Nordisk lappedykker = Podiceps auritus / Dværgfalk = Falco columbarius / Vibe = Vanellus vanellus / Enkeltbekkasin = Lymnocryptes minimus / Gråmåge = Larus hyperboreus / Hvidvinget måge = Larus glaucoides
Art | Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste* | Bestand | Bestandsudvikling |
---|---|---|---|---|---|
Nordisk lappedykker | Trækfugl | Livskraftig (LC) | 143-162 (2021) | Sandsynligvis stabil | |
Dværgfalk | Trækfugl | Ikke vurderet | 46 (2021) | Ukendt | |
Vibe | Trækfugl | Livskraftig (LC) | 15.096 (2020) | Fluktuerende | |
Enkeltbekkasin | Trækfugl | Ikke vurderet | 99 (2021) | Ukendt | |
Gråmåge | Trækfugl | Ikke vurderet | 7 (2021) | Fluktuerende | |
Hvidvinget måge | Trækfugl | Ikke vurderet | 1 (2021) | Fluktuerende |
*Rødlistevurderingen er baseret på arternes forekomst i Danmark som trækfugl på det tidspunkt, hvor de forekommer i de højeste antal. For en række arter er dette på andre tidspunkter end ved midvinter, hvorfor rødlistevurderingen kan afvige fra den her rapporterede bestandsudvikling.
En række arter er ikke omfattet af NOVANA-programmets trækfugleovervågning, men skal stadig indrapporteres til EU ved Artikel 12-afrapporteringen hvert sjette år. For alle nedenstående arter drejer det sig om antal individer ved midvinter. Den overvintrende bestand af vibe opgøres kun i forbindelse med de landsdækkende midvinteroptællinger, der foretages hver tredje vinter.
En uregelmæssig ynglefugl i Danmark. Udviklingen i antal i NOVANA-perioden 2004-2017 har været fluktuerende mellem 0-1 par (Nyegaard m.fl. 2014). Ser man på langtidsudviklingen siden 1980 har antallet af ynglepar været 0-2 par (Grell 1998). Der er ingen kendte trusler for arten i Danmark.
Arten afrapporteres ved midvinter på baggrund af data indsamlet ved de årlige midvintertællinger samt et udtræk fra DOFbasen. Summen er det maksimale antal individer rapporteret per lokalitet i januar måned. Arten overvintrer i de største antal på havet, hvor den grundet størrelse kan være svær at registrere. Den overses således let på optællinger foretaget fra fly, men også på landoptællinger hvis fuglene ligger langt fra kysten. Den faktiske vinterbestand er ukendt, men der registreres årligt mellem 100-250 fugle (Christensen m.fl. 2022), hvilket må formodes at være under den faktiske overvintrende bestand.
For 2020 indgår data fra den landsdækkende midvintertælling, hvilket inkluderer transektoptællinger foretaget fra fly over store dele af de danske havområder. På tællingen blev der i alt registreret 70 fugle. Som vanligt flest i den sydøstlige del af Danmark, men også med faste forekomster nord for Sjælland, i farvandet omkring Als, i Lillebælt og Aalborg Bugt.
Der blev registreret 143-162 nordiske lappedykkere i 2021. Grundet nærhed af lokaliteter i farvandet ud for Møn kan det ikke afvises, at tallet indeholder gengangere. Flest fugle (40) blev registreret på havet ud for Ålebæk Strand.
Dværgfalk yngler ikke i Danmark, men observeres som en forholdsvis almindelig trækgæst forår og efterår og som en fåtallig vintergæst. Artens nærmeste yngleområder er i de skandinaviske fjelde. Der er ingen kendte trusler for arten i Danmark.
Arten afrapporteres ved midvinter på baggrund af data indsamlet ved de årlige midvintertællinger samt et udtræk fra DOFbasen. Summen er det maksimale antal individer rapporteret per lokalitet i januar måned. Det kan ikke udelukkes at datamaterialet indeholder gengangere, da flere af lokaliteterne, hvor arten er registreret, ligger i umiddelbar nærhed af hinanden. Arten overses dog nok i nogen grad, hvorfor de nedenfor rapporterede årstotaler må anses for at være konservative.
