Bjergand forekommer primært i lukkede nor og beskyttede og uforstyrrede havområder, men træffes også i større søer. Fuglene raster øjensynligt om dagen for at tage på fourageringstogter om natten.

Arten yngler på Island, i Skandinaviens bjergegne og østover i det nordlige Rusland. Bjergand er en meget sjælden og uregelmæssig dansk ynglefugl, men overvintrer regelmæssigt på nogle få lokaliteter og spredt i den resterende del af landet. De overvintrende bjergænder forekommer overvejende i Kattegat og Bælterne, men kan også optræde i Limfjorden og i Sydøstdanmark.

Antallet af bjergænder i Nordvesteuropa er ifølge det seneste bestandsestimat fra 2020, 240.000 - 280.000 fugle, med en mulig faldende bestandsudvikling (Wetlands International 2022).

Bjergand er jagtbar, men dog med et begrænset udbytte i perioden 2012-2020 på mellem 313-707 fugle, og jagtudbyttet er faldet markant siden 1960'erne (Vildtudbyttestatistikken). Arten forekommer i større antal kun på et begrænset antal lokaliteter, hvorfor forstyrrelse må formodes at have en vis indflydelse på artens valg af rastepladser. Det må formodes, at arten i nogen grad også rammes af bifangst. Arten er i tilbagegang, men er dog listet som Least Concern på den seneste europæiske rødliste (Birdlife International 2021).  

Bjergand er i perioden 2020-2021 overvåget i forbindelse med de årlige reducerede midvintertællinger, hvoraf tællingen i 2020 var en landsdækkende optælling af vandfugle. Arten afrapporteres normalt ikke med en total for antal overvintrende fugle i år med udelukkende en reduceret midvinter, men dette er forsøgt gjort i 2021. Arten har en meget klumpet og til dels uforudsigelig udbredelse, hvor en del af fuglene forekommer på åbne havområder, der ikke er omfattet af de reducerede midvintertællinger. 

Arten er især optalt ved transekt- og totaltællinger foretaget fra fly, men også i mindre omfang ved optællinger foretaget fra land. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt.  

Antallet af bjergænder registreret på den landsdækkende optælling i 2020 var 10.897 (Tabel 1). På den reducerede tælling i 2021 blev der optalt 9.314 fugle, hvilket dog formentlig er lidt lavere end det faktisk antal overvintrende fugle det år. Specielt området ud for udmundingen af Randers Fjord og havområder i den sydlige del af landet kan huse overvintrende bjergænder, men disse områder er dog svære at optælle fra land. På tællingen i 2020 blev der dog ikke registreret større flokke i det ellers traditionelt gode område ud for udmundingen af Randers Fjord, hvorimod de traditionelle overvintringsområder syd for Fyn havde de største forekomster (Figur 1). Flest fugle blev i 2020 registreret i Nørreballe Nor på Langeland (3.530) og i Bøjden Nor (3.400). I 2021 var de største flokke fra Bøjden Nor (4.500 fugle) og Tryggelev Nor (1.610 fugle) (Figur 2). Arten registreres i høj grad på de samme lokaliteter år efter og år. Set i et længere perspektiv er bestanden faldet, men har siden 2000 været forholdsvist stabil på et lavere niveau, dog med en tendens til færre fugle i 2020 og 2021 (Tabel 1).

Udvikling i antal og udbredelse

Fordelingen af overvintrende bjergænder på den landsdækkende tælling adskilte sig ikke væsentligt fra tidligere og størstedelen af de overvintrende fugle blev i lighed med tidligere tællinger registreret på forholdsvis få lokaliteter (Figur 1 og 2). Den overvintrende flok ud for udmundingen af Randers Fjord var mindsket i både 2020 og 2021 sammenlignet med tidligere år, mens det Sydfynske Øhav og sydlige Lillebælt som vanligt var det vigtigste for arten. Opgørelsen af fugle i dette område besværliggøres af, at fuglene skifter dagrasteplads forholdsvis ofte.

• Tidligere rapporter om resultater landsdækkende og reducerede midvinter- samt fældefugletællinger (se referencerne i metodeafsnittene om midvinter- og fældefugletællinger) samt afsnittet om internationale bestandsopgørelser. 
• BirdLife International, 2021. Aythya marila (Europe assessment). The IUCN Red List of Threatened Species 2021: e.T22680398A166206177. dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2021-3.RLTS.T22680398A166206177.en. Accessed on 12 December 2022