Barbastella barbastellus
Bredøret flagermus blev overvåget ekstensivt på landsplan i 2005-2010 og i 2012-2015 (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Alle flagermusarter overvåges ekstensivt under NOVANA-programmet på 192 lokaliteter, der dækker 169 10km-kvadrater (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Formålet med den ekstensive overvågning er at følge ændringer i arternes udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange 10km-kvadrater de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.
Resultaterne fra eftersøgningen i 2015 og enkelte lokaliteter i 2014 er ikke inkluderet i opgørelsen af arternes udbredelse pga. tvivlsomme artsbestemmelser og manglende dokumentation (Elmeros & Søgaard 2017). Derfor er registreringer af flagermus på Bornholm i 2018 inkluderet i resultaterne for den seneste overvågningsperiode. Udbredelsesarealet for perioden 2012-2018 for bredøret flagermus inkluderer resultater fra overvågningen i 2005-2010 fra de lokaliteter, hvorfra der ikke foreligger brugbare resultater fra 2014 og 2015. Vurderingerne af ændringer i udbredelsesareal, bestand og levestedsareal for flagermusene er alene foretaget ud fra de 146 lokaliteter, hvorfra der forelå brugbare resultater fra begge overvågningsperioder.
Bredøret flagermus er registreret på syv lokaliteter fordelt på syv 10km-kvadrater på Lolland-Falster og Møn i perioden 2012-2018 (Fig. 1, Tabel 1). I perioden 2005-2010 blev bredøret flagermus registreret på 12 lokaliteter fordelt på 11 10km-kvadrater på Lolland-Falster og Møn samt på Sydsjælland og Langeland (Tabel 1).
Udbredelsesområdet for bredøret flagermus er beregnet ud fra landarealet af 10km-kvadrater med forekomst af arten med et afstandskriterium (gap) på 50 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen fremgår af tabel 2. Det tilsyneladende fald i udbredelsen skyldes en manglende registrering på én lokalitet på Sydsjælland, men arten forekommer fortsat flere steder på Sydsjælland (Baagøe m.fl. 2016, Johansen 2016).
Bredøret flagermus Tabel 1. Antal lokaliteter og andelen af undersøgte 10km-kvadrater med forekomst af bredøret flagermus ved den ekstensive overvågning af 192 lokaliteter/169 10km-kvadrater i 2005-2010 og 146 lokaliteter/123 10km-kvadrater i 2012-2018. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.
Bredøret flagermus Tabel 2. Udbredelse af bredøret flagermus i den kontinentale (CON) biogeografiske region ved den ekstensive overvågning i 2005-2010 og 2012-2018, vurdering af udviklingen i perioden og vurdering af udbredelsen i forhold til en formodet gunstig referenceværdi for udbredelsen (GRU). *I dette estimat indgår resultater fra 2005-2010 fra hhv. seks og 40 lokaliteter i ATL og CON.
Den ekstensive overvågning af flagermus tilvejebringer ikke data, der giver mulighed for at estimere bestandenes størrelse. Ændringer i forekomsten på 10km-kvadratniveau anvendes derfor som en grov indirekte indikator for ændringer i bestandsstørrelsen for en art: Jo større udbredelse eller forekomst, jo større bestand. Ved bestandstilbagegang kan der dog ske en væsentlig reduktion i bestandsstørrelsen, før der ses en nedgang i udbredelsen eller forekomsten for en art. Det vil især gælde for arter, hvor forekomsten kun overvåges ekstensivt på de mest egnede lokaliteter, hvorfra de må forventes at forsvinde fra sidst, som det er tilfældet med flagermus i NOVANA.
Bestandsstørrelsen for bredøret flagermus i Danmark er ukendt. Skønnet ud fra forekomsten på lokaliteter er bestandsudviklingen for bredøret flagermus ukendt (Tabel 3). Den tilsyneladende nedgang i forekomsten på lokalitetsniveau skyldes formentlig tilfældigheder ved den ekstensive overvågning (se Supplerende oplysninger).
