Myotis bechsteinii
Bechsteins flagermus blev overvåget ekstensivt på landsplan i 2005-2010 og i 2012-2015 (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Alle flagermusarter overvåges ekstensivt under NOVANA-programmet på 192 lokaliteter, der dækker 169 10km-kvadrater (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Formålet med den ekstensive overvågning er at følge ændringer i arternes udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange 10km-kvadrater de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.
Resultaterne fra eftersøgningen i 2015 og enkelte lokaliteter i 2014 er ikke inkluderet i opgørelsen af arternes udbredelse pga. tvivlsomme artsbestemmelser og manglende dokumentation (Elmeros & Søgaard 2017). Derfor er registreringer af flagermus på Bornholm i 2018 inkluderet i resultaterne for den seneste overvågningsperiode. Udbredelsesarealet for perioden 2012-2018 for Bechsteins flagermus inkluderer resultater fra overvågningen i 2005-2010 fra de lokaliteter, hvorfra der ikke foreligger brugbare resultater fra 2014 og 2015. Vurderingerne af ændringer i udbredelsesareal, bestand og levestedsareal for flagermusene er alene foretaget ud fra de 146 lokaliteter, hvorfra der forelå brugbare resultater fra begge overvågningsperioder.
I perioden 2012-2018 blev Bechsteins flagermus registreret på to lokaliteter i Almindingen, i samme 10km-kvadrat på Bornholm (Fig. 1, Tabel 1). I perioden 2005-2010 blev Bechsteins flagermus registreret på den ene af de to lokaliteter på Bornholm (Søgaard m.fl. 2013) (Tabel 1).
Bechsteins flagermus Tabel 1. Antal lokaliteter og andelen af undersøgte 10km-kvadrater med forekomst af Bechsteins flagermus ved den ekstensive overvågning af 192 lokaliteter/169 10km-kvadrater i 2005-2010 og 146 lokaliteter/123 10km-kvadrater i 2012-2018. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.
Udbredelsesområdet for Bechsteins flagermus er beregnet ud fra landarealet af 10km-kvadrater med forekomst af arten med et afstandskriterium (gap) på 40 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen (GRU) i den kontinentale region fremgår af tabel 2. Udbredelsen af Bechsteins flagermus har ikke ændret sig fra overvågningen i 2005-2010 til 2012-2018.
Bechsteins flagermus Tabel 2. Udbredelse af Bechsteins flagermus i den kontinentale (CON) biogeografiske region ved den ekstensive overvågning i 2005-2010 og 2012-2018, vurdering af udviklingen i perioden og vurdering af udbredelsen i forhold til en formodet gunstig referenceværdi for udbredelsen (GRU). *I dette estimat indgår resultater fra 2005-2010 fra hhv. seks og 40 lokaliteter i ATL og CON.
Den ekstensive overvågning af flagermus tilvejebringer ikke data, der giver mulighed for at estimere bestandenes størrelse. Ændringer i forekomsten på 10km-kvadratniveau anvendes derfor som en grov indirekte indikator for ændringer i bestandsstørrelsen: Jo større udbredelse eller forekomst, jo større bestand. Ved bestandstilbagegang kan der dog ske en væsentlig reduktion i bestandsstørrelsen, før der ses en nedgang i udbredelsen eller forekomsten for en art. Det vil især gælde for arter, hvor forekomsten kun overvåges ekstensivt på de mest egnede lokaliteter, hvorfra de må forventes at forsvinde fra sidst, som det er tilfældet med flagermus i NOVANA.
Bestandsstørrelsen for Bechsteins flagermus i Danmark er ukendt. Skønnet ud fra forekomsten på lokaliteter er der ikke sket ændringer i Bechsteins flagermus bestandens størrelse (Tabel 3). Fund af arten på to nabolokalitet i samme skov i samme 10km-kvadrat i den seneste overvågningsperiode kan ikke tolkes som en fremgang, men blot tilfældigheder ved den ekstensive overvågning.
Bechsteins flagermus Tabel 3. Antallet af lokaliteter, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, med forekomst af Bechsteins flagermus, skønnet udvikling i bestanden og vurdering af forekomsten i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).
