Toppet skallesluger er almindelig i Danmark både som ynglefugl og vintergæst i salt- og brakvandsområder. Uden for yngletiden træffes arten fortrinsvis i lavvandede, beskyttede dele af kyststrækningerne i de indre danske farvande (Petersen & Nielsen 2011).

Arten yngler i større søer, floder og langs kysten i Nordeuropa samt videre østover (Scott & Rose 1996). Den danske bestand af toppet skallesluger yngler langs alle danske kyster undtagen den jyske vestkyst (Grell 1998) og artens udbredelse er gået tilbage mellem de to seneste Atlasundersøgelser (Vikstrøm & Moshøj 2020). 

Den nordvesteuropæiske bestand er vurderet til at være 100.000-160.000 fugle og som værende stabil eller muligvis i tilbagegang (Wetlands International 2022).  

Toppet skallesluger er underlagt en række påvirkninger, som kan have haft betydning for bestandsudviklingen. Arten var jagtbar til og med sæsonen 2013/14, hvor arten blev fredet (Madsen m.fl. 2021, Jagttidsbekendtgørelsen 2022). Arten omkommer formentlig i nogen grad i fiskeredskaber i Danmark, som også vist fra andre lande (Zydelis m.fl. 2009). I sensommeren, hvor arten fælder svingfjer, er arten sårbar over for forstyrrelser. Den stigende rekreative udnyttelse af vores indre farvande i sensommeren kan således tænkes at have indflydelse på arten.  

Toppet skallesluger er i perioden overvåget på den landsdækkende optælling af vandfugle ved midvinter i 2020 og på de årlige reducerede midvintertællinger. Undersøgelsesområdet for den landsdækkende optælling af vandfugle foretaget ved midvinter i 2020 kan ses her. Området dækket af transekter på midvintertællingen i 2020 vurderes at dække artens udbredelse i de indre farvande godt. Arten forstyrres forholdsvis let på flytællinger, hvorfor den nok i nogen grad overses. De større, åbne vandområder i Limfjorden er svære at dække på en totaltælling fra fly, og antallet registreret ved flytællingen i Limfjorden må formodes at være mindre end det faktiske antal fugle i området.

Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger fra op til 112 indekslokaliteter fordelt over hele landet, hvor 107 blev dækket i 2020 og 93 i 2021. Arten overvåges desuden på de landsdækkende optællinger af fældefugle, der senest er gennemført i 2018.

I forbindelse med den seneste revision af NOVANA-programmet blev der desuden tilføjet en optælling af arten i Limfjordsområdet, hvor arten topper i antal i november. Denne tælling gennemføres hvert andet år og blev gennemført for tredje gang i 2021. 

Optællingerne udføres som transekt- og totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen, dette dog primært i år med landsdækkende optælling af arten. For de områder, der dækkes af transekttællinger, indgår data fra andre tællinger (tællinger fra landjorden eller totaloptællinger fra fly) ikke i den afrapporterede total.

Der blev i alt registreret 14.237 fugle på den landsdækkende midvintertælling i 2020 (Tabel 2), heraf blev de 2.518 registreret på transektoptællinger fra fly og 11.719 fugle i områder dækket af totaltællinger fra fly og landjorden. Det samlede antal fugle modelleret inden for området dækket af transekter var 25.421 fugle (nedre og øvre konfidensgrænser 19.170 - 33.711), hvorfor en samlet midvinterbestand i 2020 var på 37.140 fugle. Flest fugle blev registreret i lavvandede og forholdsvis kystnære områder som det Sydfynske Øhav, Smålandsfarvandet, Hyllekrog/Rødsand-området, samt farvandet omkring Saltholm og Amager, som på tællingen i 2020 blev dækket af transektoptællinger (Figur 1). En efterfølgende rumlig modellering af data registreret på transekter vil give totale antal, samt tætheder for de dækkede områder. Bestandsindekset blev for 2020 og 2021 beregnet til henholdsvis 156,5 og 100,1. Bortset fra en særligt høj værdi i 1993 er indeks forholdsvis stabilt fra 1987 til 2021 (Figur 3).

I 2021 blev der foretaget en optælling i november måned i Limfjordsområdet. Tidligere tællinger har vist, at arten forekommer i højere antal på dette tidspunkt sammenlignet med ved midvinter. Tællingen dækkede området fra Harboøre i vest til Aalborg i øst, hvor det det centrale og vestlige område blev optalt fra fly. Hjarbæk Fjord og Vejlerne blev dækket fra land. Nibe, Gjøl og Halkær Bredninger samt Ulvedybet blev også optalt fra land. I sidstnævnte områder er totalen fra overnatningstællingen i Ulvedybet brugt som total for hele området, da antallet fra denne alene oversteg antallet fra tællingen i hele området foretaget om dagen. På flytællingen blev der i alt registreret 6.759 fugle, hvortil skal lægges 888 fugle på overnatningstællingen ved Ulvedybet og enkelte andre lokaliteter kun talt fra land, hvorfor totalen bliver 7.666 (Figur 2). Antallet var således på niveau med de to foregående tællinger i 2019 (8.807) og i 2017 (6.243). Fordelingen af fuglene adskilte sig ikke nævneværdigt fra de tidligere tællinger. Større flokke blev registreret nord for Venø (1.300 fugle) og centralt i Thisted Bredning (1.140 fugle). Ud over tællingen, der blev udført om dagen fra land og fly, blev der også foretaget en optælling af overnattende fugle i de Vestlige Vejler, Dråby Vig, Kilen ved Struer, Sønder Lem Vig, Vilsted Sø og Ulvedybet. Der blev optalt langt flest fugle på de tre klassiske lokaliteter Dråby Vig 11. november (3.935), Østerild Fjord i de Vestlige Vejler 10. november (2.109) og i Ulvedybet 15. november (888). Optællingen ved Dråby Vig blev foretaget fra 13:45-17:05 og antallet blev af observatøren vurderet som værende et minimumstal. En lignende optælling foretaget d. 6. november 2020 gav 6.120 fugle (DOFbasen). Ved Vilsted Sø blev der ikke observeret indtrækkende fugle til overnatning på denne tælling, og ved Kilen blev der bare observeret en enkelt fugl. På selve tællingen blev der talt 4 indtrækkende fugle ved Sønder Lem Vig, og antallet varierede mellem 3-19 fugle på syv overnatningstællinger på denne lokalitet i november 2021 (DOFbasen).

