Aarhus Universitets segl

Nordflagermus

Eptesicus nilssonii

Nordflagermus blev overvåget ekstensivt på landsplan i 2005-2010 og i 2012-2015 (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Alle flagermusarter overvåges ekstensivt under NOVANA-programmet på 192 lokaliteter, der dækker 169 10km-kvadrater (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Formålet med den ekstensive overvågning er at følge ændringer i arternes udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange 10km-kvadrater de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.

Resultaterne fra eftersøgningen i 2015 og enkelte lokaliteter i 2014 er ikke inkluderet i opgørelsen af arternes udbredelse pga. tvivlsomme artsbestemmelser og manglende dokumentation (Elmeros & Søgaard 2017). Derfor er registreringer af flagermus på Bornholm i 2018 inkluderet i resultaterne for den seneste overvågningsperiode. Udbredelsesarealet for perioden 2012-2018 for nordflagermus inkluderer resultater fra overvågningen i 2005-2010 fra de lokaliteter, hvorfra der ikke foreligger brugbare resultater fra 2014 og 2015. Vurderingerne af ændringer i udbredelsesareal, bestand og levestedsareal for flagermusene er alene foretaget ud fra de 146 lokaliteter, hvorfra der forelå brugbare resultater fra begge overvågningsperioder.

Forekomst og udbredelse

Nordflagermus blev registreret på syv lokaliteter fordelt på fem 10km-kvadrat på Bornholm (Fig. 1, Tabel 1). I perioden 2005-2010 blev nordflagermus registreret på to lokaliteter i to 10km-kvadrater ved hhv. Helsingør og på Bornholm (Tabel 1).

Nordflagermus Tabel 1Nordflagermus Tabel 1. Antal lokaliteter og andelen af undersøgte 10km-kvadrater med forekomst af nordflagermus ved den ekstensive overvågning af 192 lokaliteter/169 10km-kvadrater i 2005-2010 og 146 lokaliteter/123 10km-kvadrater i 2012-2018. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.

Udbredelsesområdet for nordflagermus er beregnet ud fra landarealet af 10km-kvadrater med forekomst af arten med et afstandskriterium (gap) på 50 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen fremgår af tabel 2.

Nordflagermus Tabel 2Nordflagermus Tabel 2. Udbredelse af nordflagermus i den kontinentale biogeografiske region ved den ekstensive overvågning i 2005-2010 og 2012-2018, vurdering af udviklingen i perioden og vurdering af udbredelsen i forhold til en formodet gunstig referenceværdi for udbredelsen (GRU). *I dette estimat indgår resultater fra 2005-2010 fra hhv. seks og 40 lokaliteter i ATL og CON.

Bestand

Den ekstensive overvågning af flagermus tilvejebringer ikke data, der giver mulighed for at estimere bestandenes størrelse. Ændringer i forekomsten på 10km-kvadratniveau anvendes derfor som en grov indirekte indikator for ændringer i bestandsstørrelsen for en art: Jo større udbredelse eller forekomst, jo større bestand. Ved bestandstilbagegang kan der dog ske en væsentlig reduktion i bestandsstørrelsen, før der ses en nedgang i udbredelsen eller forekomsten for en art. Det vil især gælde for arter, hvor forekomsten kun overvåges ekstensivt på de mest egnede lokaliteter, hvorfra de må forventes at forsvinde fra sidst, som det er tilfældet med flagermus i NOVANA.

Bestandsstørrelsen for nordflagermus i Danmark er ukendt. Overvågningen har fundet en øget forekomst på Bornholm i den kontinentale region, hvilket indikerer at bestanden af nordflagermus er gået frem på øen (Tabel 3).  

Nordflagermus Tabel 3Nordflagermus Tabel 3. Antallet af lokaliteter, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, med forekomst af nordflagermus, skønnet udvikling i bestanden og vurdering af forekomsten i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).

Levesteder

Arealet af egnede levesteder for nordflagermus er ukendt, da der ikke indsamles data til beregning af arealet. Arealet af levesteder for arten er derfor opgjort som landareal af 10km-kvadrater med forekomst af arten. Denne metode giver ikke et estimat for arealet af egnede levesteder for arten, men blot et tal der kan sammenlignes fra overvågningsperiode til overvågningsperiode for at følge eventuelle ændringer i forekomstarealet (Tabel 4). Det reelle areal af egnede levesteder for nordflagermus er mindre end hele arealet af et 10km-kvadratet med forekomst. Skønnet ud fra landarealet med forekomst af nordflagermus er arealet af levesteder for arten stigende i den kontinentale region. Arten er formentlig under indvandring, og der vurderes at være egnede levesteder i store dele af begge biogeografiske regioner.

Nordflagermus Tabel 4Nordflagermus Tabel 4. Skønnet areal af levesteder for nordflagermus vurderet ud fra forekomsten i 10km-kvadrater, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, skønnet udvikling i arealet af levesteder for arten samt en vurdering af arealet af levesteder i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for egnede levesteder.

Supplerende oplysninger

Nordflagermus er registreret i andre dele af landet om sommeren i forbindelse med lokale kortlægninger. Arten er registreret i Himmerland ved intensive undersøgelser i et større naturområde, og den blev registreret i Thy i forbindelse med en lokal kortlægning af flagermusfaunaen (Durinck m.fl. 2019, ET Fjederholt & HJ Baagøe, pers. medd.). Nordflagermus er tillige fundet overvintrende i lave antal i Vendsyssel (HJ Degn, pers. medd.). Nordflagermus er forholdsvis nem at registrere med flagermusdetektorer. Den øgede forekomst om sommeren viser, at arten har etableret ynglebestande i både den atlantiske og kontinentale biogeografiske region på Bornholm og i Nordjylland.

Konklusion

I NOVANA-overvågningen blev nordflagermus registreret på flere lokaliteter på Bornholm i den kontinentale biogeografiske region midt på sommeren. Modsat tidligere, hvor det formentlig var enkelte strejfere, der blev registreret i Danmark (Baagøe 2007), har arten formentlig etableret en ynglebestand på øen.

Arten synes at være under indvandring. Registreringer af nordflagermus i Nordjylland og Nordvestjylland i andre undersøgelser om sommeren (Durinck m.fl. 2019, ET Fjederholt & HJ Baagøe, pers. medd.) viser, at arten også har øget sin forekomst og udbredelse i andre dele af den kontinentale biogeografiske region samt i den atlantiske region. Den har formentlig også etableret ynglebestande i det nordlige Jylland i begge regioner.

Referencer

  • Baagøe HJ 2007. Nordflagermus Eptesicus nilssonii (Keyserling & Blasius, 1839). I: Baagøe HJ, Jensen TS (red.). Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. 66-69.
  • Durinck J, Nielsen EK, Astrup B 2019. Flagermus i Nordvestjylland – Ny viden og to nye arter. Naturnyt.
  • Elmeros M, Søgaard B 2017. Kvalitetssikring af NOVANA-overvågning af flagermus i 2014. Notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
  • Søgaard B, Wind P, Elmeros M, Bladt J, Mikkelsen P, Wiberg-Larsen P, Johansson LS, Jørgensen AG, Sveegaard S, Teilmann J 2013. Overvågning af arter 2004-2011. NOVANA. Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Videnskabelig rapport nr. 50.
  • Søgaard B, Baagøe HJ 2012. Overvågning af flagermus Chiroptera sp., version 2. Teknisk Anvisning fra Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.