Aarhus Universitets segl

Pipistrelflagermus

Pipistrellus pipistrellus

Pipistrelflagermus blev overvåget ekstensivt på landsplan i 2005-2010 og i 2012-2015 (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Alle flagermusarter overvåges ekstensivt under NOVANA-programmet på 192 lokaliteter, der dækker 169 10km-kvadrater (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Formålet med den ekstensive overvågning er at følge ændringer i arternes udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange 10km-kvadrater de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.

Resultaterne fra eftersøgningen i 2015 og enkelte lokaliteter i 2014 er ikke inkluderet i opgørelsen af arternes udbredelse pga. tvivlsomme artsbestemmelser og manglende dokumentation (Elmeros & Søgaard 2017). Derfor er registreringer af flagermus på Bornholm i 2018 inkluderet i resultaterne for den seneste overvågningsperiode. Udbredelsesarealet for perioden 2012-2018 for pipistrelflagermus inkluderer resultater fra overvågningen i 2005-2010 fra de lokaliteter, hvorfra der ikke foreligger brugbare resultater fra 2014 og 2015. Vurderingerne af ændringer i udbredelsesareal, bestand og levestedsareal for flagermusene er alene foretaget ud fra de 146 lokaliteter, hvorfra der forelå brugbare resultater fra begge overvågningsperioder.

Forekomst og udbredelse

Pipistrelflagermus blev registreret på 44 lokaliteter fordelt på 42 10km-kvadrater spredt i Jylland, på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm i perioden 2012-2018 (Fig. 1, Tabel 1). I det sydlige Jylland, på Lolland-Falster og Bornholm blev arten fundet på flere overvågningslokaliteter.

Pipistrelflagermus Tabel 1Pipistrelflagermus Tabel 1. Antal lokaliteter og andelen af undersøgte 10km-kvadrater med forekomst af pipistrelflagermus ved den ekstensive overvågning af 192 lokaliteter/169 10km-kvadrater i 2005-2010 og 146 lokaliteter/123 10km-kvadrater i 2012-2018. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.

I perioden 2005-2010 blev pipistrelflagermus registreret på 36 lokaliteter fordelt på 38 10km-kvadrater (nogle lokaliteter strækker sig over grænsen mellem to 10km-kvadrater) (Tabel 1).

Udbredelsesområdet for pipistrelflagermus er beregnet ud fra landarealet af 10km-kvadrater med forekomst af arten med et afstandskriterium (gap) på 50 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen fremgår af tabel 2.

Pipistrelflagermus udbredelse er øget i begge biogeografiske regioner, især i den kontinentale region hvor den nu er fundet på Bornholm. Da pipistrelflagermus er forholdsvis nem at registrere med detektorer, tolkes den øgede forekomst som en reel fremgang for arten. En mere intensiv overvågning på lokaliteterne ved den seneste overvågning har dog også øget sandsynligheden for at registrere arten på lokaliteter, hvor den er fåtallig. Kerneområdet for arten er fortsat Sønderjylland og det sydlige Midtjylland (Baagøe 2007).

Pipistrelflagermus Tabel 2Pipistrelflagermus Tabel 2. Udbredelse af pipistrelflagermus i den atlantiske (ATL) og den kontinentale (CON) biogeografiske region ved den ekstensive overvågning i 2005-2010 og 2012-2018, vurdering af udviklingen i perioden og vurdering af udbredelsen i forhold til en formodet gunstig referenceværdi for udbredelsen (GRU). *I dette estimat indgår resultater fra 2005-2010 fra hhv. seks og 40 lokaliteter i ATL og CON.

Bestand

Den ekstensive overvågning af flagermus tilvejebringer ikke data, der giver mulighed for at estimere bestandenes størrelse. Ændringer i forekomsten på 10km-kvadratniveau anvendes derfor som en grov indirekte indikator for ændringer i bestandsstørrelsen for en art: Jo større udbredelse eller forekomst, jo større bestand. Ved bestandstilbagegang kan der dog ske en væsentlig reduktion i bestandsstørrelsen, før der ses en nedgang i udbredelsen eller forekomsten for en art. Det vil især gælde for arter, hvor forekomsten kun overvåges ekstensivt på de mest egnede lokaliteter, hvorfra de må forventes at forsvinde fra sidst, som det er tilfældet med flagermus i NOVANA.

Bestandsstørrelsen for pipistrelflagermus i Danmark er ukendt, men den øgede forekomst af pipistrelflagermus afspejler formentlig en bestandsfremgang i begge biogeografiske regioner (Tabel 3).

Pipistrelflagermus Tabel 3Pipistrelflagermus Tabel 3. Antallet af lokaliteter, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, med forekomst af pipistrelflagermus, skønnet udvikling i bestanden og vurdering af forekomsten i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).

Levesteder

Arealet af egnede levesteder for pipistrelflagermus er ukendt, da der ikke indsamles data til beregning af arealet. Arealet af levesteder for arten er derfor opgjort som landareal af 10km-kvadrater med forekomst af arten (Tabel 4). Denne metode giver ikke et estimat for arealet af egnede levesteder for arten, men blot en grov indikator, der kan sammenlignes fra overvågningsperiode til overvågningsperiode for at følge eventuelle ændringer. Arealet af egnede levesteder for pipistrelflagermus inden for et 10km-kvadrat er mindre end hele landarealet af kvadratet. Artens levevis ligner meget dværgflagermusens levevis (Baagøe 2007), og der findes formentlig egnede levesteder i store dele af den kontinentale biogeografiske region.

Pipistrelflagermus Tabel 4Pipistrelflagermus Tabel 4. Skønnet areal af levesteder for pipistrelflagermus vurderet ud fra forekomsten i 10km-kvadrater, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, skønnet udvikling i arealet af levesteder for arten samt en vurdering af arealet af levesteder i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for egnede levesteder.

Konklusion

Pipistrelflagermus er udbredt i store dele af Jylland i begge biogeografiske regioner, på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Fundene er meget spredte, og dens kerneområder er fortsat Sønderjylland og det sydlige Midtjylland. Udbredelsen og forekomsten er øget siden overvågningen i 2005-2010, specielt i den kontinentale region, og arten forekommer på flere lokaliteter på Bornholm.

Bestandsstørrelsen for pipistrelflagermus er ukendt men den øgede forekomst i begge biogeografiske regioner afspejler formentlig stigende bestande af arten. Arealet af levesteder er ukendt, men der formodes at være egnede levesteder i områder med ældre løvskov og for arten i større dele af den kontinentale biogeografiske region. I den atlantiske region skønnes arealet af levesteder at være stigende.

Referencer

  • Baagøe HJ 2007. Pipistrelflagermus Pipistrellus pipistrellus sensu stricto (Schreber, 1774). I: Baagøe HJ, Jensen TS (red.). Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. 74-75.
  • Elmeros M, Søgaard B 2017. Kvalitetssikring af NOVANA-overvågning af flagermus i 2014. Notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
  • Søgaard B, Wind P, Elmeros M, Bladt J, Mikkelsen P, Wiberg-Larsen P, Johansson LS, Jørgensen AG, Sveegaard S, Teilmann J 2013. Overvågning af arter 2004-2011. NOVANA. Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Videnskabelig rapport nr. 50.
  • Søgaard B, Baagøe HJ 2012. Overvågning af flagermus Chiroptera sp., version 2. Teknisk Anvisning fra Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.