Der var ikke den store forskel på antallet af overvintrende fugle mellem 2020 (44) og 2021 (46). Jørgensen (1990) estimerede den overvintrende bestand til omkring 100 fugle.
Arten afrapporteres ved midvinter på baggrund af data indsamlet ved de landsdækkende midvintertællinger (senest i 2020), der gennemføres hvert tredje år, samt et udtræk fra DOFbasen. Summen af overvintrende fugle afhænger af vinterens hårdhed. Arten forekommer i de højeste antal i efteråret (Meltofte 1993).
På den landsdækkende midvintertælling i 2020 blev der i alt registreret 15.096 fugle, hvilket er mange flere end på den seneste tælling i 2016, hvor der blev registreret 393 fugle. Det høje antal skyldes den meget milde vinter i 2019/20.
Enkeltbekkasin yngler ikke i Danmark, men observeres som en forholdsvis almindelig trækgæst forår og efterår og som en fåtallig vintergæst. Artens nærmeste yngleområder er i de skandinaviske fjelde. Der er ingen kendte trusler for arten i Danmark.
Arten afrapporteres ved midvinter på baggrund af data indsamlet ved de årlige midvintertællinger samt et udtræk fra DOFbasen. Summen er det maksimale antal individer rapporteret per lokalitet i januar måned, hvilket på baggrund af artens meget skjulte levevis må formodes at være et groft underestimat.
Der blev i 2020 i alt registreret 65 forskellige fugle med den største forekomst på Syregrunden ved Aalborg med 13 fugle. I 2021 blev der registreret 99 fugle med flest fugle ved Tversted Strand med 6 fugle. Pedersen (1991) estimerede en overvintrende bestand på 10-20.000 fugle.
Gråmåge yngler ikke i Danmark og har sine nærmeste ynglepladser på Island. Arten er en fåtallig gæst her i landet. Der er ingen kendte trusler for arten i Danmark.
Arten afrapporteres ved midvinter på baggrund af data indsamlet ved de årlige midvintertællinger samt et udtræk fra DOFbasen. Summen er det maksimale antal individer rapporteret per lokalitet i januar måned. Åbenlyse gengangere er forsøgt frasorteret.
Både 2020 og 2021 var dårlige år for arten med bare henholdsvis 12 og 7 fugle registreret i januar måned. De fleste var som vanligt fra strækningen mellem Blåvand og Skagen, især i strækningens større havne.
Hvidvinget måge yngler ikke i Danmark og har sine nærmeste ynglepladser på Grønland. Arten er en forholdsvis sjælden gæst her i landet, men kan i nogle år forekomme i højere antal. Der er ingen kendte trusler for arten i Danmark.
Arten afrapporteres ved midvinter på baggrund af data indsamlet ved de årlige midvintertællinger samt et udtræk fra DOFbasen. Summen er det maksimale antal individer rapporteret per lokalitet i januar måned. Åbenlyse gengangere er forsøgt frasorteret.
I 2020 blev 3 fugle observeret på tre klassiske lokaliteter, Hanstholm, Hirtshals og i Skagen. Forekomsten i 2021 var helt i bund med bare to observationer af to fugle; en rastende fugle observeret på flere lokaliteter i og omkring Aarhus og en trækkende fugl ved Rødhus Strand.
Christensen, J. S., Hansen, Hesselballe, T.H., Rasmussen, P.A.F., Nyegaard, T., Eskildsen, D.P., Clausen, P., Nielsen, R.D. & Bregnballe, T. 2022. Systematisk oversigt over Danmarks fugle 1800-2019. – Dansk Ornitologisk Forening.
Dværgfalk
Foto: Rasmus Due Nielsen ©