Aarhus Universitets segl

Grågås

Anser anser

Sammenfatning

Status

Fuglebeskyttelsesdirektiv

Rødliste

Bestand

Bestandsudvikling

Trækfugl

Bilag IIA og Artikel 4.2 udpeget

Livskraftig (LC)

179.538 (september 2021)

2010-2021: Stabil
1981-2021: Stigende

Både september- og januarbestanden af grågås i Danmark har været stigende på den lange bane, og afspejler delvist en voksende flyway-bestand og delvist at en øget andel af bestanden overvintrer her til lands (Ramo m.fl. 2015). Arten kan træffes over hele landet, men en overvægt af fugle observeres i det sydøstlige Danmark. For både september- og januartællingerne er tilvæksten stagneret i de sidste 10 år, hvor udviklingen i landstotalerne er mere eller mindre stabil. I fældeperioden i juni 2018 blev der talt 73.000 grågæs og i sommeren efter fældningen 111.000 fugle.

Om arten

Grågås træffes i Danmark fouragerende på marker og enge, og rastende på vandfladen i søer og fjorde. I Østdanmark og i Vejlerne forekommer betydelige fældeforekomster i forsommeren. Føden udgøres hovedsageligt af græs og urter samt spildkorn på høstede marker.

Grågås yngler i Nordeuropa ved søer og moser med fourageringsområder i form af enge og marker, og i stigende grad også på øer og holme i salt- og brakvand. Arten overvintrede tidligere i Sydspanien, men er siden 1990erne i tiltagende omfang begyndt at overvintre i Nordvesteuropa og herunder også i Danmark (Bønløkke m.fl. 2006, Ramo m.fl. 2015). Arten er udbredt som trækfugl over hele landet, og fugle fra Norge trækker hovedsageligt igennem Jylland mens fugle fra Sverige hovedsageligt trækker igennem Østdanmark. Fugle fra Tyskland og Polen kan i sommermånederne foretage fældetræk til Danmark, ligesom danske fugle kan foretage fældetræk til Sverige.

Den samlede bestandsstørrelse hos grågæs er for nuværende usikker, men estimeres til at ligge i omegnen af 800.000 - 1.100.000 fugle (Fox & Leafloor 2018, Jensen m.fl. 2022). Arten forvaltes internationalt i to "forvaltningsenheder": Forvaltningsenhed 1 omfatter fugle der yngler i Norge, Sverige, Danmark og Finland, og som om vinteren trækker sydpå til Vest- og Sydeuropa. Forvaltningsenhed 2 omfatter stationære fugle i Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig (Nagy m.fl. 2021).

Alle jagtbare arter af gæs vurderes at være følsomme over for forstyrrelser fra jagt, hvilket understøttes af at der tidligere er blevet observeret en tydelig respons på gæssenes antal og fordeling ved etablering af jagtfrie områder. Denne problemstilling er i dag i vidt omfang tilgodeset gennem det landsdækkende netværk af reservater, som bl.a. er udlagt for at tilgodese grågæssene (Clausen m.fl. 2013, 2014). 

Grågås er genstand for en stigende jagtlig udnyttelse i Danmark, men der synes ikke at være konkrete trusler for bestanden, hvilket understreges af at antallet af grågæs har været stigende gennem årtier i både Danmark og resten af Vesteuropa (Wetlands International 2022, Jensen m.fl. 2022).

Overvågningsmetoder

Grågås overvåges årligt gennem landsdækkende midvintertællinger i midten af januar og hvert andet år ved optællinger i september. September-tællingen var tidligere årlig, men er siden revisionen af overvågningsprogrammet i 2017 kun gennemført hvert andet år. Ved midvintertællingen i januar tælles grågås på lige fod med de andre gæs som optræder i Danmark, ved målrettede landbaserede totaloptællinger af engområder og agerjorde i indlandet, eller som totaltællinger af fugle ved ind- og udflyvning fra traditionelle og regelmæssigt benyttede rastepladser. Ved midvintertællingerne indgår også fugle observeret ved totaltællinger foretaget fra fly. Optællingen af grågæs i september er en international tælling, som har været gennemført i Europa og Nordafrika i den midterste weekend i september siden midten af 1980’erne. Begge optællinger afrapporteres til Wetlands International og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen af grågås. 

Som for de øvrige gåsearter gennemføres de landbaserede optællinger af et netværk af optællere på kendte og potentielle rastepladser for arten. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra mindre lokaliteter, eller lokaliteter der ikke benyttes årligt.

I forbindelse med fældefugletællingen i sommeren 2018 blev grågås også optalt. Udførelsestidspunktet for fældefugletællingen, der har fokus på knopsvaner og dykænder, er dog ikke sammenfaldende med grågæssenes fældning, der sker i juni-primo juli. Derfor opfordredes frivillige i juni måned til at tælle konkrete områder, med historisk kendte større forekomster af fældende grågås i juni måned.

