Aarhus Universitets segl

Skægflagermus

Myotis mystacinus

Skægflagermus blev overvåget ekstensivt på landsplan i 2005-2010 og i 2012-2015 (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Alle flagermusarter overvåges ekstensivt under NOVANA-programmet på 192 lokaliteter, der dækker 169 10km-kvadrater (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Formålet med den ekstensive overvågning er at følge ændringer i arternes udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange 10km-kvadrater de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.

Resultaterne fra eftersøgningen i 2015 og enkelte lokaliteter i 2014 er ikke inkluderet i opgørelsen af arternes udbredelse pga. tvivlsomme artsbestemmelser og manglende dokumentation (Elmeros & Søgaard 2017). Derfor er registreringer af flagermus på Bornholm i 2018 inkluderet i resultaterne for den seneste overvågningsperiode. Udbredelsesarealet for perioden 2012-2018 for skægflagermus inkluderer resultater fra overvågningen i 2005-2010 fra de lokaliteter, hvorfra der ikke foreligger brugbare resultater fra 2014 og 2015. Vurderingerne af ændringer i udbredelsesareal, bestand og levestedsareal for flagermusene er alene foretaget ud fra de 146 lokaliteter, hvorfra der forelå brugbare resultater fra begge overvågningsperioder.

Forekomst og udbredelse

2005-2010 blev skægflagermus registreret på fem lokaliteter fordelt på fire 10km-kvadrater på Bornholm (Søgaard m.fl. 2013) (Tabel 1).

Skægflagermus Tabel 1Skægflagermus Tabel 1. Antal lokaliteter og andelen af undersøgte 10km-kvadrater med forekomst af skægflagermus ved den ekstensive overvågning af 192 lokaliteter/169 10km-kvadrater i 2005-2010 og 146 lokaliteter/123 10km-kvadrater i 2012-2018. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.

Udbredelsesområdet for skægflagermus er beregnet ud fra landarealet af 10km-kvadrater med forekomst af arten med et afstandskriterium (gap) på 50 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen i den kontinentale region fremgår af tabel 2.

Skægflagermus er kun fundet på Bornholm i Danmark (Baagøe 2007). Dens udbredelse og forekomst synes at være faldet siden 2005-2010, men det er svært at vurdere om der er en reel tilbagegang eller de færre registreringer skyldes tilfældigheder ved den ekstensive overvågning. Skægflagermus og Brandts flagermus kan ikke skelnes på deres ekkolokaliseringsskrig, der er den primære registreringsmetode ved overvågningen. Derfor er det nødvendigt at fange flagermusene for at artsbestemme de to arter. I de tilfælde, hvor arterne kun er registreret ved detektorlytning, slås registreringer ved detektorlytning sammen til skægflagermus/Brandts flagermus. Ved overvågningen i perioden 2012-2018 blev denne kombination fundet på 17 lokaliteter, hvoraf de ti lokaliteter er beliggende på Bornholm. Nogle af disse registreringer kan repræsentere forekomster af skægflagermus på lokaliteter, hvor arten ikke lod sig fange. Fundene af artskombinationen skægflagermus/Brandts flagermus uden for Bornholm formodes alle at være Brandts flagermus, men det bør dokumenteres.

Skægflagermus Tabel 2Skægflagermus Tabel 2. Udbredelse af skægflagermus i den kontinentale (CON) biogeografiske region ved den ekstensive overvågning i 2005-2010 og 2012-2018, vurdering af udviklingen i perioden og vurdering af udbredelsen i forhold til en formodet gunstig referenceværdi for udbredelsen (GRU). *I dette estimat indgår resultater fra 2005-2010 fra hhv. seks og 40 lokaliteter i ATL og CON.

Bestand

Den ekstensive overvågning af flagermus tilvejebringer ikke data, der giver mulighed for at estimere bestandenes størrelse. Ændringer i forekomsten på 10km-kvadratniveau anvendes derfor som en grov indirekte indikator for ændringer i bestandsstørrelsen for en art: Jo større udbredelse eller forekomst, jo større bestand. Ved bestandstilbagegang kan der dog ske en væsentlig reduktion i bestandsstørrelsen, før der ses en nedgang i udbredelsen eller forekomsten for en art. Det vil især gælde for arter, hvor forekomsten kun overvåges ekstensivt på de mest egnede lokaliteter, hvorfra de må forventes at forsvinde fra sidst, som det er tilfældet med flagermus i NOVANA.

Bestandsstørrelsen for skægflagermus i Danmark er ukendt. Forekomsten af skægflagermus på lokalitetsniveau er faldet (Tabel 3). Bestanden vurderes at være lille, men det er svært at vurdere om der har været en reel tilbagegang eller faldet skyldes tilfældigheder i forbindelse med den ekstensive overvågning.

Skægflagermus Tabel 3Skægflagermus Tabel 3. Antallet af lokaliteter, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, med forekomst af skægflagermus, skønnet udvikling i bestanden og vurdering af forekomsten i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).

Levesteder

Arealet af egnede levesteder for skægflagermus er ukendt, og der indsamles ikke data til beregning af arealet af egnede levesteder for arten. Arealet af levesteder for skægflagermus er derfor opgjort som landareal af 10km-kvadrater med forekomst af arten (Tabel 4). Denne metode giver ikke et estimat for arealet af egnede levesteder for arten, men blot en værdi der kan anvendes som en grov indikator, der kan sammenlignes fra overvågningsperiode til overvågningsperiode for at følge eventuelle ændringer i forekomstarealet.

Skægflagermus findes typisk i områder med ældre, strukturrig blandet skov og løvskov (Baagøe 2007). Det reelle areal af egnede levesteder for skægflagermus er mindre end landarealet af 10km-kvadratet med forekomst. Arealet af levesteder for skægflagermus og udviklingen i arealet kan dog ikke vurderes ud fra de få registreringer af arten.

Skægflagermus Tabel 4Skægflagermus Tabel 4. Skønnet areal af levesteder for skægflagermus vurderet ud fra forekomsten i 10km-kvadrater, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, skønnet udvikling i arealet af levesteder for arten samt en vurdering af arealet af levesteder i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for egnede levesteder.

Konklusion

Skægflagermus er kun fundet på Bornholm i Danmark. Dens udbredelse og forekomst er meget begrænset og synes at være faldet. Bestanden vurderes at være lille.

De få sikre registreringer af skægflagermus ved den ekstensive overvågning giver et meget usikkert grundlag at vurdere udbredelse, bestandsstørrelse og areal af levesteder for arten samt ændringer i disse parametre ud fra. Forskelle i resultaterne i de to overvågningsperioder kan skyldes tilfældigheder.

Referencer

  • Baagøe HJ 2007. Skægflagermus Myotis mystacinus (Kuhl, 1817). I: Baagøe HJ & Jensen TS (red.). Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. 46-49.
  • Elmeros M, Søgaard B 2017. Kvalitetssikring af NOVANA-overvågning af flagermus i 2014. Notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
  • Søgaard B, Wind P, Elmeros M, Bladt J, Mikkelsen P, Wiberg-Larsen P, Johansson LS, Jørgensen AG, Sveegaard S, Teilmann J 2013. Overvågning af arter 2004-2011. NOVANA. Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Videnskabelig rapport nr. 50.
  • Søgaard B, Baagøe HJ 2012. Overvågning af flagermus Chiroptera sp., version 2. Teknisk Anvisning fra Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.