Stor regnspove er en udbredt, men fåtallig ynglefugl herhjemme, hvor de fleste yngler langs kysten på strandenge og i klitheder. I træktiden og om vinteren træffes den langs kysterne på vadeflader, græssede enge og marker med vintersæd.

I Danmark kan rastende store regnspover ses i hele landet med de største koncentrationer i Vadehavet samt i Vest- og Nordvestjylland (Meltofte 1993). 

Arten yngler i de tempererede dele af Europa mod øst til Uralbjergene og overvintrer i Vesteuropa, omkring Middelhavet og i Nordvestafrika. Den europæiske bestand af stor regnspove vurderes for perioden 1990-2019 at have en bestandsstørrelse på 610.000-830.000 individer, og bestanden vurderes for perioden 2009-2018 at være stabil eller i tilbagegang (Wetlands International 2022).  

Stor regnspove blev jagtfredet i 1994, og der er ikke kendskab til nuværende trusler mod de rastende store regnspover i Danmark. Dog er arten meget følsom over for forstyrrelser (Laursen m.fl. 2005), og jagt på andre arter kan skræmme store regnspover bort fra fourageringsområder og dermed være med til at begrænse antallet af rastende store regnspover i Danmark.

Stor regnspove overvåges hvert andet år ved optællinger i august. Arten blev overvåget i 2021. Stor regnspove blev første gang overvåget i NOVANA-programmet i 2005 og er talt hvert andet år siden da.  

Stor regnspove optælles alene i Vadehavet, hvor arten indgår i udpegningsgrundlaget for ét fuglebeskyttelsesområde. Vadehavet er det vigtigste område for arten herhjemme (Meltofte 1993), og her samles store regnspover fra det meste af Skandinavien og Rusland for at raste og foretage fjerfældning (Laursen & Frikke 2013).

Optælling af stor regnspove sker fra flyvemaskine, hvor hele området dækkes ved en såkaldt totaltælling. Alle rastepladser opsøges ved højvande, og fuglene tælles inden for få timer. Flytællingen i Vadehavet i 2021 blev gennemført 20. august. Der blev desuden gennemført en optælling fra land i perioden 7.-15. august samme år.

Der er fordele og ulemper ved både fly- og landtællinger. En art som stor regnspove er dog vanskelig at dække fuldt ud ved en flytælling, da en del fugle fouragerer på enge og marker inde i landet. Der præsenteres derfor resultater fra både fly- og landtællinger.

Antallet af stor regnspove opgøres desuden i forbindelse med de landsdækkende midvintertællinger.

Ved optællingen fra fly i Vadehavet i august 2021 blev der i alt talt 2.883 store regnspover, mens der ved en optælling fra land udført i perioden 7.-15. august samme år blev talt i alt 11.257 individer. 

Ved den landsdækkende midvintertælling i 2020 blev der registreret i alt 20.941 store regnspover.

Udvikling i antal og udbredelse

De i alt 2.883 store regnspover talt ved flytællingen i august 2021 er det hidtil laveste antal ved en flytælling i august i den periode, arten er blevet overvåget under NOVANA-programmet. Til gengæld blev der talt over 11.000 fugle ved en landtælling i samme periode, hvilket er et af de hidtil højeste antal (Tabel 1).

De meget forskellige optællingsresultater, både i 2021 og tidligere år, gør det vanskeligt ud fra august-tællingerne at vurdere, om der over årene 2005-2021 er sket reelle forandringer i artens antalsmæssige forekomst i den danske del af Vadehavet. Det er tydeligt, at optællingerne af en art som stor regnspove er forbundet med en del usikkerhed, særligt fordi arten i høj grad også benytter enge og marker uden for selve Vadehavet.

En nyere opgørelse indikerer, at antallet af rastende store regnspover i det dansk-tysk-hollandske Vadehav har været stabilt på både lang sigt (1987/88-2019/20) og kort sigt (2010/11-2019/20) (Kleefstra m.fl. 2022). Ifølge samme opgørelse har der i den danske del været markant fremgang på lang sigt og en moderat fremgang på kort sigt. I analyserne er der indgået optællinger fra hele året og ikke kun fra den periode, hvor artens forekomst i Danmark kulminerer. Antallet af store regnspover i den danske del af Vadehavet kulminerer som regel i august-september, men arten forekommer i høje antal gennem hele året, bortset fra maj-juni (Laursen & Frikke 2013).

• Se afsnittet om internationale bestandsopgørelser.
• Kleefstra, R., Bregnballe, T., Frikke, J., Günther, K., Hälterlein, B., Hansen, M.B., Hornman, M., Ludwig, J., Meyer, J. & Scheiffarth, G. (2022). Trends of Migratory and Wintering Waterbirds in the Wadden Sea 1987/1988 - 2019/2020. – Wadden Sea Ecosystem No. 41. Common Wadden Sea Secretariat, Expert Group Migratory Birds, Wilhelmshaven, Germany.
• Laursen, K., Kahlert, J. & Frikke, J. (2005). Factors affecting escape distances of staging waterbirds. - Wildlife Biology 11: 13-19.
• Laursen, K. & Frikke, J. (2013). Rastende vandfugle i Vadehavet 1980-2010. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 107: 1-184.
• Meltofte, H. (1993). Vadefugletrækket gennem Danmark. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 87: 1-180.