Mørkbuget knortegås træffes i Danmark som træk- og vintergæst i lavvandede områder med undervandsvegetation og på strandenge.

Mørkbuget knortegås trækker gennem landet på vej til/fra yngleområderne i Sibirien. Om vinteren er de fleste mørkbugede knortegæs forsvundet til mildere egne, men smågrupper overvintrer i milde vintre i Vadehavet, Ringkøbing Fjord, Kattegat og enkelte andre steder. I træktiden kan arten ses over det meste af landet, men i særdeleshed i de sydlige dele. Danmark ligger på nordkanten af artens vinterudbredelse.

Den samlede internationale bestand af mørkbugede knortegæs blev opgjort til ca. 211.000 fugle i 2011 (Wetlands International 2022), men nyere upublicerede data viser at bestanden fra 2012-2020 har varieret mellem 231.500 og 309.600 fugle, med 237.000 i 2020 (B. Ebbinge m.fl. upubl. data). 

Mørkbuget knortegås er i princippet følsom overfor de samme tab af fourageringsområde, som nævnes under lysbuget knortegås, men har bortset fra den nordlige del af Vadehavet (jf. Clausen & Fischer 1994) ikke været ramt af større reduktioner i udbredelsen af bundplanter i dens regelmæssige forekomstområder i Danmark.

Tilgroning af strandenge kan som for lysbuget knortegås potentielt også være et problem for mørkbuget knortegås. Der vurderes dog ikke at være aktuelle større problemer med tilgroning i Vadehavet, landets vigtigste rasteplads. Det er ikke undersøgt om sådanne problemer forekommer på andre vigtige rastepladser i fx det Sydfynske Øhav eller omkring Lolland-Falster og Møn. Mørkbuget knortegås' alternative levesteder på strandengene er mindre udsatte for habitattab som følge af forventede vandstandsstigninger i Vadehavet,  fordi det er et tidevandsområde hvor man kan forvente at der vil ske en hurtig og løbende aflejring af nye sedimenter, hvor der vil ske en fremvækst af strandenge (fx Schuerch m.fl. 2013). I de indre danske farvande må man forvente samme problemstilling med et større habitattab, jf. omtalen af analyser fra Limfjorden under lysbuget knortegås.

Mørkbuget knortegås overvågedes frem til 2016 to gange årligt gennem landsdækkende optællinger i midten af januar og i maj. Ved den fortsat årlige midvintertælling i januar tælles arten på lige fod med de andre gæs som optræder i Danmark. Majtællingen er en international tælling, som har været gennemført regelmæssigt i maj siden 1980'erne. I maj forekommer som regel de største antal i landet (Madsen m.fl. 1990). Majtællingen skal i NOVANA 2017-2021 programmet kun udføres hvert andet år, og blev i denne rapportperiode gennemført i 2020. Alle optællinger afrapporteres til Wetlands International og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen for mørkbuget knortegås. I forbindelse med svømmeandetællingen, der gennemføres hvert andet år i oktober, tælles mørkbugede knortegæs også, da der er et fuldstændigt overlap mellem væsentlige rastepladser for pibe- og spidsand og knortegæssene i Danmark.  

Mørkbuget knortegås optælles på de traditionelle og regelmæssigt benyttede rastepladser i de dele af landet hvor den forekommer årligt, herunder alle fuglebeskyttelsesområder som er udpeget for arten. 

Arten optælles især ved målrettede landbaserede totaloptællinger af fjordområder og nærliggende strandenge og agerjorde, men overvåges ved landsdækkende midvintertællinger også ved totaltællinger foretaget fra fly, især i øhavene syd for Fyn og Sjælland. I Vadehavet foretages flytælling i januar, maj og oktober, hvis muligt pga. vejrlig. Som for de øvrige gåsearter gennemføres de landbaserede optællinger som en totaltælling af fugle på fourageringsområderne. Tællingerne udføres af et netværk af optællere på artens kendte rastepladser. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt. 