Bredøret flagermus Tabel 3. Antallet af lokaliteter, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, med forekomst af bredøret flagermus, skønnet udvikling i bestanden og vurdering af forekomsten i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).
Der foreligger ikke data til beregning af arealet af egnede levesteder for bredøret flagermus. Arealet af levesteder for arten er derfor opgjort som landareal af 10km-kvadrater med forekomst af arten (Tabel 4). Denne metode giver ikke et estimat for arealet af egnede levesteder for arten, men blot en værdi der kan anvendes som en grov indikator, der kan sammenlignes fra overvågningsperiode til overvågningsperiode for at følge eventuelle ændringer i forekomstarealet. Bredøret flagermus forekommer typisk i områder med ældre strukturrig løvskov og parklandskaber (Baagøe 2007). Det reelle areal af egnede levesteder for arten er mindre end landarealet af 10km-kvadratet med forekomst. Udviklingen i arealet af egnede levesteder vurderes som ukendt.
Bredøret flagermus Tabel 4. Skønnet areal af levesteder for bredøret flagermus vurderet ud fra forekomsten i 10km-kvadrater, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, skønnet udvikling i arealet af levesteder for arten samt en vurdering af arealet af levesteder i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for egnede levesteder.
Bredøret flagermus er opført på udpegningsgrundlaget for fem N2000-områder i den kontinentale region. I 2012-2018 blev arten overvåget på ni lokaliteter inden for de fem N2000-områder og i en 1 km buffer omkring områderne (Tabel 5). Bufferen er lagt omkring N2000-områderne fordi forekomster på lokaliteter tæt på et N2000-område også repræsenterer eventuelle forekomster i egnede habitater i N2000-området. I 2005-2010 blev bredøret flagermus overvåget på 11 lokaliteter i og omkring de fem N2000-områder (Tabel 5).
Bredøret flagermus Tabel 5. Antal Natura2000-områder (N2000) og andelen af undersøgte Natura2000-områder (N2000) med bredøret flagermus på udpegningsgrundlaget med forekomst af arten ved overvågningerne i 2005-2010 og 2012-2018.
Detaljerede flagermusundersøgelser på Sjælland og Lolland-Falster har fundet bredøret flagermus på flere lokaliteter inden for dens kendte udbredelsesområde (fx Baagøe & Fjederholt 2014, Baagøe m.fl. 2016, Johansen 2019). I 2018 blev arten også registreret på Midtsjælland (HJ Baagøe pers. medd.). Bredøret flagermus synes at være mere hyppig inden for udbredelsesområdet end tidligere antaget (Baagøe 2007, Søgaard m.fl. 2013), men den forekommer fortsat i små, fragmenterede bestande koncentreret til optimale skov- og parkområder.
Bredøret flagermus er udbredt på Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn. Dens udbredelse er formentlig stabil. Arten synes at være mere hyppig inden for sit begrænsede udbredelsesområde end tidligere antaget, men den findes dog kun i små, fragmenterede bestande.
Bestandsstørrelse og -udvikling for den lille bestand af bredøret flagermus er ukendt, men den vurderes at være stabil. De få registreringer i NOVANA giver ikke grundlag for at vurdere, om der er sket ændringer i arealet af levesteder.
Forekomsten af bredøret flagermus inden for de N2000-områder, der har arten på udpegningsgrundlaget, og i områdernes nærområder, synes at være stabil.
Bredøret flagermus Barbastella barbastellus
Foto: Wikimedia Commons
Bredøret flagermus Figur 1. Forekomst og udbredelse af bredøret flagermus i 10km-kvadrater i NOVANA-overvågningen af 146 lokaliteter i 2012-2018. Grønne kvadrater viser 10km-kvadrater med fund af arten, og åbne kvadrater viser undersøgt 10km-kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region på land er vist med en sort streg.
