Strandskade yngler herhjemme mest langs kysterne og er særlig talrig i lavvandede områder, fjorde og vige. Uden for yngletiden raster arten i lavvandede kystområder med tidevand eller tidevandspræg, hvor den kan søge føde på muslingebanker eller sandbund med hjertemuslinger.Strandskade er udbredt langs alle landets kyster. Uden for yngletiden trækker et stort antal strandskader fra Skandinavien og Baltikum igennem landet.

For perioden 2007-2018 er den samlede syd- og vesteuropæiske samt nordvestafrikanske flyway-bestand vurderet til at udgøre 750.000-970.000 individer, og bestanden vurderes at være stabil eller i tilbagegang (Wetlands International 2022).

I yngletiden er produktionen af unger nogle steder (såsom i Vadehavet) truet af prædation og sommerhøjvander. Trusler uden for yngletiden omfatter muslingefiskeri, der kan resultere i et reduceret udbud af føde, samt habitattab, herunder øget vandstand som følge af klimaforandringer (van de Pol m.fl. 2014).  

Strandskade overvåges hvert andet år ved optællinger i oktober. Arten blev overvåget i 2020. Strandskade blev første gang overvåget i NOVANA-programmet i 2005 og er desuden talt i 2007, 2009, 2013, 2015 og 2018 (Tabel 1).    

Strandskade optælles alene i Vadehavet, som er det eneste fuglebeskyttelsesområde, hvor arten indgår i udpegningsgrundlaget. Langt den største del af de strandskader, der træffes her i landet, opholder sig i Vadehavet (Meltofte 1981), hvor fugle samles fra det meste af landet samt fra dele af Skandinavien og Baltikum. Regelmæssig overvågning af vandfugle i Vadehavet blev startet i 1980, og der er således en lang tidsserie til vurdering af artens antalsmæssige udvikling.

Optælling af strandskade foretages fra flyvemaskine ved en såkaldt totaltælling, hvor alle rastepladser opsøges ved højvande og tælles inden for få timer. 

Antallet af strandskader opgøres desuden i forbindelse med de landsdækkende midvintertællinger.

Ved optællingen i Vadehavet i oktober 2020 blev der talt i alt 22.750 strandskader ved optællingen fra fly, mens der ved en tælling fra land i samme periode blev talt 30.950 strandskader.

Ved den landsdækkende midvintertælling i 2020 blev der registreret i alt 23.319 strandskader.

Udvikling i antal og udbredelse

De 22.750 strandskader talt fra fly i 2020 ligger i den lave ende sammenlignet med de øvrige tællinger, der er gennemført siden 2005 (Tabel 1). Ser man alene på optællinger fra fly, er antallet af strandskader faldet med næsten en tredjedel de seneste 10-15 år. Ved optællingerne fra land registreres typisk flere fugle, men der ses samme tendens til et faldende antal. Da optællingerne fra både fly og land er forbundet med en del usikkerhed, er det vanskeligt at drage klare konklusioner ud fra disse optællinger.

En nyere opgørelse indikerer, at antallet af rastende strandskader i det dansk-tysk-hollandske Vadehav er gået tilbage på både lang sigt (1987/88-2019/20) og kort sigt (2010/11-2019/20) (Kleefstra m.fl. 2022). Ifølge samme opgørelse har antallet i den danske del af Vadehavet været stabilt på både lang og kort sigt. I analyserne er der indgået optællinger fra hele året og ikke kun fra den periode, hvor artens forekomst i Danmark kulminerer.

• Se afsnittet om internationale bestandsopgørelser.  
• Kleefstra, R., Bregnballe, T., Frikke, J., Günther, K., Hälterlein, B., Hansen, M.B., Hornman, M., Ludwig, J., Meyer, J. & Scheiffarth, G. (2022). Trends of Migratory and Wintering Waterbirds in the Wadden Sea 1987/1988 - 2019/2020. – Wadden Sea Ecosystem No. 41. Common Wadden Sea Secretariat, Expert Group Migratory Birds, Wilhelmshaven, Germany.
• Laursen, K. & Frikke, J. (2013). Rastende vandfugle i Vadehavet 1980-2010. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 107: 1-184.
• Meltofte, H. (1981). Danske rastepladser for vadefugle. - Fredningsstyrelsen, Miljøministeriet. 194 s.  
• Meltofte, H. (1993). Vadefugletrækket gennem Danmark. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 87: 1-180.
• van de Pol, M., Atkinson, P.W., Blew, J., Crowe, O., Delany, S., Duriez, O., Ens, B.J., Hälterlein, B., Hötker, H., Laursen, K., Oosterbeek, K., Petersen, A., Thorup, O., Tjorve, K., Triplet, P. and Yésou, P. (2014). A global assessment of the conservation status of the nominate subspecies of Eurasian Oystercatcher Haematopus ostralegus ostralegus. - International Wader Studies 20: 47-61.