der registreret 190-220 par i 18-19 kolonier (Sørensen 1995). Efterfølgende blev bestanden vurderet til 100 par i perioden 1993-1996 (Grell 1998). Der er således tale om en støt signifikant tilbagegang  (P<0.001), som fortsætter linjen fra slutningen af 1800-tallet, hvor der formodes at have ynglet flere tusinde par sortterner i Danmark (Grell 1998).

Referencer

  • Bregnballe, T. & Holm, T.E. (2017). Overvågning af sortterne som ynglefugl. - Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A154, version 2. 9 s. 
  • Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
  • Hagemeijer, W.J.M. & Blair, M.J. (red.) (1997). The EBCC Atlas of European Breeding Birds: Their Distribution and Abundance. – T. & A.D. Poyser, London. 903 s.
  • Lange 2022. Fugleåret 2021. Dansk Ornitologisk Forening.
  • Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.
  • Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Overvågning af sortterne som ynglefugl. - Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A154, version 1. 9 s.  '
  • Tofft, J. (2021): Undersøgelse af sortternens yngleforhold i vådområder ved den dansk-tyske grænse syd for Tønder i 2021. Ravnhøj Consult 13 s.

Sortterne/Foto: Peter Bundgaard
Sortterne
Foto: Peter Bundgaard

År Dækning Antal
2012 Hele landet 87 par
2013 Hele landet   65 par
2014 Hele landet   88 par
2015 Hele landet   83 par
2016 Hele landet   55-63 par 
2017 Fuglebeskyttelsesomr. 44-50 par
2019 Fuglebeskyttelsesomr. 65-67 par
2021 Fuglebeskyttelsesomr. 67 par

Tabel 1. NOVANA-overvågning af sortterne i Danmark 2012-2019.