Aarhus Universitets segl

Dværgflagermus

Pipistrellus pygmaeus

Dværgflagermus blev overvåget ekstensivt på landsplan i 2005-2010 og 2012-2015 (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Alle flagermusarter overvåges ekstensivt under NOVANA-programmet på 192 lokaliteter, der dækker 169 10km-kvadrater. Formålet med den ekstensive overvågning er at følge ændringer i arternes udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange 10km-kvadrater de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.

På baggrund af kvalitetssikring af artsbestemmelsen af flagermus ved 2014-overvågningen (Elmeros & Søgaard 2017) vurderes registreringerne af dværgflagermus i overvågningen 2015 at være pålidelige trods manglende dokumentation. På Bornholm er registreringer af dværgflagermus i overvågningen i 2018 dog inkluderet i vurderingerne af artens udbredelse og forekomst i den seneste overvågningsperiode.

Forekomst og udbredelse

Dværgflagermus blev registreret på 144 lokaliteter fordelt på 138 10km-kvadrater i perioden 2012-2018 (Fig. 1, Tabel 1). I perioden 2005-2010 blev dværgflagermus registreret på 120 lokalitet fordelt på 121 10km-kvadrater (nogle lokaliteter strækker sig over grænsen mellem to 10km-kvadrater) (Søgaard m.fl. 2013).

Dværgflagermus Tabel 1Dværgflagermus Tabel 1. Antal lokaliteter og andelen af undersøgte 10km-kvadrater med forekomst af dværgflagermus ved den ekstensive overvågning af 192 lokaliteter/169 10km-kvadrater i 2005-2010 og 2012-2018. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.

Udbredelsesområdet for dværgflagermus er beregnet ud fra landarealet af 10km-kvadrater med forekomst af arten med et afstandskriterium (gap) på 50 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen fremgår af tabel 2.

Dværgflagermus er vidt udbredt i den kontinentale biogeografiske region i Jylland, på Fyn, Sjælland og Lolland-Falster, mens den er meget sjælden på Bornholm. Arten forekommer kun spredt i det vestlige Jylland i den atlantiske biogeografiske region. Der er ikke sket ændringer i udbredelsen og forekomsten af dværgflagermus i den kontinentale biogeografiske region, mens arten synes at være i fremgang i den atlantiske biogeografiske region (Baagøe 2007, Søgaard m.fl. 2013). Dens øgede forekomst og udbredelse i det vestlige Jylland skyldes formentlig primært en reel fremgang for arten, men mere intensiv overvågning på lokaliteterne har også øget sandsynligheden for at registrere arten på lokaliteter, hvor den er fåtallig.

Dværgflagermus Tabel 2Dværgflagermus Tabel 2. Udbredelse af dværgflagermus i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved den ekstensive overvågning i 2005-2010 og 2012-2018, vurdering af udviklingen og vurdering af udbredelsen i forhold til en formodet gunstig referenceværdi for udbredelsen (GRU).  

Bestand

Den ekstensive overvågning af flagermus tilvejebringer ikke data, der giver mulighed for at estimere bestandenes størrelse. Ændringer i forekomsten på 10km-kvadratniveau anvendes derfor som en grov indirekte indikator for ændringer i bestandsstørrelsen for en art: Jo større udbredelse eller forekomst, jo større bestand. Ved bestandstilbagegang kan der dog ske en væsentlig reduktion i bestandsstørrelsen, før der ses en nedgang i udbredelsen eller forekomsten for en art. Det vil især gælde for arter, hvor forekomsten kun overvåges ekstensivt på de mest egnede lokaliteter, hvorfra de må forventes at forsvinde fra sidst, som det er tilfældet med flagermus i NOVANA.

Størrelsen og -udviklingen i ynglebestanden af dværgflagermus i Danmark er ukendt. Desuden er det uvist hvor mange dværgflagermus, der trækker gennem landet om foråret og efteråret, og hvor stor en andel af den skandinaviske bestand de gennemtrækkende flagermus udgør. Skønnet ud fra artens forekomst på lokaliteter i de to overvågningsperioder i 2005-2010 og 2012-2018 synes der ikke at være sket væsentlige ændringer i bestandsstørrelsen for dværgflagermus i den kontinentale biogeografiske region, mens arten synes at være gået frem i den atlantiske region (Tabel 3).

Dværgflagermus Tabel 3Dværgflagermus Tabel 3. Antallet af lokaliteter, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, med forekomst af dværgflagermus, skønnet udvikling i bestanden og vurdering af forekomsten i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).

Levesteder

Arealet af egnede levesteder for dværgflagermus er ukendt, da der ikke indsamles overvågningsdata til beregning af det. Arealet af levesteder for arten er derfor opgjort som landareal af 10km-kvadrater med forekomst af arten. Denne metode giver ikke et estimat for arealet af egnede levesteder for arten, men blot et tal der kan sammenlignes fra overvågningsperiode til overvågningsperiode for at følge eventuelle ændringer i forekomstarealet (Tabel 4). Det reelle areal af egnede levesteder for dværgflagermus inden for et kvadrat er mindre end hele landarealet af kvadratet. Arten er under spredning i det vestlige Jylland i den atlantiske region, hvilket indikerer at arealet med egnede levesteder i den landsdel er stigende. I den kontinentale region skønnes arealet af levesteder for dværgflagermus at være stabilt.

Dværgflagermus Tabel 4Dværgflagermus Tabel 4. Skønnet areal af levesteder for dværgflagermus vurderet ud fra forekomsten i 10km-kvadrater, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, skønnet udvikling i arealet af levesteder for arten samt en vurdering af arealet af levesteder i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for egnede levesteder.

Konklusion

Dværgflagermus er vidt udbredt i alle landsdele i den kontinentale region bortset fra Bornholm, hvor den er meget fåtallig. I den atlantiske biogeografiske region i den vestlige del af Jylland findes arten på enkelte lokaliteter med ældre løvskov. Forekomsten og udbredelsen i det vestlige Jylland er stigende.

Den samlede bestandsstørrelse og arealet af levesteder for dværgflagermus er ukendt. Den øgede forekomst i det vestlige Jylland afspejler formentlig en fremgang i bestandsstørrelsen.

Arealet af levesteder for aren er ukendt, men det formodes at være stabilt i alle dele af den kontinentale biogeografiske region og stigende i Vestjylland i den atlantiske region.

Referencer

  • Baagøe HJ 2007. Dværgflagermus Pipistrellus pygmaeus (Leach, 1825). I: Baagøe HJ, Jensen TS (red.). Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. 70-73.
  • Elmeros M, Søgaard B 2017. Kvalitetssikring af NOVANA-overvågning af flagermus i 2014. Notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
  • Søgaard B, Wind P, Elmeros M, Bladt J, Mikkelsen P, Wiberg-Larsen P, Johansson LS, Jørgensen AG, Sveegaard S, Teilmann J 2013. Overvågning af arter 2004-2011. NOVANA. Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Videnskabelig rapport nr. 50.
  • Søgaard B, Baagøe HJ 2012. Overvågning af flagermus Chiroptera sp., version 2. Teknisk Anvisning fra Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.