Resultater

Antallet af grågæs optalt ved midvinter i 2020 og 2021 var hhv. 97.230 og 101.515 fugle (Tabel 1). Grågæssene optræder med store forekomster over hele landet, men med de største antal i det østlige Danmark (Figur 1, Figur 2).

Ved tællingen i september 2021 taltes 173.538 grågæs (Tabel 1), og ligesom for midvintertællingen er arten i september udbredt over hele landet, men med størst tæthed i de østlige egne (Figur 3).

I selve fældeperioden blev der i juni 2018 indrapporteret flg. antal grågæs fra kendte fældepladser: 9.695 i De Vestlige Vejler, 7.631 i De Østlige Vejler, 8.020 ved Saltbæk Vig, 3.283 ved Maribosøerne samt 44.550 på Saltholm - i alt 73.179 grågæs. For alle lokaliteter indgår et antal ynglefugle med gæslinger i disse tal, men hovedparten af fuglene er fældende gæs. Ved tællingen i juli-august 2018, efter fældningen, var antallet af grågæs i Danmark 111.337, og den geografiske udbredelse overordnet meget lig billedet ved midvinter og om efteråret (Figur 4). 

Udvikling i antal og udbredelse

Antallet af grågæs optalt ved tællingerne i januar og september har begge været stigende siden 1980 (Figur 5), og afspejler delvist en voksende flyway-bestand og delvist at en øget andel af bestanden overvintrer her til lands (Ramo m.fl. 2015, Wetlands International 2022). Den voksende udvikling er dog stagneret i de sidste 10 år, hvor trenden i landstotalerne er mere eller mindre stabil. Grågås optræder som trækfugl over hele landet, og i takt med at flere individer overvintrer her i landet er også flere rasteområder taget i brug.

Antallet af fældende grågæs i Vejlerne og på Saltholm er blandt de højeste registreret i de to områder, mens tallene for Maribosøerne er på niveau med og for Saltbæk Vig lavere end tidligere års antal. Data for grågås har ikke tidligere været præsenteret i rapporter om "fældefugletællingerne" - altså perioden efter grågæssenes fældning, men det her opgjorte antal efterspørges i relation til arbejdet med forvaltningsplanen for grågås under AEWA European Goose Management Platform. 

Referencer

  • Tidligere rapporter om resultater af landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i metodeafsnittene om midvinter- og gåsetællingerne, herunder septembertællingen) samt afsnittet om internationale bestandsopgørelser.
  • Bønløkke, J., Madsen J.J., Thorup, K., Bjerrum, M. & Rahbek, C. (2006). Dansk trækfugleatlas. - Rhodos, Humlebæk. 870 s.
  • Clausen, P., Holm, T.E., Laursen, K., Nielsen, R.D. & Christensen, T.K. (2013). Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010. Del 1: Nationale resultater. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 118 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 72
  • Clausen, P., Holm, T.E., Therkildsen, O.R., Jørgensen, H.E. & Nielsen, R.D. (2014). Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010. Del 2: De enkelte reservater. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 236 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 132
  • Fox, A.D. & Leafloor, J.O. (eds.) (2018). A global audit of the status and trends of Arctic and Northern Hemisphere goose populations. Conservation of Arctic Flora and Fauna International Secretariat: Akureyri, Iceland.
  • Jensen, G.H., Johnson, F.A., Baveco, H., Koffijberg, K., Goedhart, P.W., McKenzie, R. and Madsen, J. (2022). Population Status and Assessment Report 2022. EGMP Technical Report No. 20 Bonn, Germany.
  • Nagy, S., Heldbjerg, H., Jensen, G.H., Johnson, F., Madsen, J., Therkildsen, O., Meyers, E. & Dereliev, S. (2021). AEWA EGMP Adaptive Flyway Management Programme for the NW/SW European Population of the Greylag Goose (Anser anser). Bonn, Germany.
  • Ramo, C., Amat, J.A., Nilsson, L., Schricke, V., Rodríguez-Alonso, M., Gómez-Crespo, E., Jubete, F., Navedo, J. G., Masero, J. A., Palacios, J., Boos, M. & Green, A. J. (2015). Latitudinal-Related Variation in Wintering Population Trends of Greylag Geese (Anser anser) along the Atlantic Flyway: A Response to Climate Change? PLoS ONE 10: e0140181.


Grågås
Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

År Januar September
1980-1989 174 29.495
1990-1999 1.858 47.637
2000-2009 44.021 107.118
2010-2019 89.266 133.425
2020 97.230 -
2021 101.515 179.538

Tabel 1. Antal af grågås optalt ved landsdækkende midvintertællinger i januar 1981-1983 og 1987-2021 og september 1981-2021 i Danmark. For de fire tiårsperioder er anført gennemsnit, og for 2020 og 2021 det optalte antal. Arten blev ikke overvåget i september 2018 og 2020 i NOVANA.