Skarven kan træffes i hav-, kyst- og ferskvandsområder over hele Danmark. Skarver lever udelukkende af fisk, og fødevalget afspejler oftest de lokalt dominerende fiskearter af passende størrelse.

Skarver kan ses året rundt i hele landet. Arten er vidt udbredt som ynglefugl i Danmark (se afsnit om skarv under ynglefugle) såvel som i vore nabolande. Arten er også en talrig trækgæst. Ynglefuglene er af underarten mellemskarv, P. c. sinensis, mens de skarver, der optræder uden for yngletiden udgøres af danske fugle såvel som trækgæster fra Norge (herfra primært tilhørende underarten storskarv, P. c. carbo), Sverige, Tyskland samt øvrige yngleområder omkring Østersøen. 

Skarver optræder i størst antal langs kysterne, men enkeltindivider og mindre flokke ses også i søer og åer. Typisk ses de største koncentrationer i de indre farvande, hvor de fleste ynglekolonier også findes.

Bestanden af underarten sinensis i Nord- og Centraleuropa er senest blevet opgjort til 610.000-740.000 fugle og med en stigende bestandsudvikling, mens bestanden af carbo kun tæller 86.000-110.000 fugle og er i tilbagegang (Wetlands International 2022).

Der er ikke jagttid på skarven, men det er muligt at få tilladelse til at regulere skarver i Danmark med henblik på at beskytte fiskebestande og fiskeriinteresser (Sørensen & Bregnballe 2016). I medfør af dette nedlægges hvert år nogle tusinde skarver i Danmark (Madsen m.fl. 2021), og desuden reguleres hvert år 10-15 % af rederne i den danske ynglebestand, oftest ved at sprøjte planteolie på æggene, så de ikke klækkes (Sterup & Bregnballe 2020). Herudover er der mange skarver, der drukner i fiskegarn (Bregnballe & Frederiksen 2006), og en del danske skarver reguleres i overvintringsområderne, hvilket især er tilfældet i Frankrig. Disse faktorer er med til at holde bestanden på et lavere niveau, end hvad der ellers ville være tilfældet.  

Skarv er i perioden 2020-2021 overvåget i forbindelse med den landsdækkende midvintertælling i 2020 samt ved de årlige, reducerede midvintertællinger. Arten overvåges desuden på de landsdækkende fældefugleoptællinger i sensommeren, som senest er gennemført i 2018. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger fra op til 112 indekslokaliteter fordelt over hele landet, hvor 107 blev dækket i 2020 og 93 i 2021.

Undersøgelsesområdet for den landsdækkende optælling ved midvinter 2020 kan ses her (link). Undersøgelsesområdet for den seneste landsdækkende optælling af fældende vandfugle (2018) kan ses her.

Arten er optalt ved totaltællinger og transekttællinger foretaget fra fly samt ved optællinger foretaget fra land.

Ved den landsdækkende midvintertælling i 2020 blev der i alt talt 35.080 skarver. Den største koncentration var en flok på ca. 10.000 fugle ved Peberholm i Øresund (Figur 1).

Ved fældefugletællingen i sensommeren 2018 blev der i alt talt 48.171 skarver (Tabel 1). Skarver blev set overalt i landet (Figur 2). De største koncentrationer af skarver blev registreret i de vestjyske fjorde og den vestlige del af Limfjorden, i den nordlige del af Kattegat (bl.a. omkring Læsø og Hirsholmene samt ved Limfjordens østlige munding og langs kysten mellem Mariager Fjord og Gjerrild Nordstrand på Djursland) samt ved Lolland-Falster og Øresund.

Bestandsindekset blev for 2020 og 2021 estimeret til henholdsvis 240,9 og 263,9 (Figur 3). 

Udvikling i antal og udbredelse

Indekset fra midvintertællingerne (Figur 3) såvel som tallene fra de landsdækkende midvintertællinger (Tabel 2) viser, at antallet af skarver, der overvintrer i de danske farvande, fluktuerer. I årene 1991-2020 svingede antallet optalt ved de landsdækkende midvintertællinger mellem ca. 12.300 og 35.000 skarver, og antallet registreret ved midvintertællingen i 2020 var det hidtil højeste (Tabel 2). For nogle af vintrene falder lave tal i indekset fra midvintertællingerne sammen med kolde vintre, fx 2009/10 og 2010/11 (Figur 3).

Det samlede antal registreret ved fældefugletællingerne er langt lavere, end man skulle forvente i betragtning af størrelsen af ynglebestanden i Danmark (opgjort til 31.964 par i 2020, Sterup & Bregnballe 2020) og viden om, at skarver fra andre lande begynder at trække til danske farvande allerede i juli-august. De lavere antal talte skarver end forventet tyder på, at en del fugle opholder sig på lokaliteter, der ikke dækkes under optællingerne. Desuden tælles store, åbne havområder ved transekttællinger, hvor ikke alle de skarver, som raster i store antal på sandrevler og småøer, bliver registreret. Der er i øjeblikket heller ikke udført rumlig modellering ud fra antallet af skarver registreret i transektoptællingsområderne, og dermed er der heller ikke estimeret totale antal for disse områder.

• Tidligere rapporter om resultater af landsdækkende og reducerede midvinter- samt fældefugletællinger (se referencerne i metodeafsnittene om midvinter- og fældefugletællinger) samt afsnittet om internationale bestandsopgørelser.
• Bregnballe, T. & Frederiksen, M. (2006). Net-entrapment of great cormorants Phalacrocorax carbo sinensis in relation to individual age and population size. Wildlife Biology 12(2): 143-150.
• Madsen, A.B., Christensen, T.K., Madsen, J., Balsby, T.J.S.B., Bregnballe, T., Clausen, K.K., Clausen, P., Elmeros, M., Fox, A.D., Frederiksen, M., Hansen, H.P., Haugaard, L., Heldbjerg, H., Mayer, M., Mikkelsen, P., Nielsen, R.D., Pedersen, C.L., Pedersen, I.K., Sterup, J. & Therkildsen, O.R. (2021). Vildtbestande og jagttider i Danmark. Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2022. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 168 s. - Videnskabelig rapport nr. 434. 
• Sterup, J. & Bregnballe, T. (2020). Danmarks ynglebestand af skarver i 2020. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 40 s. - Teknisk rapport fra DCE nr. 187. 
• Sørensen, H.L. & Bregnballe, T. (2016). Forvaltningsplan for skarv i Danmark 2016-2020. Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.