Hvinand træffes almindeligt over hele landet uden for yngleperioden. Overvintrende fugle kan træffes langs kysterne, dog kun fåtalligt langs den Jyske Vestkyst, og i de fleste søer.

Hvinand yngler i større og mindre søer i Skandinavien og Østeuropa og østover (Scott & Rose 1996). Der findes en lille dansk ynglebestand på ca. 150 par, som primært yngler på Sjælland (Vikstrøm & Moshøj 2020). Arten overvintrer almindeligt i danske farvande. 

Den del af bestanden, der overvintrer i Nordvesteuropa, er vurderet til at være på 750.000 - 1,5 mio. fugle og som værende med en faldende tendens (Wetlands International 2022).  

Hvinand er underlagt en række påvirkninger, som kan have haft betydning for bestandsudviklingen. Arten er jagtbar og et relativt vigtigt bytte for danske jægere. Jagtudbyttet er faldet støt, siden det kulminerede omkring 30.000 fugle i begyndelsen af 1970'erne, og det årlige jagtudbytte har i perioden 2012-2020 ligget på mellem 5.266-9.529 fugle med en forholdsvis stabil tendens (Vildtudbyttestatistikken).

Desuden omkommer et antal fugle som bifangst i fiskeredskaber (Degel m.fl. 2010). Renere vand omkring Danmark kan have ført til reduktion i fødemængden, samtidig med at varmere klima kan have ført til reduktion i fødekvaliteten.

Hvinand er i perioden overvåget på den landsdækkende optælling af vandfugle ved midvinter i 2020 og på de årlige reducerede midvintertællinger. Undersøgelsesområdet for den landsdækkende optælling af vandfugle foretaget ved midvinter i 2020 kan ses her. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger fra op til 112 indekslokaliteter fordelt over hele landet, hvor 107 blev dækket i 2020 og 93 i 2021. Arten overvåges desuden på de landsdækkende optællinger af fældefugle, der senest er gennemført i 2018.

I forbindelse med den seneste revision af NOVANA-programmet blev der desuden tilføjet en optælling af arten i Limfjordsområdet, hvor arten topper i antal i november. Denne tælling gennemføres hvert andet år og blev gennemført for tredje gang i 2021. 

Optællingerne udføres som transekt– og totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt, dette dog primært i år med landsdækkende optælling af arten. 

Der blev i alt registreret 50.239 hvinænder på den landsdækkende optælling af vandfugle ved midvinter i 2020, hvilket var en del færre end i 2016, men nogenlunde på niveau med 2013 (Tabel 2). Arten registreres om vinteren almindeligt over hele landet med større forekomster i bl.a. Limfjorden og i Roskilde Fjord (Figur 1). 

Bestandsindekset blev for 2020 og 2021 estimeret til henholdsvis 84,1 og 105,7 og viser en stabil bestand fra 1987 til 2021 (Figur 4). Udviklingen synes både på den korte og den lange bane at være stabil, dog med nogle år-til-år udsving.

I november 2021 blev der gennemført en optælling af arten i Limfjordsområdet, da tidligere tællinger har vist, at arten forekommer i området i højere antal på denne årstid sammenlignet med ved midvinter. Tællingen dækkede området fra Harboøre i vest til Aalborg i øst, hvor det det centrale område blev optalt fra fly. Agger og Harboøre Tange, Hjarbæk Fjord, Vejlerne, Nibe, Gjøl og Halkær Bredninger, Ulvedybet samt en række søer blev optalt fra land. Der blev i alt optalt 13.945 hvinænder (Figur 2), hvilket er langt færre end på de to foregående tællinger i 2017 (25.214 fugle) og i 2019 (25.193). Flest fugle blev igen registreret i Hjarbæk Fjord (3.718 fugle), men antallet her var meget lavere sammenlignet med 2017 (10.200 fugle) og 2019 (7.277 fugle). Fordelingen adskilte sig ikke nævneværdigt fra de tidligere tællinger. Ud over tællingen, der blev udført om dagen fra land og fly, blev der også foretaget optællinger af overnattende fugle (i alt 6.366 fugle) på en lang række lokaliteter (Tabel 3). Flest fugle blev registreret i Vejlerne, med en total på 2.689 fordelt med 564 i de Vestlige og 2.125 i de Østlige Vejler. Det kan ikke udelukkes, at arten også overnatter i antal på andre lokaliteter i området, som ikke blev dækket på tællingen.

I sensommeren 2018 blev der registreret 2.341 hvinænder på  på den landsdækkende optælling af fældende vandfugle, hvilket var marginalt flere end på den seneste optælling foretaget i 2012 (Tabel 1). Stigningen skyldes nok i høj grad den bedre dækning af søer og fjorde på tællingen i 2018. Fordelingen adskilte sig ikke fra fordelingen i 2012 (Figur 3). Flest fugle blev registreret i Hjarbæk Fjord (910), Lund Fjord (370) og Lønnerup Fjord (188), hvilket også var tilfældet i 2012. Det rapporterede antal indeholder formentlig også nogle få ynglefugle, dette dog nok primært fra Nordsjælland.

Udvikling i antal og udbredelse

Den overvintrende bestand af hvinænder er meget stabil, både når det bedømmes ud fra de 16 landsdækkende optællinger fra 1968-2020 (Tabel 1) og indeksberegningerne 1987-2021 (Figur 3) og det lave antal registeret på den landsdækkende tælling i 2020 skal ses i sammenhæng med at vinteren var meget mild, hvilket måske har betydet at flere hvinænder har overvintret længere mod øst og nord. 

Antallet af hvinænder på november-tællingen i 2021 var markant lavere end på de to foregående tællinger i 2017 og 2019. I Hjarbæk Fjord, som traditionelt huser de største antal fugle således også i 2021, var antallet af fugle i 2021 ligeledes lavere sammenlignet med de to tidligere tællinger. 

Antallet af fældende hvinænder er faldet siden 1973, hvor bestanden af fældefugle blev estimeret til 12.000-14.000 fugle (Jepsen & Joensen 1973), men antallet synes dog at variere en del med blot 1.425-1.996 fugle registreret i somrene 1987-1989 (Laursen m.fl. 1997) og noget højere antal i to af de seneste tre kortlægninger. Hjarbæk Fjord var også på de første fældefugletællinger foretaget i årene omkring 1970 den vigtigste lokalitet for arten i fældeperioden med op til 4.000 fugle i 1972 (Jepsen & Joensen 1973).

• Tidligere rapporter om resultater af landsdækkende og reducerede midvintertællinger samt fældefugletællinger (se referencerne i metodeafsnittene om midvinter- og fældefugletællinger) samt afsnittet om internationale bestandsopgørelser. 
• Vikstrøm, T. & Moshøj, C.M. (2020). Fugleatlas. De danske ynglefugles udbredelse 2014-2017. Dansk Ornitologisk Forening. Lindhardt og Ringhof. 840 s.
• Scott, D.A. & Rose, P.M. (1996). An Atlas of Anatidae populations in Africa and Western Eurasia. – Wetlands International Publication No. 41, Wetlands International, Wageningen, The Netherlands. 256 s. https://www.wetlands.org/publications/atlas-of-anatidae-populations-in-africa-and-western-eurasia/