Mørkbuget knortegås var ved optællingerne i både januar 2020, januar 2021 (Figur 1 og 2), maj 2020 (Figur 3) og oktober 2020 (Figur 4) akkurat som i tidligere år, langt overvejende udbredt i landets sydlige dele, især Vadehavet, med enkelte spredte forekomster i Kattegat og Limfjorden.  

Ved midvintertællingerne blev der talt henholdsvis 2.915 mørkbugede knortegæs i 2020 og 2.117 i 2021 - antal der ligger henholdsvis over og på niveau med gennemsnittet af de forudgående fire tiår (Tabel 1).   

I maj 2020 blev der optalt 21.257 mørkbugede knortegæs, et antal der ligger noget over det gennemsnitlige antal opgjort de forudgående fire tiår (Tabel 1).  

I oktober 2020 blev der optalt 8.050 mørkbugede knortegæs. Det er det første bearbejdede antal fra oktober i en længere årrække. Det observerede antal er lavt i forhold til sammenlignelige tællinger i reservatnetværket fra 1990'erne - men på niveau med tællinger fra reservaterne i 2000'erne (Clausen m.fl. 2013).      

Ved alle fire tællinger blev de største antal registreret i Vadehavet (fordelt på flere fuglebeskyttelsesområder), hvor flest blev set forår og efterår (9.422 fugle i maj 2020 og 3.984 i oktober 2020). Udenfor Vadehavet er den største forekomst fra Ulvshale-Nyord (2.189 fugle i maj 2020). 

Udvikling i antal og udbredelse

Antallet af mørkbugede knortegæs om vinteren er stærkt afhængigt af vinterens hårdhed, med lave antal i kolde vintre som fx 2010 og 2011 og højere antal i mildere vintre (Figur 3), men arten forekommer regelmæssigt i de samme områder som de største antal ses i om foråret - og arten har i øvrigt et udbredelsesmønster der er lig det af Madsen m.fl. (1990) beskrevne for 1980'erne.

Ved majtællingerne har antallene af mørkbugede knortegæs været varierende fra år til år, men er overordnet set stabile (Figur 5). Variationen i antal kan formentlig blandt andet skyldes, at der i løbet af maj er et stort gennemtræk af fugle, der gradvis flytter sig fra de sydlige dele af Vadehavet i Holland og Nedersaksen til de nordligere dele i Slesvig-Holsten og Danmark.  

• Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i metodeafsnittet, hhv. midvintertælling og majtælling).
• Clausen, P. & Fischer, K. (1994). Lysbuget Knortegås (Branta bernicla hrota). Forekomst og økologi i Vadehavet. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 88: 9-22.

• Clausen, P., Holm, T.E., Laursen, K., Nielsen, R.D. & Christensen, T.K. (2013). Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010. Del 1: Nationale resultater. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 118 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 72. https://dce2.au.dk/pub/SR72.pdf 

• Ebbinge, B.S. & Koffijberg, K. (2018). K1 Western Siberia/European Dark-bellied Brent Goose Branta bernicla bernicla. Side 87-89 i Fox, A.D. & Leafloor, J.O.: A Global Audit of the Status and Trends of Arctic and Northern Hemisphere Goose Populations (Component 2: Population accounts). Conservation of Arctic Flora and Fauna: Akureyri, Iceland. 
• Madsen, J., Frikke, J. & Laursen, K. (1990). Forekomst og habitatvalg hos Mørkbuget Knortegås Branta b. bernicla i Danmark, og specielt Vadehavet. – Dansk Vildtforskning 45: 1-24.
• Schuerch, M., Vafeidis, A., Slawig, T. & Temmerman, S. (2013). Modeling the influence of changing storm patterns on the ability of a salt marsh to keep pace with sea level rise. – JGR Earth Surface 118: 84-96.