Arealet af egnede levesteder for Bechsteins flagermus er ukendt, og der indsamles ikke data til beregning af arealet af egnede levesteder for arten. Arealet af levesteder for Bechsteins flagermus er derfor opgjort som landareal af 10km-kvadrater med forekomst af arten (Tabel 4). Denne metode giver ikke et estimat for arealet af egnede levesteder for arten, men blot en værdi der kan anvendes som en grov indikator, der kan sammenlignes fra overvågningsperiode til overvågningsperiode for at følge eventuelle ændringer i forekomstarealet.
Det reelle areal af egnede levesteder for Bechsteins flagermus er mindre end landarealet af 10km-kvadratet med forekomst. Bechsteins flagermus er en meget stationær og ekstremt skovtilknyttet art. Den forekommer stort set kun i områder med gammel ege-domineret løvskov med en blandet alderssammensætning, et nogenlunde sammenhængende kronedække og en sparsom bundvegetation (Baagøe 2007). Tilstedeværelsen af mange træer med hulheder er en forudsætning for forekomst af arten. Udviklingen i arealet med egnede levesteder for Bechsteins flagermus er ukendt.
Bechsteins flagermus Tabel 4. Skønnet areal af levesteder for Bechsteins flagermus vurderet ud fra forekomsten i 10km-kvadrater, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, skønnet udvikling i arealet af levesteder for arten samt en vurdering af arealet af levesteder i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for egnede levesteder.
Bechsteins flagermus er opført på udpegningsgrundlaget for ét Natura2000-område i den kontinentale region. Artens blev overvåget på tre lokaliteter i 2010 og i 2018 i Natura2000-området og i en 1 km buffer omkring området. Bufferen er lagt omkring Natura2000-området fordi forekomst på lokaliteter tæt på området også repræsenterer eventuelle forekomster i egnede habitater i Natura2000-området. Forekomsten af Bechsteins flagermus i N2000-området, hvor arten er opført på udpegningsgrundlaget, har været stabil i de to overvågningsperioder (Tabel 5).
Bechsteins flagermus Tabel 5. Forekomst af Bechsteins flagermus i Natura2000-området (N2000) med arten på udpegningsgrundlaget i 2005-2010 og 2012-2018.
Bechsteins flagermus er kun fundet på Bornholm i Danmark. I 1987 blev der fundet ét dødt individ på Nordbornholm, og i 1988 blev arten registreret med detektor i Almindingen på Midtbornholm. Arten er meget fåtallig og svær at registrere og identificere med detektorer. Det er en meget stationær art, der er ekstremt tilknyttet gammel løvskov. Siden overvågningen i 2010 har et målrettet projekt om kortlægningen af flagermusfaunaen på Bornholm dokumenteret, at Danmark huser en ynglende bestand af Bechsteins flagermus i Almindingen (Baagøe 2012). Projektet dokumenterede også, at arten har en større udbredelse end registreret i NOVANA, idet den forekommer i meget lave antal i enkelte andre skove på Midt- og Nordbornholm (HJ Baagøe pers. medd.).
Bechsteins flagermus lever på Bornholm i den kontinentale region. Udbredelsen af Bechsteins flagermus og dens forekomst i Natura2000-området, hvor den er opført på udpegningsgrundlaget, er stabil. Andre undersøgelser har dokumenteret, at Bechsteins flagermus findes fåtalligt i enkelte skove uden for det 10km-kvadrat, hvor arten blev registreret ifm. NOVANA-overvågningen (Baagøe 2012, pers. medd.).
Bestandsstørrelsen og –udviklingen for Bechsteins flagermus er ukendt. Fundet af arten på to lokaliteter ved NOVANA-overvågningen i den seneste periode kan ikke tolkes som en fremgang i bestandens størrelse siden den første periode. Siden overvågningen i 2010 er det dokumenteret, at arten yngler i Almindingen på Bornholm.
De få registreringer giver ikke grundlag for at vurdere, om der er sket ændringer i arealet af levesteder, bestandens størrelse og forekomsten inden for N2000-området. Udbredelsen og bestandsstørrelsen vurderes dog at være meget lav i forhold til bestandens overlevelse.
Bechsteins flagermus Myotis bechsteinii
Foto: Wikimedia Commons
Bechsteins flagermus Figur 1. Forekomst og udbredelse af Bechsteins flagermus i 10km-kvadrater i NOVANA-overvågningen på 146 lokaliteter i 2012-2018. Det grønne kvadrat viser 10km-kvadrat med fund af arten, og de åbne kvadrater viser undersøgt 10km-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
