Myotis dasycneme
Damflagermus blev overvåget ekstensivt på landsplan i 2005-2010 og i 2012-2015 (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Alle flagermusarter overvåges ekstensivt under NOVANA-programmet på 192 lokaliteter, der dækker 169 10km-kvadrater (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Formålet med den ekstensive overvågning er at følge ændringer i arternes udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange 10km-kvadrater de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.
Resultaterne fra eftersøgningen i 2015 og enkelte lokaliteter i 2014 er ikke inkluderet i opgørelsen af arternes udbredelse pga. tvivlsomme artsbestemmelser og manglende dokumentation (Elmeros & Søgaard 2017). Derfor er registreringer af flagermus på Bornholm i 2018 inkluderet i resultaterne for den seneste overvågningsperiode. Udbredelsesarealet for perioden 2012-2018 for damflagermus inkluderer resultater fra overvågningen i 2005-2010 fra de lokaliteter, hvorfra der ikke foreligger brugbare resultater fra 2014 og 2015. Vurderingerne af ændringer i udbredelsesareal, bestand og levestedsareal for flagermusene er alene foretaget ud fra de 146 lokaliteter, hvorfra der forelå brugbare resultater fra begge overvågningsperioder.
I perioden 2012-2018 blev damflagermus registreret på 40 lokaliteter, der dækker 37 10km-kvadrater, spredt i det meste af Jylland og ved Guldborg Sund (Fig. 1, Tabel 1). Hovedudbredelsen dækker Østjylland, Nord- og Vestjylland omkring Limfjorden. I perioden 2005-2010 blev damflagermus registreret på 42 lokaliteter fordelt på 44 10km-kvadrater (enkelte overvågningslokaliteter strækker sig over grænsen mellem to 10km-kvadrater) (Tabel 1).
Damflagermus Tabel 1. Antal lokaliteter og andelen af undersøgte 10km-kvadrater med forekomst af damflagermus ved den ekstensive overvågning af 192 lokaliteter/169 10km-kvadrater i 2005-2010 og 146 lokaliteter/123 10km-kvadrater i 2012-2018. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.
Udbredelsesområdet for damflagermus er beregnet ud fra landarealet af 10km-kvadrater med forekomst af arten med et afstandskriterium (gap) på 70 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen fremgår af tabel 2. Der er ikke sket væsentlige ændringer i forekomsten og udbredelsen af damflagermus siden overvågningen i 2005-2010.
Damflagermus Tabel 2. Udbredelse af damflagermus i den atlantiske (ATL) og den kontinentale (CON) biogeografiske region ved den ekstensive overvågning i 2005-2010 og 2012-2018, vurdering af udviklingen i perioden og vurdering af udbredelsen i forhold til en formodet gunstig referenceværdi for udbredelsen (GRU). *I dette estimat indgår resultater fra 2005-2010 fra hhv. seks og 40 lokaliteter i ATL og CON.
Den ekstensive overvågning af flagermus tilvejebringer ikke data, der giver mulighed for at estimere bestandenes størrelse. Ændringer i forekomsten på 10km-kvadratniveau anvendes derfor som en grov indirekte indikator for ændringer i bestandsstørrelsen for en art: Jo større udbredelse eller forekomst, jo større bestand. Ved bestandstilbagegang kan der dog ske en væsentlig reduktion i bestandsstørrelsen, før der ses en nedgang i udbredelsen eller forekomsten for en art. Det vil især gælde for arter, hvor forekomsten kun overvåges ekstensivt på de mest egnede lokaliteter, hvorfra de må forventes at forsvinde fra sidst, som det er tilfældet med flagermus i NOVANA.
Bestandsstørrelsen for damflagermus i Danmark er ukendt. Skønnet ud fra antallet af lokaliteter med forekomst af arten, synes der ikke at være sket væsentlige ændringer i damflagermusbestandens størrelse i de to biogeografiske regioner (Tabel 3), men se supplerende oplysninger.
Damflagermus Tabel 3. Antallet af lokaliteter, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, med forekomst af damflagermus, skønnet udvikling i bestanden og vurdering af forekomsten i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).
