Aarhus Universitets segl

Leislers flagermus

Nyctalus leisleri

Leislers flagermus blev overvåget ekstensivt på landsplan i 2005-2010 og i 2012-2015 (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Alle flagermusarter overvåges ekstensivt under NOVANA-programmet på 192 lokaliteter, der dækker 169 10km-kvadrater (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Formålet med den ekstensive overvågning er at følge ændringer i arternes udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange 10km-kvadrater de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.

Resultaterne fra eftersøgningen i 2015 og enkelte lokaliteter i 2014 er ikke inkluderet i opgørelsen af arternes udbredelse pga. tvivlsomme artsbestemmelser og manglende dokumentation (Elmeros & Søgaard 2017). Derfor er registreringer af flagermus på Bornholm i 2018 inkluderet i resultaterne for den seneste overvågningsperiode. Udbredelsesarealet for perioden 2012-2018 for Leislers flagermus inkluderer resultater fra overvågningen i 2005-2010 fra de lokaliteter, hvorfra der ikke foreligger brugbare resultater fra 2014 og 2015. Vurderingerne af ændringer i udbredelsesareal, bestand og levestedsareal for flagermusene er alene foretaget ud fra de 146 lokaliteter, hvorfra der forelå brugbare resultater fra begge overvågningsperioder.

Forekomst og udbredelse

Leislers flagermus blev registreret på tre lokaliteter fordelt på fire 10km-kvadrater (én af lokaliteterne dækker to 10km-kvadrater), i perioden 2012-2018 (Fig. 1, Tabel 1). I perioden 2005-2010 blev Leislers flagermus ikke registreret ved NOVANA-overvågningen (Søgaard m.fl. 2013) (Tabel 1).

Leislers flagermus Tabel 1Leislers flagermus Tabel 1. Antal lokaliteter og andelen af undersøgte 10km-kvadrater med forekomst af Leislers flagermus ved den ekstensive overvågning af 192 lokaliteter/169 10km-kvadrater i 2005-2010 og 146 lokaliteter/123 10km-kvadrater i 2012-2018. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.

Udbredelsesområdet for Leislers flagermus er beregnet ud fra landarealet af 10km-kvadrater med forekomst af arten med et afstandskriterium (gap) på 50 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen fremgår af tabel 2.

Leislers flagermus er fundet på tre lokaliteter i hver sin ende af landet; i Nordvestjylland, på Falster og Bornholm. Arten er således fundet i begge biogeografiske regioner, men dens udbredelse og forekomst kan ikke vurderes ud fra de enkelte fund.

Leislers flagermus Tabel 2Leislers flagermus Tabel 2. Udbredelse af Leislers flagermus i den atlantiske (ATL) og den kontinentale (CON) biogeografiske region ved den ekstensive overvågning i 2005-2010 og 2012-2018, vurdering af udviklingen og vurdering af udbredelsen i forhold til en formodet gunstig referenceværdi for udbredelsen (GRU). * I dette estimat indgår resultater fra 2005-2010 fra hhv. seks og 40 lokaliteter i ATL og CON.

Bestand

Den ekstensive overvågning af flagermus tilvejebringer ikke data, der giver mulighed for at estimere bestandenes størrelse. Ændringer i forekomsten på 10km-kvadratniveau anvendes derfor som en grov indirekte indikator for ændringer i bestandsstørrelsen for en art: Jo større udbredelse eller forekomst, jo større bestand. Ved bestandstilbagegang kan der dog ske en væsentlig reduktion i bestandsstørrelsen, før der ses en nedgang i udbredelsen eller forekomsten for en art. Det vil især gælde for arter, hvor forekomsten kun overvåges ekstensivt på de mest egnede lokaliteter, hvorfra de må forventes at forsvinde fra sidst, som det er tilfældet med flagermus i NOVANA.

Bestandsstørrelsen for Leislers flagermus er ukendt. De få fund af Leislers flagermus giver ikke grundlag til at vurdere bestandens status og udvikling (Tabel 3).

Leislers flagermus Tabel 3Leislers flagermus Tabel 3. Antallet af lokaliteter, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, med forekomst af Leislers flagermus, skønnet udvikling i bestanden og vurdering af forekomsten i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).

Levesteder

Arealet af egnede levesteder for Leislers flagermus er ukendt, da der ikke indsamles overvågningsdata til beregning af det. Arealet af levesteder for arten er derfor opgjort som landareal af 10km-kvadrater med forekomst af arten. Denne metode giver ikke et estimat for arealet af egnede levesteder for arten, men blot et tal der kan sammenlignes fra overvågningsperiode til overvågningsperiode for at følge eventuelle ændringer i forekomstarealet (Tabel 4). Det er ikke muligt at vurdere arealet af egnede levesteder og udviklingen i levestederne for Leislers flagermus ud fra de få registreringer af arten.

Leislers flagermus Tabel 4Leislers flagermus Tabel 4. Skønnet areal af levesteder for Leislers flagermus vurderet ud fra forekomsten i 10km-kvadrater, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, skønnet udvikling i arealet af levesteder for arten samt en vurdering af arealet af levesteder i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for egnede levesteder.

Supplerende oplysninger

Leislers flagermus er tidligere kun fundet enkelte gange i Danmark (Baagøe 2007). Andre mere intensive undersøgelser har registreret arten i Thy, på Sydsjælland og Lolland i overvågningsperioden 2012-2018 (Baagøe & Fjederholt 2013, Johansen 2016, Elmeros m.fl. 2017).

Konklusion

Leislers flagermus blev registreret på tre lokaliteter i Nordvestjylland, på Falster og Bornholm i NOVANA-overvågningen 2012-2018. Det er formentlig strejfende individer, der er registreret, men arten kan være overset som ynglende art. De få registreringer af Leislers flagermus giver ikke et grundlag for at vurdere artens udbredelse, bestandsstørrelse og arealet af levesteder og ændringer i disse parametre.

Referencer

  • Baagøe HJ 2007. Leislers flagermus Nyctalus leisleri (Kuhl, 1817). I: Baagøe HJ & Jensen TS (red.). Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. 76-77.
  • Baagøe HJ, Fjederholt ET 2013. Flagermusene på Agerup Avlsgård: Artsdiversitet og arternes forekomst i landskabet. Flagermus Forskning og Rådgivning v. H.J. Baagøe og Myotis v. E.T. Fjederholt.
  • Elmeros M, Møller JD, Baagøe HJ 2017. Bat studies at Wind Turbine Test Centre Østerild, 2011-2014. I: Therkildsen OR, Elmeros M (red.). Second year post-construction monitoring of bats and birds at Wind Turbine Test Centre Østerild. Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Videnskabelig rapport nr. 232.
  • Elmeros M, Søgaard B 2017. Kvalitetssikring af NOVANA-overvågning af flagermus i 2014. Notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
  • Johansen TW 2016. Flagermus Stevns kommune 2012-2014. SeNatur for Stevns Kommune.
  • Søgaard B, Wind P, Elmeros M, Bladt J, Mikkelsen P, Wiberg-Larsen P, Johansson LS, Jørgensen AG, Sveegaard S, Teilmann J 2013. Overvågning af arter 2004-2011. NOVANA. Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Videnskabelig rapport nr. 50.
  • Søgaard B, Baagøe HJ 2012. Overvågning af flagermus Chiroptera sp., version 2. Teknisk Anvisning fra Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.