Troldand forekommer primært i ferskvand, men kan også træffes i brakvand. Om vinteren findes troldænder almindeligt i ofte meget store flokke i søer og fjorde.

Troldanden yngler vidt udbredt i Nordeuropa mod syd til Alperne. I Danmark er arten en vidt udbredt ynglefugl med 800-1.000 par (Grell 1998), og arten er en talrig vintergæst, specielt i de østlige egne af landet.

Flyway-bestanden er vurderet til at være på 800.000 - 1.000.000 fugle, med en mulig faldende tendens (Wetlands International 2022).  

Troldand er jagtbar, men det synes ikke at have påvirket bestandsudviklingen. Jagtudbyttet har i perioden 2012-2020 ligget stabilt omkring 3.500-5.000 fugle, men er i øvrigt faldet markant siden 1960'erne (Vildtudbyttestatistikken). Arten er alsidig i sit valg af rastepladser og kan bl.a. raste i småsøer midt i større byer. Troldand er formentlig ikke i større omfang udsat for trusler.  

Troldand er i perioden 2020-2021 overvåget i forbindelse med den landsdækkende midvintertælling i 2020 samt ved de årlige reducerede midvintertællinger (foretages alle år). Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger fra op til 112 indekslokaliteter fordelt over hele landet, hvor 107 blev dækket i 2020 og 93 i 2021. Undersøgelsesområdet for den landsdækkende optælling ved midvinter kan ses her (link). Undersøgelsesområdet for den seneste landsdækkende optællinger af fældende vandfugle (2018) kan ses her.

Arten er især optalt ved totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land. Mindre antal er registeret i forbindelse med transekttællinger fra fly. Datagrundlaget suppleres med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt.

På den landsdækkende midvintertælling i 2020 blev der registreret ca. 100.000 overvintrende troldænder (Figur 1). I 2021, hvor arten udelukkende blev optalt på tællinger foretaget fra landjorden, blev der registreret næsten 120.000 fugle (Figur 2). Dækningen af artens primære vinterudbredelse var god i 2021, og det må formodes at det registrerede antal svarer nogenlunde overens med antallet af overvintrende fugle dette år, dog var der i selve tælleweekenden udbredt frost, hvilket kan have øget risikoen for dobbeltregistreringer, da nogle flokke kan have flyttet rundt pga. tilfrossede søer. Som sædvanligt blev langt de fleste fugle registreret i Østdanmark med de største antal ved Stege, omkring- og i Roskilde Fjord og Nakskov Fjord og Indrefjord. Større flokke blev dog også registreret i en lang række andre søer og nor (Figur 2).   

Bestandsindekset blev for 2020 og 2021 estimeret til henholdsvis 31,8 og 68,0 og viser en stabil bestand fra 1987 til 2021 (Figur 3). Udviklingen synes både på den korte og den lange bane at være stabil, dog med en faldende tendens.

Der blev i alt registreret 4.353 troldænder på den landsdækkende optælling af fældefugle i 2018 (kort ikke vist). Antallet er noget over antallet optalt på de to seneste optællinger i 2006 (462 fugle) og 2012 (1.225 fugle), men dette bygger primært på en bedre dækning af søer fra land. Arten er ikke en decideret fokus-art på fældefugletællingen, hvorfor arten kun i nogen grad dækkes af tællingen. 

Udvikling i antal og udbredelse

Antallet af registrerede troldænder på de landsdækkende midvintertællinger faldt i perioden fra 2004-2016, men i 2020 steg det en smule igen og var på niveau med tællingen i 2013. I 2021, hvor tællingen ikke var landsdækkende, blev der registreret næsten 120.000 fugle, hvorfor det kunne tyde på, at den overvintrende bestand er steget i de seneste år, hvilket fremtidige tællinger formentlig vil vise. I Sverige er antallet af overvintrende troldænder i de senere år periode steget fra 52.197 i 1971 til 225.000 i 2004 og 182.000 i 2015. Samtidigt er en større del af fuglene flyttet fra Øresund og det sydlige Sverige længere mod nord og øst til skærgårdene og omkring Øland og Gotland (Nilsson & Haas 2016). En regulær forskydning af artens overvintringsområde fra Vesteuropa mod nordøst er påvist af Lehikoinen m.fl. (2013). Set i det lange perspektiv tilbage til 1968 er det pga. betydelige udsving i antal fra år til år er det svært at bedømme udviklingen som andet end stabil-fluktuerende.    

Fordelingen på de seneste landsdækkende fældefugletællinger er stort set ens, hvilket også er tilfældet på de landsdækkende midvintertællinger. 

• Tidligere rapporter om resultater af landsdækkende og reducerede midvintertællinger (se referencerne i metodeafsnittene om midvintertællingerne) samt afsnittet om internationale bestandsopgørelser.
• Grell, M. B. (1998). Fuglenes Danmark. G.E.C. Gads Forlag.
• Lehikoinen, A., Jaatinen, K., Vähätalo, A.V., Clausen, P., Crowe, O., Deceuninck, B., Hearn, R., Holt, C.A., Hornman, M., Keweller, V., Langendoen, T., Nilsson, L., Tomankova, I., Wahl, J. & Fox, A.D. (2013). Rapid climate driven shifts in wintering distribution of three common winter waterbird species. - Global Change Biology 19: 2071-2081.
• Nilsson, L. & Haas, F. (2016). Distribution and numbers of wintering waterbirds in Sweden in 2015 and changes during the last fifty years. - Ornis Svecica 26: 3-54.