Der blev i sensommeren 2018 i alt registreret 2.814 toppede skalleslugere på den landsdækkende optælling af fældende vandfugle, hvilket er flere end på den seneste optælling foretaget i 2012 (Tabel 1). Fordelingen var stort set lig den fundne på fældefugletællingen i 2012, men på tællingen i 2018 blev der igen registreret fugle ved Læsø og så resulterede den generelt bedre dækning også i flere registrerede fugle spredt i de indre danske farvande (Figur 2). Flest fugle blev registreret i Nissum Bredning (1.093), sydøst for Læsø (425) og ved udmundingen af Randers Fjord (152). Hovedparten (74 %) af de registrerede  fugle blev optalt på optællinger foretaget fra fly, hvor især fuglene sydøst for Læsø og i den vestlige del af Limfjorden kan være svære at tælle fra land. Det rapporterede antal indeholder også i nogen grad ynglefugle med årsunger.

Udvikling i antal og udbredelse

Totalen for overvintrende fugle på den landsdækkende midvintertælling i 2020 var ca. 37.100, hvilket er sammenligneligt med tællinger fra tidligere år (Tabel 2). Da arten i større omfang end de to andre skalleslugerarter også forekommer på mere åbne havområder, er udviklingen fra 1968-2021 svær at bedømme, fordi større andele af bestanden i dag optælles med linjetransektmetoden på åbne havområder, hvor der før 2004 stort set udelukkende benyttedes totaltællingsmetode, også på havet hvor toppede skalleslugere og andre dykænder som kan ses på åbne havområder forventedes at forekomme. Bedømt ud fra indeksberegningerne, der baseres på lokaliteter talt med totaltællingsmetoder, enten fra fly eller land, var den overvintrende bestand af toppet skallesluger forholdsvis stabil fra 1987 til 2021 (Figur 3), dog med fluktuationer. Det samme synes totalerne fra de landsdækkende optællinger ved midvinter at vise, om end resultaterne fra tællingerne fra 2013 og 2016 kun er tentative.   

Antallet på novembertællingen i 2021 afveg ikke fra de to tidligere tællinger foretaget i 2017 og 2019. På de tre vigtigste overnatningslokaliteter blev der samlet registreret 6.932 fugle, hvilket ikke afviger væsentligt fra totaltællingen foretaget om dagen (7.647 fugle). Større flokke af formentlig overnattende fugle er registreret væk fra de tre lokaliteter og det totale antal i området kunne derfor være større end det registrerede, men flokkene kunne også bestå af fugle, der samles inden de flyver til overnatning i et andet område. Hvor stor en andel af fuglene i Limfjordsområdet, der overnatter på de tre vigtigste lokaliteter vides ikke. De store åbne vandflader i Løgstør, Nissum og Livø Bredninger kan være svære at optælle fra fly, specielt under mindre gode observationsbetingelser, hvorfor det formodes at de registrerede antal på flytællingen er et minimumsantal, hvilket de høje antal registreret på overnatningstællingerne også tyder på. Arten forstyrres desuden meget let og reagerer ofte ved at flyve op på god afstand af flyveren.

Antallet af toppede skalleslugere på den landsdækkende fældefugletælling i 2018 var lidt højere end på tællingen i 2012, men fordelingen var stort set den samme. Flokke af fældende toppet skalleslugere kan let overses fra fly, men i 2018 blev der igen set fugle syd for den østlige del af Læsø samt en god koncentration i den vestlige del af Limfjorden. 

• Tidligere rapporter om resultater af landsdækkende og reducerede midvintertællinger samt fældefugletællinger (se referencerne i metodeafsnittene om midvinter- og fældefugletællinger) samt afsnittet om internationale bestandsopgørelser.

• Grell, M. B. (1998). Fuglenes Danmark. G.E.C. Gads Forlag.

• Petersen, I.K. & Nielsen, R.D. (2011). Abundance and distribution of selected waterbird species in Danish marine areas. - Report commissioned by Vattenfall A/S. 62 s.

• Scott, D.A. & Rose, P.M. (1996). An Atlas of Anatidae populations in Africa and Western Eurasia. – Wetlands International Publication No. 41, Wetlands International, Wageningen, The Netherlands. 256 s. https://www.wetlands.org/publications/atlas-of-anatidae-populations-in-africa-and-western-eurasia/
• Vikstrøm, T. & Moshøj, C.M. (2020). Fugleatlas. De danske ynglefugles udbredelse 2014-2017. Dansk Ornitologisk Forening. Lindhardt og Ringhof. 840 s.
• Zydelis, R., Bellebaum, J., Österblom, H., Vetemaa, M., Schirmeister, B., Stipniece, A., Dagys, M., van Eerden, M. & Garthe, S. (2009). Bycatch in gillnet fisheries – an overlooked threat to waterbird populations. - Biological Conservation 142: 1269–1281.