Myotis daubentonii
Vandflagermus blev overvåget ekstensivt på landsplan i 2005-2010 og i 2012-2015 (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Alle flagermusarter overvåges ekstensivt under NOVANA-programmet på 192 lokaliteter, der dækker 169 10km-kvadrater (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Formålet med den ekstensive overvågning er at følge ændringer i arternes udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange 10km-kvadrater de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.
Resultaterne fra eftersøgningen i 2015 og enkelte lokaliteter i 2014 er ikke inkluderet i opgørelsen af arternes udbredelse pga. tvivlsomme artsbestemmelser og manglende dokumentation (Elmeros & Søgaard 2017). Derfor er registreringer af flagermus på Bornholm i 2018 inkluderet i resultaterne for den seneste overvågningsperiode. Udbredelsesarealet for perioden 2012-2018 for vandflagermus inkluderer resultater fra overvågningen i 2005-2010 fra de lokaliteter, hvorfra der ikke foreligger brugbare resultater fra 2014 og 2015. Vurderingerne af ændringer i udbredelsesareal, bestand og levestedsareal for flagermusene er alene foretaget ud fra de 146 lokaliteter, hvorfra der forelå brugbare resultater fra begge overvågningsperioder.
I perioden 2012-2018 blev vandflagermus registreret på 115 lokaliteter, der dækker 106 10km-kvadrater (Fig. 1, Tabel 1). Vandflagermus er vidt udbredt og almindelig i begge biogeografiske regioner i Jylland, på Fyn, Sjælland og Lolland-Falster og Bornholm. Vandflagermus blev registreret på 165 lokaliteter fordelt på 158 10km-kvadrater spredt i hele landet i perioden 2005-2010 (Søgaard m.fl. 2013) (Tabel 1).
Vandflagermus tabel 1. Antal lokaliteter og andelen af undersøgte 10km-kvadrater med forekomst af vandflagermus ved den ekstensive overvågning af 192 lokaliteter/169 10km-kvadrater i 2005-2010 og 146 lokaliteter/123 10km-kvadrater i 2012-2018. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.
Udbredelsesområdet for vandflagermus er beregnet ud fra landarealet af 10km-kvadrater med forekomst af arten med et afstandskriterium (gap) på 50 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen fremgår af tabel 2.
Vandflagermus Tabel 2. Udbredelse af vandflagermus i den kontinentale biogeografiske region ved den ekstensive overvågning i 2005-2010 og 2012-2018, vurdering af udviklingen i perioden og vurdering af udbredelsen i forhold til en formodet gunstig referenceværdi for udbredelsen (GRU). *I dette estimat indgår resultater fra 2005-2010 fra hhv. seks og 40 lokaliteter i ATL og CON.
Den ekstensive overvågning af flagermus tilvejebringer ikke data, der giver mulighed for at estimere bestandenes størrelse. Ændringer i forekomsten på 10km-kvadratniveau anvendes derfor som en grov indirekte indikator for ændringer i bestandsstørrelsen for en art: Jo større udbredelse eller forekomst, jo større bestand. Ved bestandstilbagegang kan der dog ske en væsentlig reduktion i bestandsstørrelsen, før der ses en nedgang i udbredelsen eller forekomsten for en art. Det vil især gælde for arter, hvor forekomsten kun overvåges ekstensivt på de mest egnede lokaliteter, hvorfra de må forventes at forsvinde fra sidst, som det er tilfældet med flagermus i NOVANA.
Bestandsstørrelsen og -udviklingen for vandflagermus i Danmark er ukendt. Forekomsten af vandflagermus på lokalitetsniveau har ikke ændret sig væsentligt mellem de to overvågningsperioder (Tabel 3).
Vandflagermus Tabel 3. Antallet af lokaliteter, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, med forekomst af vandflagermus, skønnet udvikling i bestanden og vurdering af forekomsten i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).
Arealet af egnede levesteder for vandflagermus er ukendt, da der ikke indsamles data til beregning af dette. Arealet af levesteder for arten er derfor opgjort som landareal af 10km-kvadrater med forekomst. Denne metode giver ikke et estimat for arealet af egnede levesteder for arten, men blot et tal der kan sammenlignes fra overvågningsperiode til overvågningsperiode for at følge eventuelle ændringer i forekomstarealet (Tabel 4). Det reelle areal af egnede levesteder for vandflagermus er mindre end hele arealet af et 10km-kvadrat med forekomst. Arealet med levesteder for arten skønnes at være stabilt i begge biogeografiske regioner.
Vandflagermus Tabel 4. Skønnet areal af levesteder for vandflagermus vurderet ud fra forekomsten i 10km-kvadrater, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, skønnet udvikling i bestanden og vurdering af forekomsten i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).
Andre mere intensive undersøgelser viser, at vandflagermus fortsat forekommer på egnede lokaliteter i Thy selvom den ekstensive overvågning i 2014 ikke registrerede arten (Elmeros m.fl. 2017, Durinck 2019).
Vandflagermus er vidt udbredt i hele landet i begge biogeografiske regioner. Dens forekomst og udbredelse har ikke ændret sig væsentligt siden 2005-2010.
Vandflagermus er almindelig i egnede habitater i alle landsdele, men bestandsstørrelsen og –udviklingen er ukendt. Arealet af levesteder for vandflagermus er ukendt, men det vurderes at være stabilt i alle landsdele.
Vandflagermus Myotis daubentonii
Foto: Wikimedia Commons
Vandflagermus Figur 1. Forekomst og udbredelse af vandflagermus i 10km-kvadrater i NOVANA-overvågningen på 146 lokaliteter i 2012-2018. Grønne kvadrater viser 10km-kvadrater med fund af arten, og åbne kvadrater viser undersøgt 10km-kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