Arealet af egnede levesteder for damflagermus er ukendt, da der ikke indsamles data til beregning af arealet. Arealet af levesteder for arten er derfor opgjort som landareal af 10km-kvadrater med forekomst. Denne metode giver ikke et estimat for arealet af egnede levesteder for arten, men blot et tal der kan sammenlignes fra overvågningsperiode til overvågningsperiode for at følge eventuelle ændringer i forekomstarealet (Tabel 4).
Det reelle areal af egnede levesteder for damflagermus er mindre end landarealet af 10km-kvadratet med forekomst. Damflagermus har forholdsvis specifikke krav til levesteder, da den primært fouragerer over større vandflader som fx store vandløb, søer og fjorde. Damflagermus bruger landskabet i stor skala og fouragerer mere end 10km fra dens yngle- og rastesteder (Haarsma & Siepel 2014, Ciechanowski m.fl. 2017). Skønnet ud fra landarealet med forekomst af damflagermus er arealet af levesteder for arten stabilt i begge biogeografiske regioner.
Damflagermus Tabel 4. Skønnet areal af levesteder for damflagermus vurderet ud fra forekomsten i 10km-kvadrater, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, skønnet udvikling i bestanden og vurdering af forekomsten i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).
Damflagermus er opført på udpegningsgrundlaget for 21 N2000-områder (fire i den atlantiske region og 17 i den kontinentale region). I 2012-2018 blev arten overvåget på 36 lokaliteter inden for 15 af disse N2000-områder eller i en 1 km buffer omkring områderne (Tabel 5). Bufferen er lagt omkring N2000-områderne fordi forekomst på lokaliteter tæt på N2000-områderne også repræsenterer eventuelle forekomster i egnede habitater i N2000-områderne. I 2005-2010 blev damflagermus overvåget på 40 lokaliteter i og omkring 18 af N2000-områderne (Tabel 5).
Damflagermus Tabel 5. Antal Natura2000-områder (N2000) og andelen af undersøgte Natura2000-områder (N2000) med damflagermus på udpegningsgrundlaget med forekomst af arten ved overvågningerne i 2005-2010 (18 undersøgt) og 2012-2018 (15 undersøgt).
Intensive flagermusundersøgelser har vist at der lever en lille bestand i Sydøstsjælland (Johansen & Baagøe 2019). Desuden er damflagermus registreret flere steder i Thy, bl.a. gentagende gange i N2000-området ved Hanstholm Reservatet og Nors Sø (Durinck m.fl. 2019).
Den altovervejende del af damflagermusbestanden i Jylland overvintrer i kalkgruberne i Midtjylland og Himmerland. Ét af N2000-områder, hvor der ikke er registreret damflagermus ved NOVANA-overvågningen i 2014 (Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø), rummer et vigtigt vinterrastested for bestanden (Baagøe 2007). Der er desuden registreret damflagermus på flere lokaliteter i Rold Skov omkring jernbanetracéet (BaneDanmark 2015, M Christensen pers. medd.) og på de to NOVANA-lokaliteter i sommeren 2014 (M Elmeros pers. obs.).
I 2009 blev antallet af udflyvende damflagermus om foråret anslået til omkring 6500 individer fra kalkgruberne i Daugbjerg og Mønsted (Baagøe & Degn 2009). Der foreligger ikke opdaterede estimater for antallet af overvintrende flagermus i de to kalkgruber. Der overvintrer fortsat damflagermus i de to kalkgruber (M Elmeros pers. obs.) samt i to kalkgruber i Himmerland, Thingbjerg og Smidie (HJ Baagøe pers. medd.).
Damflagermus forekommer på egnede lokaliteter i det meste af Jylland. Artens hovedudbredelsesområde dækker Midtjylland samt Nord- og Vestjylland omkring Limfjorden. Desuden findes der en lille bestand ved Guldborg Sund og Sydsjælland. Udbredelsen er stabil.
Bestandsstørrelse og -udvikling for damflagermus er ukendt, men den er formentlig relativ stabil. Arealet af egnede levesteder for damflagermus vurderes ligeledes at være stabil.
Forekomsten af damflagermus inden for de N2000-områder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, er stabil.
Damflagermus Myotis dasycneme
Foto: Wikimedia Commons
Damflagermus Figur 1. Forekomst og udbredelse af damflagermus i 10km-kvadrater i NOVANA-overvågningen af 146 lokaliteter i 2012-2018. Grønne kvadrater viser 10km-kvadrater med fund af arten, og åbne kvadrater viser undersøgt 10km-kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
