Pipistrellus nathusii
Troldflagermus blev overvåget ekstensivt på landsplan i 2005-2010 og i 2012-2015 (Søgaard &; Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Alle flagermusarter overvåges ekstensivt under NOVANA-programmet på 192 lokaliteter, der dækker 169 10km-kvadrater. Formålet med den ekstensive overvågning er at følge ændringer i arternes udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange 10km-kvadrater de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.
På baggrund af kvalitetssikring af artsbestemmelsen af flagermus ved 2014-overvågningen (Elmeros & Søgaard 2017) vurderes registreringerne af troldflagermus i overvågningen 2015 at være pålidelige trods manglende dokumentation. På Bornholm er registreringer af troldflagermus i overvågningen i 2018 dog inkluderet i vurderingerne af artens udbredelse og forekomst i den seneste overvågningsperiode.
I perioden 2012-2018 blev troldflagermus registreret på 153 lokalitet fordelt på 142 10km-kvadrater (Fig. 1, Tabel 1). Troldflagermus er vidt udbredt i Jylland i begge biogeografiske regioner, på Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
I perioden 2005-2010 blev troldflagermus registreret på 109 lokaliteter, der dækkede 111 10km-kvadrater (enkelte overvågningslokaliteter strækker sig over grænsen mellem to 10km-kvadrater) (Søgaard m.fl. 2013).
Troldflagermus Tabel 1. Antal lokaliteter og andelen af undersøgte 10km-kvadrater med forekomst af troldflagermus ved den ekstensive overvågning af 192 lokaliteter/169 10km-kvadrater i 2005-2010 og 2012-2018. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.
Udbredelsesområdet for troldflagermus er beregnet ud fra landarealet af 10km-kvadrater med forekomst af arten med et afstandskriterium (gap) på 80 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen fremgår af tabel 2.
Der er ikke sket væsentlige ændringer i udbredelsen af troldflagermus på 10km-kvadratsniveau fra 2005-2010- til 2012-2018 i den kontinentale biogeografiske region, men arten synes at være blevet mere hyppig, specielt i den atlantiske biogeografiske region.
Den øgede forekomst af troldflagermus skyldes formentlig en kombination af en reel fremgang og en mere intensiv overvågning på lokaliteterne ved den seneste overvågning. Den højere intensitet af overvågningen øger sandsynligheden for at registrere arter på lokaliteter, hvor de er fåtallige.
Troldflagermus Tabel 2. Udbredelse af troldflagermus i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved den ekstensive overvågning i 2005-2010 og 2012-2018, vurdering af udviklingen og vurdering af udbredelsen i forhold til en formodet gunstig referenceværdi for udbredelsen (GRU).
Den ekstensive overvågning af flagermus tilvejebringer ikke data, der giver mulighed for at estimere bestandenes størrelse. Ændringer i forekomsten på 10km-kvadratniveau anvendes derfor som en grov indirekte indikator for ændringer i bestandsstørrelsen for en art: Jo større udbredelse eller forekomst, jo større bestand. Ved bestandstilbagegang kan der dog ske en væsentlig reduktion i bestandsstørrelsen, før der ses en nedgang i udbredelsen eller forekomsten for en art. Det vil især gælde for arter, hvor forekomsten kun overvåges ekstensivt på de mest egnede lokaliteter, hvorfra de må forventes at forsvinde fra sidst, som det er tilfældet med flagermus i NOVANA.
Størrelsen og -udviklingen i ynglebestanden af troldflagermus i Danmark er ukendt. Desuden er det uvist hvor mange troldflagermus, der trækker gennem landet om foråret og efteråret, hvor stor en andel af den skandinaviske bestand de gennemtrækkende flagermus udgør. Skønnet ud fra artens forekomst på lokaliteter i de to overvågningsperioder i 2005-2010 og 2012-2018 synes der ikke at være sket væsentlige ændringer i troldflagermusbestanden i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region (Tabel 3).
Troldflagermus Tabel 3. Antallet af lokaliteter, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, med forekomst af troldflagermus, skønnet udvikling i bestanden og vurdering af forekomsten i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).
Arealet af egnede levesteder for troldflagermus er ukendt, da der ikke indsamles overvågningsdata til beregning af det. Arealet af levesteder for arten er derfor opgjort som landareal af 10km-kvadrater med forekomst af arten. Denne metode giver ikke et estimat for arealet af egnede levesteder for arten, men blot et tal der kan sammenlignes fra overvågningsperiode til overvågningsperiode for at følge eventuelle ændringer i forekomstarealet (Tabel 4). Det reelle areal af egnede levesteder for troldflagermus inden for et kvadrat er mindre end hele landarealet af kvadratet, men arealet skønnes at være stabilt i begge biogeografiske regioner.
Troldflagermus Tabel 4. Skønnet areal af levesteder for troldflagermus vurderet ud fra forekomsten i 10km-kvadrater, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, skønnet udvikling i arealet af levesteder for arten samt en vurdering af arealet af levesteder i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for egnede levesteder.
Troldflagermus er vidt udbredt i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region. Udbredelsen har ikke ændret sig i de seneste NOVANA-perioder, men arten er blevet mere hyppig i den atlantiske biogeografiske region.
Den samlede bestandsstørrelse af troldflagermus er ukendt. Den øgede forekomst i det vestlige Jylland afspejler dog formentlig en fremgang i bestandsstørrelsen i landsdelen. Arealet af levesteder vurderes at være stabilt i alle landsdele i begge biogeografiske regioner.
Troldflagermus Pipistrellus nathusii
Foto: Wikimedia Commons / Mnolf
Troldflagermus Figur 1. Forekomst og udbredelse af troldflagermus i 10km-kvadrater i NOVANA-overvågningen af 192 lokaliteter i 2012-2018. Grønne kvadrater viser 10km-kvadrater med fund af arten, og åbne kvadrater viser undersøgt 10km-kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
