Kortnæbbet gås træffes i Danmark fouragerende på marker og enge, og overnattende på lavvandede kollektive rastepladser langs kysten. I de senere år er arten begyndt at foretage lange daglige fourageringstogter ind i landet i jagten på højenergi føde, og andelen der overvintrer i Danmark er steget markant efter 2010 (Clausen m.fl. 2018).

Kortnæbbet gås yngler hovedsageligt på Svalbard, og trækker gennem Norge til overvintringspladserne i Nordvesteuropa - særligt Danmark, Holland og Belgien. Arten er udbredt som træk- og vintergæst i Vest- og Nordjylland, men bliver i stigende grad også registreret i Østdanmark, bl.a. på Sydfalster. Den samlede internationale efterårsbestand er senest vurderet til ca. 81.000 fugle (Jensen m.fl. 2022).

Alle jagtbare arter af gæs vurderes at være følsomme overfor forstyrrelser fra jagt, men denne problemstilling er i dag i vidt omfang tilgodeset gennem reservatnetværket (se uddybning under grågås), og for kortnæbbet gås yderligere gennem en adaptiv forvaltningsplan for arten (Madsen m.fl. 2017). Kortnæbbet gås har igennem årtier været stigende i antal i Vesteuropa og herunder også i Danmark, og arten er genstand for en stor jagtlig udnyttelse (Clausen m.fl. 2017). De seneste år er jagttiden revideret årligt som led i den adaptive forvaltningsplan for arten (Madsen m.fl. 2016).

Kortnæbbet gås overvåges årligt gennem de landsdækkende midvintertællinger i midten af januar, og hvert andet år ved optællinger i marts (siden 2004) og november (siden 2017). Marts-tællingen var tidligere årlig, men er siden revisionen af overvågningsprogrammet i 2017 kun gennemført hvert andet år.

Alle optællingerne gennemføres af et netværk af observatører på kendte rastepladser for arten. Ved midvintertællingen i januar tælles kortnæbbet gås på lige fod med andre gæs, ved målrettede landbaserede optællinger af engområder og agerjorde i indlandet, eller som totaltællinger af fugle ved ind- og udflyvning fra traditionelle og regelmæssigt benyttede rastepladser. Optællingerne af kortnæbbet gås i marts og november er nationale tællinger, som sigter mod at overvåge arten i de fuglebeskyttelsesområder hvor arten indgår i udpegningsgrundlagene. Alle optællinger afrapporteres til Wetlands International, og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen af kortnæbbet gås.

Forekomsten af kortnæbbet gås i Danmark kan ved både januar- og martstællingen påvirkes af vinterens hårdhed. Arten er blevet sværere at overvåge, fordi store flokke flyver væk fra kystområderne og langt ind i agerlandet for at søge føde, særligt på stubmarker af majs og korn. Da forekomsterne af fouragerende fugle i agerlandet derfor er meget spredte og sporadiske i et stort geografisk område, er metoden med tælling af udflyvende gæs fra de kendte og vigtige rastepladser ofte mere fyldestgørende end optællinger af fouragerende fugle. Som følge heraf ligger tællingerne i NOVANA-regi konsekvent lavere end de der udføres i forbindelse med forvaltningsplanen for arten. Ved alle tællinger suppleres datagrundlaget med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen, fra lokaliteter der ikke benyttes årligt.

Selv om en stor del af artens fouragering finder sted på landbrugsarealer uden for de fuglebeskyttelsesområder hvor arten er på udpegningsgrundlaget, spiller disse en væsentlig rolle for opretholdelsen af uforstyrrede overnatningspladser.

Antallet af kortnæbbede gæs optalt ved midvintertællingerne i 2020 og 2021 var hhv. 54.705 og 31.245 fugle (Tabel 1). Hovedparten af de kortnæbbede gæs registreredes begge år omkring Limfjorden og langs den jyske vestkyst, med mindre forekomster i det øvrige Jylland og på Lolland (Figur 1 og Figur 2).

