Aarhus Universitets segl

Bramgås

Branta leucopsis

Sammenfatning

Status

Fuglebeskyttelsesdirektiv

Rødliste

Bestand

Bestandsudvikling

Trækfugl

Bilag I og Artikel 4.2 udpeget

Livskraftig (LC)

225.868 (januar 2021)

2010-2021: Stigende
1981-2021: Stigende

Antallet af bramgæs i Danmark har siden midten af 1980’erne været stærkt stigende, både om vinteren og om foråret, og tællingerne i januar og marts ligger nu begge omkring 250.000 fugle. Bramgåsen forekom tidligere næsten udelukkende ved Vadehavet, men har i dag bredt sig til størstedelen af landet. De største forekomster ses langs den jyske vestkyst, ved Limfjorden og i det sydøstlige Danmark.

Om arten

Bramgås træffes i træktiden på strandenge, enge og marker. Oprindeligt er arten tæt knyttet til vores kyster, men stadig flere flokke er i de senere år set langt inde i landet, hvor de i selskab med andre gæs fouragerer på især stubmarker af korn og majs (Clausen m.fl. 2018).

Bramgås var førhen kun udbredt som vintergæst i Vadehavsområdet, men har i løbet af de sidste 10 år udvidet sit overvintringsområde til også at omfatte dele af Vest- og Nordjylland, Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn. I træktiden kan bramgæs ses over det meste af landet, og udbredelsen er generelt voksende.

På flyway-niveau er den samlede internationsle bramgåsebestand senest estimeret til omkring 1,4 millioner fugle (Jensen m.fl. 2022).  

Arten optræder på fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I, og er derfor ikke jagtbar i de europæiske lande. Herhjemme reguleres bramgåsen imidlertid betragteligt som følge af markskader i områder hvor arten er talrig, og i de seneste år har antallet af skudte fugle således ligget på omkring 15.000 individer (Clausen m.fl. 2020). Det vurderes at der for nuværende ikke er trusler for arten.

Overvågningsmetoder

Bramgås overvåges årligt gennem landsdækkende optællinger i midten af januar. De tidligere årlige tællinger i marts er grundet ændringer i NOVANA-programmet siden 2017 udført hvert andet år. Ved tællingerne i januar tælles arten på lige fod med de andre gæs som optræder i Danmark, mens optællingen i marts er en international tælling, som har været gennemført (tidligere i Vadehavsområdet hvor hele bestanden førhen var samlet) i den midterste weekend i marts siden midten af 1980’erne. Begge optællinger afrapporteres til Wetlands International og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen af bramgås. 

Bramgås optælles især på de traditionelle og regelmæssigt benyttede rastepladser over hele landet, gennem målrettede landbaserede totaloptællinger udført af et netværk af optællere. Arten registreres som de andre gåsearter enten ved udflyvning fra sovepladser eller i fourageringsområderne på engområder og agerjorde i indlandet. Ved midvintertællingerne indgår desuden fugle observeret ved totaltællinger foretaget fra fly. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt.

Resultater

Antallet af bramgæs ved midvintertællingerne i 2020 og 2021 var hhv. 287.981 og 225.868 fugle (Tabel 1). De største forekomster fandtes begge år i Vadehavet, langs den jyske Vestkyst, i Limfjorden, det Sydfynske Øhav, Vest- og Sydsjælland samt Lolland og Falster (Figur 1 og Figur 2). Ved marts-tællingen i 2020 taltes 297.244 bramgæs, den hidtil højeste forekomst i Danmark (Tabel 1, Figur 4), og udbredelsen var stort set identisk med den beskrevet for midvintertællingen (Figur 3). 

Udvikling i antal og udbredelse

Antallet af bramgæs i Danmark er vokset støt siden midten af 1980’erne hvor arten stort set ikke overvintrede i Danmark, og både vinter og forår forekommer arten nu med mere end 200.000 individer totalt i landet (Figur 3). Bramgåsen forekom tidligere næsten udelukkende ved Vadehavet, men har i dag bredt sig til størstedelen af landet og ser ud til at være i stadig spredning.

Referencer

  • Tidligere rapporter om resultater af landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i metodeafsnittene om midvinter- og gåsetællingerne samt martstællingen) samt afsnittet om internationale bestandsopgørelser
  • Clausen, K. K., Madsen, J., Nolet, B. A. & Haugaard, L. (2018). Maize stubble as foraging habitat for wintering geese and swans in northern Europe. Agriculture Ecosystems and Environment 259:72–76.
  • Clausen, K. K., Heldbjerg, H., Balsby, T. J. S., Clausen, P., Nielsen, R. D., Skov, F. & Madsen, J. (2020). Sammenhæng mellem forekomst af bramgæs og reguleringsindsats i Danmark. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 24 s. - Videnskabelig rapport nr. 370.
  • Jensen, G.H., Johnson, F.A., Baveco, H., Koffijberg, K., Goedhart, P.W., McKenzie, R. & Madsen, J. (2022). Population Status and Assessment Report 2022. EGMP Technical Report No. 20 Bonn, Germany.

Læs også om


Bramgås
Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

År Januar Marts
1980-1989 273 1.242
1990-1999 8.329 15.047
2000-2009 23.525 36.554
2010-2019 123.865 138.433
2020 287.981 297.244
2021 225.868 -

Tabel 1. Antal af bramgås optalt ved landsdækkende midvintertællinger i januar 1981-1983 og 1987-2021 og marts 1981-2021 i Danmark. For de fire tiårsperioder er anført gennemsnit, og for 2020 og 2021 de optalte antal. Arten blev ikke overvåget i marts 2017, 2019 og 2021 i NOVANA.