Fløjlsand er en ret almindelig vintergæst i danske havområder primært i de indre farvande. Arten optræder ofte i de samme områder som sortand.

Fløjlsand yngler i Skandinavien og østpå i det nordlige Rusland. Arten er ikke en dansk ynglefugl, men overvintrer ret almindeligt i danske farvande med de største antal i Aalborg Bugt og Sejerøbugten.

Den samlede bestand af fløjlsand i Nordvesteuropa blev vurderet til 1 mio. fugle i 1995, mens den seneste vurdering lyder på 220.000-410.000 fugle, dog med en stigende tendens (Wetlands International 2022). 

Fløjlsand er underlagt en række påvirkninger, som kan have haft betydning for bestandsudviklingen. Der er gennemført en række studier af trusler på sortand, og det må formodes, at de fleste kan overføres direkte til fløjlsand. Et antal fugle omkommer årligt som bifangst i fiskeredskaber i den sydvestlige del af de indre danske farvande (Degel m.fl. 2010). I den øvrige del af Østersøen vurderes det, at antallet af fløjlsænder, der omkommer i forbindelse med bifangst, er højere (Zydelis m.fl. 2013). Renere vand omkring Danmark kan have ført til reduktion i fødemængden, samtidig med at varmere klima kan have ført til reduktion i fødekvaliteten. Arten er i øvrigt sårbar over for olieforureninger.  

Arten blev i 2019 totalt jagtfredet i Danmark.   

Fløjlsand er i perioden overvåget på den landsdækkende optælling af vandfugle ved midvinter i 2020. Undersøgelsesområdet for den landsdækkende optælling af vandfugle foretaget ved midvinter i 2020 kan ses her. Arten overvåges desuden på de landsdækkende optællinger af fældefugle, der senest er gennemført i 2018.

Optællingerne udføres som transekt- og totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land. Fløjlsand og sortand ligger ofte i blandede flokke til havs, hvor sortand er den mest talrige. De to arter ligner hinanden meget, hvorfor fløjlsand i nogen grad underregistreres. Kun under forholdsvis gode observationsbetingelser er det muligt at bestemme de to arter, hvis de forbliver liggende på vandet. På fældefugletællingen, hvor dele af de optalte fugle fælder deres svingfjer og således ikke kan flyve, besværliggøres bestemmelsen således betragteligt. 

På den seneste landsdækkende midvintertælling i 2020 blev der i alt registreret 6.185 fløjlsænder, hvoraf de 250 blev optalt i områder dækket af totaltællinger fra enten land eller fly. Arten optræder således nærmest udelukkende i området dækket af transekter, hvor der i alt blev optalt 5.935 fugle. Et totalt estimat for området dækket af transekter lyder på 45.079 fugle (nedre og øvre konfidensgrænser 33.112 - 61.371), hvorfor et samlet estimat for den landsdækkende tælling er 45.329 fugle (Tabel 1). Om vinteren registreres arten over det meste af de indre danske farvande, men flest fugle registreres typisk i Aalborg Bugt og Sejerø Bugt. 

Der blev i alt registreret 1.212 fløjlsænder på den landsdækkende fældefugletælling i 2018. Antallet er højere end det registrerede antal i 2006 og 2012 (Tabel 1). Stort set alle fugle blev observeret i Aalborg Bugt (731) og i Sejerø Bugten (317), men der blev også observeret fugle i Løgstør Bredning syd for Bygholmengen (119) og i Nissum Bredning (12). Det totale antal fældende fløjlsænder i Danmark er således noget højere end 1.212 og en modellering af data indsamlet efter linjetransekt-metoden vil give et mere præcis estimat for det totale antal.   

Fløjlsænder kan være svære at registrere og identificere fra fly grundet deres store lighed med den mere almindelige sortand, hvorfor de registrerede antal også er afhængige af vejrforhold. Arten registreres primært fra fly, men også fra kystnære lokaliter ud til artens primære overvintringsområder.

Udvikling i antal og udbredelse

Det er svært at sammenligne resultaterne fra de landsdækkende tællinger fra før 2004 med de nutidige, fordi størstedelen af fuglene i dag tælles ved brug af linjetransektmetoden, hvor man førhen benyttede totaltællinger af områder, hvor fløjlsænder og andre havdykænder forventedes at forekomme. De større år-til-år variationer i antal vil således både afspejle ændringer i opgørelsesmetode og dækning i kombination med reelle bestandsændringer.  

Antallet af overvintrende fløjlsænder i 2020 var ca. 45.300 fugle. Antallet af overvintrende fugle i Danmark er formentlig steget siden 2004 og 2008, hvor der blev registreret meget færre fugle (Tabel 2). På de seneste tre tællinger har antallet af overvintrende fugle været noget højere, omend tallene, grundet forskelle i opgørelsesmetoder, er svære at sammenligne.

Antallet varierer en del fra år til år, hvilket formentlig skyldes både årlige udsving i antal, men også at optællingsforhold spiller meget ind på de registrerede antal. Antallet af fløjlsænder registreret på de landsdækkende optællinger ved midvinter i perioden 2000-2008 var meget lavt sammenlignet med senere tællinger i 2013, 2016 og 2020. Samme udvikling er registreret i Laholmsbukten i Vestsverige (Haas & Nilsson 2018), hvorfor det må formodes, at antallet af fugle er steget. Det er usikkert, om dette måske kan skyldes en omfordeling fra andre overvintringsområder. Arten registreres i høj grad i de samme områder som sortand med primære overvintringsområder i Aalborg Bugt og Sejerøbugten. 

Antallet af fældende fløjlsænder i Danmark har været støt faldende siden de første flytællinger omkring 1970, hvor det totale antal blev estimeret til 60.000 fugle (Joensen 1973) (Tabel 2). I perioden 1987-1989 blev der optalt mellem 1.540 og 7.606 fældende fløjlsænder i Danmark med de største koncentrationer i Aalborg Bugt (Laursen m.fl. 1997). Det reelle antal fældende fløjlsænder er sandsynligvis noget højere end det registrerede, da arten i høj grad overses i blandede flokke med sortænder og i endnu højere grad i fældningssituationer. Tidligere var Løgstør Bredning artens vigtigste fældelokalitet i Danmark med op til 16.000 fugle, men oplysninger tyder på at arten forsvandt herfra i 1970’erne. På optællinger fra fly i 1985 og 1986 blev fløjlsand overhovedet ikke observeret i Limfjorden (Laursen 1987), men arten blev altså igen observeret i området i 2018.

• Tidligere rapporter om resultater af landsdækkende midvinter- og fældefugletællinger (se referencerne i metodeafsnittene om midvinter- og fældefugletællinger) samt afsnittet om internationale bestandsopgørelser. 

• Degel, H., Petersen, I.K., Holm, T.E. & Kahlert, J. (2010). Fugle som bifangst i garnfiskeriet. Estimat af utilsigtet bifangst af havfugle i garnfiskeriet i området omkring Ærø. – DTU Aqua-rapport nr. 227-2010. 56 s.

• Haas, F. & Nilsson, L. 2018. Inventeringar av rastande och övervintrande sjöfåglar, och gäss I Sverige. Årsrapport för 2017/2018. - Biologiska institutionen, Lunds Universitet. 50 s.  
• Zydelis, R., Small, C. & French, G. 2013. The insidental catch of seabirds in gillnet fisheries: A global review. - Biological Conservation 162: 76-88