Klyde optræder uden for yngletiden i fjordlaguner og lavvandede tidevandsområder med slikrige vandflader, som delvis tørlægges ved lavvande.

Klyde forekommer som ynglefugl lokalt langs kysterne i hele landet, men optræder i efterårsmånederne på relativt få lokaliteter i Danmark. Langt størsteparten af efterårsbestanden er samlet i Vadehavet og i fjordområder i Vestjylland og ved Limfjorden. Større antal kan også ses ved Læsø og Alleshave Bugt/Saltbækvig på Vestsjælland.

Især området syd for Rømødæmningen i Vadehavet har i en lang årrække fungeret som en fældeplads for fugle fra store dele af artens nordlige yngleområder (Laursen & Frikke 2013). Arten er trækfugl og overvintrer i Vesteuropa og Nordvestafrika.

Den vesteuropæiske bestand af klyde vurderes for perioden 2007-2018 at have en bestandsstørrelse på 100.000-110.000 individer, og bestanden vurderes at være i fremgang (Wetlands International 2022).

Arten optræder på fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I, og er derfor ikke jagtbar i de europæiske lande. På nogle af de danske rastepladser bevirker jagtudøvelse i september muligvis, at fuglene forlader disse områder tidligere på efteråret, end det ellers ville have været tilfældet. Der vurderes ikke at være øvrige væsentlige trusler mod de rastende fugle her i landet.

Klyde overvåges hvert andet år ved optællinger i august. Arten blev overvåget i 2021. Klyde blev første gang overvåget i NOVANA-programmet i 2005 og er talt hvert andet år siden da.  

Optællingen er landsdækkende, men med særligt fokus på de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget som trækfugl. I august optræder arten primært på de få danske fældepladser, hvilket blandt andet omfatter Vadehavet, Læsø og Alleshave Bugt/Saltbækvig på Vestsjælland.

Optælling af klyde finder normalt sted ved flytælling i Vadehavet og ved optællinger fra land på de øvrige lokaliteter uden for Vadehavet. I Vadehavet optælles hele området fra flyvemaskine ved en såkaldt totaltælling, hvor alle rastepladser opsøges ved højvande, og fuglene tælles inden for få timer. Klyder kan være vanskelige at tælle præcist fra fly, så resultaterne er suppleret med tællinger fra land, hvor sådanne foreligger, og hvor disse vurderes at give et bedre billede af artens forekomst.

Der blev i 2021 gennemført en flytælling i hele Vadehavet 20. august, men for klyde vurderes optællingerne fra land at give det mest retvisende tal.

I de andre relevante fuglebeskyttelsesområder er der anvendt optællinger fra perioden 7. til 22. august. Fra øvrige lokaliteter er der suppleret med kvalitetssikrede tal fra DOFbasen for samme periode. Der var i 2021 generelt god dækning af de områder, hvor der kunne forventes at optræde klyde i større tal.

Ved optællingen i august 2021 blev der i alt talt 8.122 klyder. Den geografiske fordeling af fuglene kan ses på Figur 1. De største koncentrationer var i Vadehavet med i alt 4.719 klyder, heraf 2.340 ved Rømødæmningen og 2.100 i Ho Bugt. I resten af landet var de største tal 1.677 i Ringkøbing Fjord, heraf 1.506 ved Tipperne, 563 i Alleshave Bugt på Vestsjælland, 331 i Bøvling Fjord, 153 ved Læsø og 55 i Bøjden Nor.

Udvikling i antal og udbredelse

Antallet af klyder i august 2021 var det hidtil højeste i den periode, arten er blevet overvåget under NOVANA-programmet (Tabel 1). I 2007 og 2009 var antallet på næsten samme niveau, mens der i årene 2011-2017 blev talt mellem ca. 4.600 og 5.800 klyder i august (Tabel 1).

I 2021 blev 58 % af klyderne talt i Vadehavet. Normalt tegner dette område sig for en langt større andel af fuglene. Ved optællingen i august 2019 blev 84 % af klyderne således talt i Vadehavet. Det var især antallet af klyder ved Rømødæmningen, der var lavere end normalt.

Uden for Vadehavet var der i 2021 relativt mange fugle ved  både Tipperne og i Alleshave Bugt. I Bøvling Fjord har der tidligere optrådt store tal af rastende klyder i august. 331 fugle her er flere, end der er set i mange år på lokaliteten, omend der er langt op til tidligere maksimumforekomster (Bregnballe m.fl. in prep.).

En nyere opgørelse indikerer, at antallet af rastende klyder i det dansk-tysk-hollandske Vadehav er gået tilbage på både lang sigt (1987/88-2019/20) og kort sigt (2010/11-2019/20) (Kleefstra m.fl. 2022). Ifølge samme opgørelse har antallet i den danske del af Vadehavet været stabilt på lang sigt, mens det er gået frem på kort sigt. I analyserne er der indgået optællinger fra hele året og ikke kun fra den periode, hvor artens forekomst i Danmark kulminerer.

Det formodes overvejende at være danske ynglefugle, der optræder på fældepladserne i Danmark. Udviklingen i ynglebestanden må derfor forventes at afspejle sig i den danske forekomst i efterårsmånederne. Den danske ynglebestand af klyde kulminerede omkring 1990, men gik herefter tilbage og var omtrent halveret i 2014 (Bregnballe m.fl. 2015). De seneste optællinger under NOVANA-programmet tyder på, at arten siden er gået frem som ynglefugl. Dette stemmer fint overens med optællingerne i august (Tabel 1).

• Se afsnittet om internationale bestandsopgørelser.   
• Bregnballe, T., Thorup, O., Jacobsen, L.B., Kjeldsen, J.P. & Hansen, M. (2015). Udviklingen i ynglebestanden af Klyder i Danmark 1970-2014. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 109: 121-133.
• Bregnballe, T., Nielsen, R.D., Sterup, J., Thorup, O., Holm, T.E., Castenschiold, J.H.F., Gnep, B. & Günther, K. (in prep.). Forekomst af klyder i Vadehavet uden for yngletiden. Har fænologien gennem sommeren og efteråret ændret sig? Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.
• Kleefstra, R., Bregnballe, T., Frikke, J., Günther, K., Hälterlein, B., Hansen, M.B., Hornman, M., Ludwig, J., Meyer, J. & Scheiffarth, G. (2022). Trends of Migratory and Wintering Waterbirds in the Wadden Sea 1987/1988 - 2019/2020. – Wadden Sea Ecosystem No. 41. Common Wadden Sea Secretariat, Expert Group Migratory Birds, Wilhelmshaven, Germany.
• Laursen, K. & Frikke, J. (2013). Rastende vandfugle i Vadehavet 1980-2010. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 107: 1-184.