Ved marts-tællingen i 2020 optaltes 27.372 fugle (Tabel 1). Størstedelen af fuglene blev observeret i det nordlige Jylland omkring Limfjorden, med mindre forekomster spredt langs den jyske vestkyst (Figur 3). Antallet er forholdsvist lavt, sammenlignet med de seneste års antal. Resultaterne er meget følsomme overfor, om gæssene på tælledatoerne opholder sig kystnært og tælles i omegnen af de fuglebeskyttelsesområder, der er sikret dækning i NOVANA-programmet. Fx blev der i marts 2020 talt lave antal af kortnæbbede gæs (2.826 fugle, men store antal af bramgæs) i omegnen af Limfjorden mellem Aalborg og Aggersund, men få dage senere, den 21. marts blev der registreret 8.300 fugle ved Nørrekær og 7.600 ved Sønderholm Enge, i alt 15.900 fugle (jf. DOFbasen). Disse tal indgår ikke i landstotalen, fordi det ikke kan udelukkes, at der fx også er overlap mellem området ved Nibe-Gjøl Bredninger og de større tal fra Store Vildmose, som indgår fra NOVANA-tælleweekenden.   

Ved november-tællingen i 2021 taltes en landstotal på 70.464 kortnæbbede gæs (Tabel 1), hvor de største forekomster fandtes omkring Limfjorden, Ringkøbing Fjord og langs Vadehavskysten (Figur 4). Det samlede antal er en smule mindre end det optalte antal individer ved en nogenlunde samtidig tælling foretaget i forbindelse med den internationale forvaltningsplan for kortnæbbet gås, men indikerer at dækningen har været rimelig god (EGMP 2022).

År til år variationer kan være betydelige i både januar- og marts-tællingerne, som følge af variation i vinterens hårdhed og forårstrækkets progression (Figur 5). De fluktuerende antal ved midvinter de senere år indikerer at dækningen ved denne tælling (som gennemføres med fokus på en lang række arter og ikke kun kortnæbbet gås) nogle år kan være mangelfuld, hvilket i særlig grad skyldes gæssenes brug af nye rasteområder samt at fouragerende fugle er spredt over store landbrugsområder som traditionelt ikke dækkes ved midvinter af frivillige optællere. Den bedste dækning opnås derfor i år med en større andel af overnatningstællinger hvor gæssene er nemmere at tælle. 

Udvikling i antal og udbredelse

Antallet af kortnæbbede gæs har på lang sigt været stigende både i Danmark og for bestanden som helhed (Figur 4, Jensen m.fl. 2022). På den korte bane har der de seneste år været tegn på en stabilisering af bestanden (Jensen m.fl. 2022), som med al sandsynlighed kan relateres til en øget afskydning og den adaptive forvaltningsplan for arten. Det tilsyneladende kraftige fald i nationale antal ved de seneste års midvintertællinger vurderes, baseret på de øvrige tællinger og den internationale overvågning af arten, ikke at afspejle det fulde billede. Det kan i nogen omfang skyldes at mange fugle fouragerer på agerjorde uden for de traditionelt dækkede områder, hvor forekomsten er meget uforudsigelig. Den overvintrende bestand i Danmark ligger således i dag væsentligt højere end den gjorde i 1990'erne.

Arten var tidligere begrænset først og fremmest til den jyske vestkyst, men optræder i dag i store flokke i både Nord-, Vest- og Sønderjylland. Den er også stigende i sin forekomst i resten af landet, om end i noget mindre antal.

• Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i metodeafsnittet, hhv. midvintertælling og martsoptælling).
• Clausen, K.K., Christensen, T.K., Gundersen, O.M. & Madsen, J. (2017). Impact of hunting along the migration corridor of pink-footed geese Anser brachyrhynchus - implications for sustainable harvest management. Journal of Applied Ecology 54: 1563-1570.
• Clausen, K.K., Madsen, J., Cottaar, F., Kuijken, E. & Verscheure, C. (2018).  Highly dynamic wintering strategies in migratory geese: coping with environmental change. Global Change Biology 24: 3214-3225.
• EGMP. 2022. Pink-footed Goose Datasets 2022: https://egmp.blob.core.windows.net/egmpdatapublic/PFGCounts_20220517.pdf?
• Jensen, G.H., Johnson, F.A., Baveco, H., Koffijberg, K., Goedhart, P.W., McKenzie, R. and Madsen, J. (2022). Population Status and Assessment Report 2022. EGMP Technical Report No. 20 Bonn, Germany.
• Madsen, J. Clausen, K. K., Christensen, T. K. & Johnson, F. A. (2016). Regulation of the hunting season as a tool for adaptive harvest management – first results for pink-footed geese Anser brachyrhynchus. Wildlife Biology 22: 204-208.
• Madsen, J., Williams, J. H., Johnson, F. A., Tombre, I., Dereliev, S. & Kuijken, E. (2017). Implementation of the first adaptive management plan for a European migratory waterbird population: The case of the Svalbard pink-footed goose Anser brachyrhynchus. Ambio 46: 275–289.