Arten træffes om vinteren primært i større søer og beskyttede vige.

Lille skallesluger yngler i søer og floder i det nordligste Skandinavien og Rusland østover (Scott & Rose 1996). Arten yngler ikke i Danmark, men overvintrer ret almindeligt herhjemme.

Den Nordvesteuropæiske bestand er vurderet til 28.000-41.000 fugle og som værende mulig stabil (Wetlands International 2022).

Lille skallesluger er ikke jagtbar i Danmark, men kan formentlig omkomme ved bifangst i fiskegarn i de større søer og lavvandede havområder, hvor de forekommer.  

Lille skallesluger er i perioden 2020-2021 overvåget i forbindelse med den landsdækkende midvintertælling i 2020 samt ved de årlige reducerede midvintertællinger (foretages alle år). Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger fra op til 112 indekslokaliteter fordelt over hele landet, hvor 107 blev dækket i 2020 og 93 i 2021. Undersøgelsesområdet for den landsdækkende optælling ved midvinter i 2020 kan ses her (link). 

Arten er især optalt ved totaltællinger foretaget fra land samt i minde grad optællinger foretaget fra fly (primært i kolde vintre). Mindre antal er registeret i forbindelse med transekttællinger fra fly. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt, dette dog primært i år med landsdækkende optælling af arten. 

På den landsdækkende midvintertælling i 2020 blev der registreret i alt 2.101 små skalleslugere (Tabel 1). I 2021, hvor arten udelukkende blev optalt på tællinger foretaget fra landjorden, blev der registreret 2.419 fugle. Dækningen af artens primære vinterudbredelse var god i 2021, men arten kan også forekomme i områder, der ikke lader sig optælle fra land, hvorfor det reelle antal kan have været højere dette år. Udbredt frost i selve tælleweekenden kan kan have øget risikoen for dobbeltregistreringer. Flest fugle blev som vanligt registreret i øst- og sydøst Danmark (Figur 1).

Bestandsindekset blev for 2020 og 2021 estimeret til henholdsvis 229,6 og 338,9, noget lavere end de umiddelbart forudgående år, men indeks underbygger desuagtet en markant fremgang i antal fra 1987 til 2021 (Figur 3) og dermed også den udvikling der er set helt tilbage fra 1968, med stadigt flere overvintrende fugle, særligt efter midten af 2000'erne. I den korte periode må indeks pga. store årlige fluktuationer bedømmes som stabil-fluktuerende.  

Udvikling i antal og udbredelse

Artens antal var i 2020 og 2021 på niveau med antallet registreret på den landsdækkende midvintertælling i 2008 og således lavere end rekordåret i 2016 (Tabel 1). Ved midvinter forekommer arten over hele landet med de største antal i den sydøstlige del (Figur 1). Indeks for de to år tyder også på, at der reelt var færre fugle - end de umiddelbart fourdgående år. 

Det er i tidligere NOVANA-rapporter påpeget at indekset er følsomt overfor om Maribosøerne, som er en del af indekset, er frosne, fordi søerne i milde vintre er en af landets vigtigste rastepladser for arten, hvorimod alternative rastepladser, som arten benytter når søerne fryser, førhen ikke indgik i indekset. I årets version af indeks er medtaget data fra flere lokaliteter fra Storstrømsregionen, så en del af denne fejlkilde sandsynligvis er reduceret, hvorfor de store variationer i antal fra år til år, som indekset antyder, formentlig er reelle.      

I Sverige har arten gennemgået en lignende udvikling i bestandsstørrelse fra 350 overvintrende fugle i 1971 til omkring 8.000 fugle i 2015 (Nilsson & Haas 2016). Bestanden af overvintrende fugle i Europa har forskubbet sig mod nordøst i perioden 1990-2011, hvilket er sket i overensstemmelse med forudsigelserne fra klimaforandringerne (Pavón-Jordán m.fl. 2015).  

• Tidligere rapporter om resultater af landsdækkende og reducerede midvintertællinger (se referencerne i metodeafsnittene om midvintertællingerne) samt afsnittet om internationale bestandsopgørelser.
• Nilsson, L. & Haas, F. (2016). Distribution and numbers of wintering waterbirds in Sweden in 2015 and changes during the last fifty years. - Ornis Svecica 26:3-54.
• Pavón-Jordán, D., Fox, A. D., Clausen, P., Dagys, M., Deceuninck, B., Devos, K., Hearn, R. D., Holt, C. A., Hornman, M., Keller, V., Langendoen, T., Ławicki, Ł., Lorentsen, S. H., Luigujõe, L., Meissner, W., Musil, P., Nilsson, L., Paquet, J.-Y., Stipniece, A., Stroud, D. A., Wahl, J., Zenatello, M. and Lehikoinen, A. (2015). Climate-driven changes in winter abundance of a migratory waterbird in relation to EU protected areas. - Diversity and Distributions 21: 571–582. 
• Scott, D.A. & Rose, P.M. (1996). An Atlas of Anatidae populations in Africa and Western Eurasia. – Wetlands International Publication No. 41, Wetlands International, Wageningen, The Netherlands. 256 s. https://www.wetlands.org/publications/atlas-of-anatidae-populations-in-africa-and-western-eurasia/